Sange om merværdi #4: Kritiske Politter og Rethinking Economics, pt. 1

1 min. læsetid

Verden over er økonomistuderende begyndt at organisere sig med henblik på at reformere økonomistudiet. Kritikken går på, at det moderne økonomistudie er blevet alt for abstrakt og har fået et for ensporet fokus på nyklassisk teori. Derfor ønsker de en debat om manglen på økonomisk pluralisme.

Sange om Merværdi er denne gang rejst til Stockholm for at interviewe Sammy-Sebastian Tawakkoli og Alyona Kashyna fra Rethinking Economics Sweden, der fortæller mereom bevægelsen. Herefter skal vi til København, hvor Philip Frost fra Kritiske Politter og Mads Falkenfleth fra Rethinking Economics Danmark diskuterer den nyklassiske skoles dominans og økonomisk pluralisme.

Radioaktiv er centrum for venstrefløjspodcast. Her kan du finde og lytte til et hav af forskellige udsendelser. Det kan være sport, miljø, kultur og politik, altid med en fræk venstreorienteret vinkel. Vi bringer dig de nyeste nyheder fra klassekampen, dybdegående interviews, nørdede analyser og knivskarpe debatter. Kort sagt - det er ræverød radio!