Ruslands forhandlinger og bomber

Fra russisk side lyder det, at krænkelsen af polsk luftrum skete ved en fejl. Ifølge Hviderusland blev Polens forsvarsministerium advaret om dronerne, og dette skal være bekræftet fra polsk side.

Donald Trump reagerede først uklart på krænkelsen af polsk luftrum på sin platform Truth Social, men meddelte senere, at han ville kontakte Polens præsident Karol Nawrocki, som han anser for mere USA-venlig end premierminister Donald Tusk og udenrigsminister Radoslaw Sikorski. Nawrocki udtalte senere, at samtalerne havde været værdifulde.

Trump gentog sit løfte om at øge antallet af amerikanske soldater i Polen, ud over de ca. 8.000, der allerede er udstationeret. Han ønsker ikke en større krig i Europa, men Polen nyder hans respekt, fordi landet køber mange amerikansk producerede våben og har varslet en stigning i militærudgifterne til over 5 procent af BNP. USA står desuden for opførelsen af Polens første atomkraftværk.

Frankrigs præsident Emmanuel Macron førte parallelt samtaler med Donald Tusk. Macron kommer bedre overens med Tusk end med den mere EU-skeptiske præsident Nawrocki.

NATO’s reaktion

Ifølge den polske regering fandt der mindst 19 krænkelser af polsk luftrum sted natten mellem tirsdag og onsdag. Warszawa krævede derfor aktivering af NATO’s artikel 4 – et krav, som blev opfyldt.

Det russiske forsvarsministerium hævder, at der ikke var tale om bevidste angreb på Polen og har udtalt, at de er villige til at samarbejde med polske myndigheder for at opklare sagen.

NATO-lande – herunder Danmark – har dog i skarpe vendinger fordømt det, de betragter som bevidste russiske provokationer med det formål at teste NATO’s luftforsvar. Rumænien har tidligere oplevet lignende krænkelser. Den britiske forsvarsminister Healey understreger samtidig, at hændelsesforløbet skal undersøges nærmere.

Forhandlinger parallelt med krig

Krigen i Ukraine er både en stedfortræderkrig og en konflikt, der kan udvikle sig til en regulær storkrig med risiko for atomvåben. Risikoen er ikke blevet mindre efter de seneste droneangreb over polsk område.

Den seneste måned har budt på mange møder:

• Shanghai-samarbejdet og BRICS-topmøder
• Mødet mellem Putin og Trump i Alaska
• Et EU-møde i Paris mellem de såkaldte “coalition of the willing”-lande, der overvejer at sende tropper til Ukraine efter en eventuel våbenhvile.

Ifølge mediet Responsible Statecraft fører Putin en dobbeltstrategi: Han forhandler og bomber samtidig. Rusland har fortsat sine angreb, men har også fremsat forslag til, hvordan krigen kan afsluttes.

Militært har Rusland stadig et vist overtag, mens Ukraine kæmper med mangel på soldater og forsyningsproblemer. Dog har Ukraine svaret igen med angreb på russisk infrastruktur – herunder olieledninger og raffinaderier – hvilket har kostet Rusland dyrt.

Møderne i Alaska og Beijing

Mødet i Alaska gav ikke de store resultater, men under SCO-mødet i Beijing gentog Putin sin opfattelse af, at krigen skyldes Vestens indblanding og planerne om ukrainsk NATO-medlemskab.

Her ser han dog et lys for enden af tunnelen: Trump er villig til at acceptere, at Ukraine udelukkes fra NATO, og at Krim anerkendes som russisk. Til gengæld åbner Rusland for, at Ukraine kan blive medlem af EU.

Forhandlingspunkterne inkluderer:

• Våbenhvile-linjen og Donbas’ status
• Mulige sikkerhedsgarantier for Ukraine
• Diskussionen om en “reassurance force” til at beskytte Ukraine – dog uden europæiske NATO-lande ifølge Moskva.

En model kunne være, at Ukraine styrkes militært med defensive våben og i praksis bliver “finlandiseret”.

Mulige aftaler

Ifølge Responsible Statecraft er den mest realistiske udvej en aftale, der minder om den såkaldte Istanbul-aftale, som næsten blev vedtaget i april eller november 2022.

Trump er i øjeblikket aktiv i forhandlingerne og ventes at mødes med Putin igen snart. Han ønsker ikke amerikanske tropper i en “reassurance force”, men kunne støtte logistisk. Hans fokus er at mindske USA’s militære engagement i Europa for i stedet at koncentrere sig om Asien og konkurrencen med Kina.

Samtidig ser han sanktioner som et pressionsmiddel mod Rusland, men kun hvis det gavner USA’s økonomi. Et totalt forbud mod russisk olie og gas ville styrke USA yderligere som energileverandør til Europa. Samtidig fortsætter USA med at importere visse råvarer, som f.eks. uran, fra Rusland.

Kaos og kompromis

Vi lever i en kaotisk verden, og de seneste uger har ikke gjort den mindre farlig. Mange forslag er i spil – også på venstrefløjen, hvor holdningerne er delte.

Efter murens fald troede mange på Vestens globale dominans politisk, økonomisk og militært. Det håb viste sig urealistisk og måske heller ikke ønskværdigt.

At indgå våbenhvile og skabe en varig ikke-krig gennem kompromiser er ikke at foragte, heller ikke i Ukraine. En fortsat krig vil blot koste flere menneskeliv og skabe endnu mere social uro.