Indkøbskurv: 0,00kr. Se indkøbskurv
Venstrefløjens medie
Generic filters
Menu
5. april. 2024

Rusland lancerer massive angreb for at ødelægge boliger, arbejdspladser, energi og økonomi i Ukraine

Vi opfordrer det internationale fagforeningssamfund og regeringerne i de demokratiske lande til at øge støtten til Ukraine på et tidspunkt, hvor Rusland forårsager omfattende ødelæggelser af beboelsesejendomme, infrastruktur, både den civile og den energimæssige, og målrettet ødelægger økonomien og arbejdspladserne

En brandmand går forbi de russiske ødelæggelser i Ukraines hovedstad Kyiv

Debatindlæg er udtryk for skribentens egne holdninger. Kontakt os her, hvis du selv vil bidrage til debatten.

Den 21.-22. marts 2024 udførte den russiske hær de hidtil største angreb på ukrainske byer, der var rettet mod energiinfrastrukturen, mens den fortsatte forsøgene på at angribe og besætte mere ukrainsk territorium.

Natten til 21. marts affyrede russiske tropper 31 raketter mod boligområder i hovedstaden Kyiv og andre byer. Ifølge eksperternes skøn brugte Rusland 390 millioner dollars på dette massive angreb. Samme dag angreb de russiske væbnede styrker en civil virksomhed i Kharkiv, hvilket resulterede i tre mænds og to kvinders død.

Det brænder efter et russisk angreb på Ukraines næststørste by Kharkiv.

22. marts fortsatte Rusland sin missilterror og sendte 60 ubemandede luftfartøjer (dvs. droner) og 90 missiler af forskellige typer mod energianlæg og boligområder i byer. Der hørtes eksplosioner i mindst ti regioner: Khmelnytskyi, Lviv, Kharkiv, Zaporizhzhya, Dnipropetrovsk, Poltava, Ivano-Frankivsk, Kirovohrad, Sumy og Vinnytsia.  De russiske væbnede styrker udførte i dag tolv missilangreb på Zaporizhzhya.

Angreb på liv og infrastruktur

Som et resultat af de russiske troppers angreb blev Ukraines største vandkraftværk, Dniprovska HPP, beskadiget. Under det massive missilangreb på Ukraine kl. 5.10 blev den luftledning, der forbinder det midlertidigt besatte atomkraftværk i Zaporizhzhya med Ukraines samlede energisystem, desuden afbrudt.

I øjeblikket er atomkraftværket i Zaporizhzhya forbundet med det ukrainske elsystem via en transmissionsledning, der blev repareret af ukrainske energiarbejdere så sent som i sidste uge efter endnu et russisk artilleriangreb.

Ruslands handlinger resulterede i strømafbrydelser, kommunikations- og vandforsyningsproblemer i forskellige byer og regioner i Ukraine, herunder Kharkiv, Sumy, Lviv, Dnipro, Kryvyi Rih, Poltava, Kirovohrad og Odesa.

En ødelagt boligkarré i Zaporizhzhya.

Den store industriby Kharkiv er i dag uden strøm. Dette udsætter arbejdere, hospitalspatienter, evakuerede fra frontlinjen og de beboede områder, der er under konstant beskydning, for livsfare. Samtidig kan befolkningen ikke få adgang til banktjenester, hæveautomater, supermarkeder, apoteker osv.

Ifølge den uafhængige fagforening for minearbejdere i Ukraine er over 1.000 arbejdere, der arbejder under jorden i miner i Dnipropetrovsk- og Donetsk-regionerne i fare på grund af strømafbrydelsen. Redningsaktioner er i øjeblikket i gang for at bringe disse minearbejdere op til overfladen.

I dag blev desuden blev flere sektioner af de ukrainske jernbaner også afbrudt, hvilket resulterede i, at 14 tog blev forsinkede. Dette hæmmer evakueringen af civile.

Det må understreges, at Rusland på daglig basis forårsager civile tab, herunder blandt arbejdere på deres arbejdspladser, og aktivt ødelægger Ukraines økonomi og energiindustri.

Et bjerg af ødelæggelser i Kmelnitskyi.

Rusland angriber redningsarbejdere

Det er vigtigt at bemærke, at russiske tropper anvender en taktik med dobbelte missilangreb, som er rettet mod de redningsfolk og læger, der for at hjælpe ofrene for det første angreb, ankommer til nedslagsstedet. I strid med international humanitær lov har russiske tropper dræbt læger og redningsarbejdere under deres arbejde.

Vi appellerer derfor til det internationale demokratiske samfund om:

– At fortsætte med at yde økonomisk og humanitær hjælp til Ukraine.

– At bidrage til at der leveres militær hjælp med det formål at beskytte Ukraine og dets befolkning.

– At intensivere sanktionerne mod terrorregimet i Rusland, da denne foranstaltning i væsentlig grad kan begrænse de økonomiske ressourcer og den teknologieksport, der er afgørende for at opretholde den igangværende blodige krig.

– At sikre muligheden for at bruge indefrosne russiske aktiver ved at bruge til at hjælpe Ukraine.

– At forhindre russiske politiske, offentlige og fagforeningspersoner i at deltage i og isolere dem fra internationale organisationer som repræsentanter for et land, der er involveret i terroraktiviteter mod den suveræne og uafhængige nation Ukraine og dens borgere.

Resterne af et boligkvarter i Zaporizhzhya.

Teksten er oversat fra engelsk af Niels Frølich.

Om skribenten

Konfederatsija Vilknykh Profspilok Ukrainy

Konfederatsija Vilknykh Profspilok Ukrainy

Sammenslutningen af Frie Fagforeninger i Ukraine (Konfederatsija Vilnykh Profspilok Ukrainy) er medlem af Den internationale Fagforeningssammenslutning, ITUC og den tilsvarende europæiske organisation, ETUC. Læs mere

Kære bruger – du er nu nået gennem et opslag i Solidaritet

Vi håber, at du fik stillet din nysgerrighed eller diskussionslyst.

Alt stof på Solidaritet er frit tilgængelig uden betalingsmur. Men det er ikke gratis at drive et website.

Solidaritet er organiseret som en demokratisk forening, hvis formål er at gøre Solidaritet til platform for venstrefløjens debat i Danmark. Du kan også blive medlem – hvis du ikke allerede er.

Du kan nemt, hurtigt og direkte lave en aftale med Mobilepay, Visa eller Mastercard – og den kan opsiges med øjeblikkelig virkning.

20 kr./md. 60 kr./md. 100 kr./md. 150 kr./md.

Foreningens indtægter er økonomisk rygrad i Mediehuset Solidaritets drift. Men foreningen er – ud over økonomisk fundament for drift – også et fællesskab, der sammen med ansatte og faste aktivister videreudvikler mediehusets aktiviteter. Læs mere om foreningen: HER