Samfundet vinder en halv milliard på lavere takster i kollektiv trafik

Selvom statskassen mister 2,2 mia. kr. om året på at sænke taksterne i den kollektive trafik med 30 procent, vinder samfundet 400 mio. kr. i samme ombæring. Det viser ny rapport fra Transport- og Boligministeriet. Trafikministeren kalder det en »tiltalende tanke«, og venstrefløjen står klar til at levere stemmerne. Venstre advarer om, at pengene stadig skal findes.

Af Kim Kristensen

Statskassen taber måske 2,2 milliarder kroner ved at nedsætte taksterne i den kollektive trafik med 30 procent. Men samfundet står til at vinde 400 millioner kroner om året, ved at gøre det billigere at køre i busser og tog.

Det viser en ny rapport, som konsulentvirksomheden Incentive har lavet for transportminister Benny Engelbrecht (S) om konsekvensen af at nedsætte taksterne i den kollektive trafik med 30 procent over de næste 10 år.

Selv om konsulentvirksomheden understreger, at tallene er behæftet med usikkerhed, fordi der blandt andet kun er begrænset viden om kundernes reaktion på store takstnedsættelser, lyder konklusionen, at »fordelene ved tiltaget overstiger ulemperne, hvis man kan tilvejebringe den nødvendige kapacitet, og omkostningerne til at tilvejebringe den nødvendige kapacitet i metroen ikke er for store«.

Bag tallet 400 millioner kroner ligger et kompliceret regnestykke, hvor konsulentvirksomheden har regnet på tabte billetindtægter, passagerfremgang og trafikselskabernes udgifter til at finde plads til netop de mange nye kunder i butikken (rapporten anslår en passagerfremgang på 26 procent efter otte til år).

Regnestykket er nemlig baseret på en forudsætning om, at staten kompenserer trafikselskaberne for tabet af billetindtægter og meromkostningerne til sådanne kapacitetsudvidelser. Samtidig overflytter takstnedsættelserne nogle bilister til den kollektive trafik, så statskassen går glip af indtægter fra registrerings- og benzin-afgifter. Omvendt giver takstnedsættelserne borgerne flere penge til at købe andre varer for, hvilket genererer flere indtægter til statskassen – eller det, som økonomer kalder ’tilbageløb’.

Den samlede udgift for statskassen ender derfor på 2,2 milliarder kroner årligt. Men hvad statskassen taber, vinder samfundet til gengæld, når fordelen for klimaet og ikke mindst passagererne indregnes. Ikke bare får de selvfølgelig gevinsten af de lavere takster. Dertil kommer gevinsten ved nye ture, ligesom der bliver mindre trængsel på vejene, så bilisterne kommer hurtigere frem.

Den politiske dagsorden

Billigere – eller endda gratis – kollektiv trafik er de senere år for alvor kommet på den politiske dagsorden, og en række kommuner har allerede indført gratis busser. Det drejer sig blandt andet om Ikast-Brande, Ærø, Norddjurs, Favrskov, Randers, Skanderborg, Herning og Holstebro.

Både Enhedslisten og Alternativet har da også foreslået at nedsætte taksterne med netop 30 procent og førstnævnte partis transportordfører, Henning Hyllested, har derfor svært ved at skjule sin begejstring over rapportens konklusion. En nedsættelse af taksterne er netop et af Enhedslistens »hovedkrav« under de igangværende forhandlinger om næste års finanslov. Nedsættelsen skal blandt andet betales med en højere skat på kapital- og aktieindkomster.

»Det er jo interessant, at det faktisk er en god forretning for samfundet,« siger Henning Hyllested, som dog erkender, at Enhedslistens i første omgang næppe kommer igennem med kravet om en nedsættelse på 30 procent. »Det er rigtigt, at det måske ikke giver så meget på CO₂-kontoen, men det er nu heller ikke formålet med nedsættelsen. Det er mere socialt: Det er simpelthen for dyrt at køre med den kollektive trafik, og hvis vi skal have flere til at bruge busser og tog, bliver vi nødt til at sænke prisen. Det er i sidste ende et spørgsmål om prioriteringer at finde pengene til nedsættelse på finansloven. Og 2,2 milliarder kroner er altså ikke ret mange penge i forhold til de 110 milliarder kroner, den daværende VLAK-regering aftalte sammen med Dansk Folkeparti« udtaler han, med henvisning til forårets aftale om frem mod 2030 at bygge nye jernbaner og veje samt forlænge eller udvide de mest belastede motorveje.

Alternativets transportordfører, Susanne Zimmer, er »vildt begejstret« over rapportens konklusion. Alternativet har tidligere i udspillet »Renere luft og grønnere trafik i byerne« anslået, at takstnedsættelsen vil koste 2,4 milliarder kroner årligt, som der er fundet penge til i det såkaldte regeringsprogram. Her er der afsat hele 80 milliarder til grøn omstilling.

»Det jo helt forrygende at se, at samfundet faktisk kan tjene penge på at nedsætte taksterne, når man tænker på, at vi på grund af klimabelastningen skal have bilisterne over i busser og toge« siger Susanne Zimmer. »Det er rigtigt, at det stadig vil koste statskassen noget, men den grønne omstilling kommer til at koste på den korte bane. Det har vi aldrig lagt skjul på. Men på den lange bane, som undersøgelsen jo viser, så bliver det en gevinst for samfundet«.

Lavere takster er ét håndtag

Forbrugerrådet opfordrede efter folketingsvalget transportministeren til at gå væk fra at diskutere om den næste jernbanestrækning eller udbygningen af motorvejen skal ligge her eller der og »i stedet hæve sig op i helikopteren« for at komme med et bud på, hvordan vi skal flytte folk fra biler til bus og tog. I dag understreger Rasmus Markussen, politisk medarbejder i Forbrugerrådet Tænks afdeling Passagerpulsen, at »prisen er ét af de håndtag, som der kan skrues på«. To ud af tre danskere vil gerne transportere sig mere klima- og miljøvenligt, viser en undersøgelse, som Passagerpulsen offentliggjorde i foråret.

»Der er dog en række politiske dilemmaer forbundet med, om pengene til kollektive trafik skal bruges til netop at nedsætte taksterne, så det er ikke noget vi som sådan er for eller imod,« siger Rasmus Markussen. »Når vi spørger passagererne, hvad der er vigtigt i forhold til deres daglige brug af den kollektive trafik, så er prisen et af de vigtige parametre – men det er endnu vigtigere, at busser og tog er pålidelige, og altså kører til tiden, og så selve rejsetiden. Det er særligt de unge, for hvem prisen spiller den største rolle. Og i løbet af de seneste to årtier er prisen på den kollektive transport faktisk steget med 30 procent mere end de almindelige priser på varer og tjenesteydelser, hvorimod biler i samme periode er blevet billigere. Så det er bestemt ét område blandt flere, som er oplagt at kigge på«.

»En tiltalende tanke«

Venstres transportordfører, Kristian Pihl Lorentzen, advarer dog om, at pengene til takstnedsættelsen stadig skal findes – uanset hvor stor gevinsten må være for samfundet. Transportordføreren henviser til, at det til gengæld ikke er til diskussion, at takstnedsættelsen giver et tabt provenu for statskassen på 2,2 milliarder kroner om året på langt sigt. Hvilket politikerne må forholde sig til.

”Vi diskuterer altid gerne tiltag, der kan gøre det billigere at være dansker,” siger Kristian Pihl Lorentzen. ”Men de her tal understreger, at der er en regning på over to milliarder kroner, der skal betales af danskerne, hvis man sænker priserne i den kollektive transport med 30 procent. Enhedslisten foreslår at brandbeskatte danskerne for at finansiere takstnedsættelserne. Det vil vi ikke være med til. Vi vil genindføre vores skattestop. For det skal ikke være dyrere at være dansker. Det vil vi, samtidig med at vi investerer mere i den grønne omstilling – også af vores transport. Derfor har vi for eksempel også i vores finanslovsprioriteter foreslået at forpligte os på en fortsat afgiftsfritagelse på elbiler under 400.000 kroner i 2021. Så flere danskere vælger en grønnere transport”.

Benny Engelbrecht, som tidligere har kaldt det »meget, meget dyrt at skulle fjerne billetindtægter«, understreger, at der er behov for investeringer i den kollektive trafik. »Det er en tiltalende tanke at sænke alle taksterne i den kollektive trafik med 30 procent, da det jo ville betyde, at de rejsende – med uændret rejsemønster – ville slippe næsten tre milliarder kroner billigere i billetkøb,« skriver transportministeren i en kommentar. »Mit fokus er i første omgang, at vi skal have en god kollektiv trafik, og at vi skal have passageren i centrum, når vi udvikler den kollektive trafik. Som et led i regeringens kommende infrastrukturplan, vil jeg også lægge op til at der investeres i bedre og grønnere kollektiv trafik«. 

Kim Kristensen er journalist på Solidaritet. Han har tidligere arbejdet på Information og Ritzaus Bureau, og har senest skrevet bogen Det Hærdede Stål, om Enhedslistens første 25 år i Folketinget.