SF holder hånden over Israels krigsforbrydelser

Er man i tvivl om SF’s udenrigspolitiske højredrejning, behøver man blot at høre Anne Valentinas ordførertale under behandlingen af borgerforslaget om stop for al våbenhandel med Israel.  

Talen er ét langt forsøg på at undvige ansvar og dække over Danmarks medvirken i Israels igangværende folkedrab – frem for at gribe en oplagt mulighed for konkret politisk handling.

SF starter med at kalde situation i Gaza “umenneskelig”. Men tonen skifter hurtigt fra medfølelse til en forsvarstale for Danmarks medvirken i et våbenprogram, der reelt styrker Israels militære kapacitet til netop den ødelæggelse, SF angiveligt tager afstand fra. Det er moralsk stillingtagen, hvor man fordømmer uden konsekvens.

SF’s tynde argumenter

SF’s hovedargument imod borgerforslaget – at Danmark ikke har indflydelse på, hvem USA sælger F-35-fly til – er juridisk tyndt og politisk svagt. Der er intet, som forhindrer Danmark i at genforhandle eller trække sig fra F-35-programmet, især når det strider mod folkeretten og vores internationale forpligtelser.

At afvise handling som ”uansvarlig” gør os ikke blot passive, men medskyldige i Israels krigsforbrydelser. Det, SF kalder “sikkerhedspolitisk ansvarlighed”, er i praksis eftergivenhed over for USA og våbenindustrien.

Talen gør en bemærkelsesværdig indsats for at gentage højrefløjens fortælling om Hamas som hovedårsagen til palæstinensernes lidelser. SF nævner intet om den historiske kontekst – om Israels ulovlige besættelse, blokade, apartheid eller etniske udrensninger.

I stedet vælger SF at nævne palæstinensiske demonstrationer mod Hamas. Det balancerer ikke noget som helst, når konteksten er Israels massive bombardementer uden sidestykke på en forsvarsløs civilbefolkning. Det er en afledning, der flytter ansvaret fra en militærmagt til en befolkning, der allerede er undertrykt og bombet sønder og sammen.

SF trækker tiden

Henvisningen til EU og artikel 2 i associeringsaftalen virker mest som et skalkeskjul. Israel har i årevis brudt denne artikel – uden at være mødt med reelle sanktioner. SF bruger EU-sporet til at skubbe handlingen foran sig og trække tiden.

Påstanden om, at Danmark risikerer at stå uden kampfly, hvis vi tager moralsk stilling, er både spekulativ og overdreven. Flere lande i F-35-programmet har allerede stoppet deres direkte våbeneksport til Israel uden at blive ekskluderet.

At fremstille det som et valg mellem kampfly og moral er en falsk modsætning – og dybt afslørende for SF’s prioriteringer. I sidste ende er SF’s tale ikke et udtryk for balanceret ansvarlighed, men for politisk tilpasning.

I stedet for at støtte et klart folkeligt krav om at stoppe våbenhandel med en stat under anklage for folkedrab ved FN’s øverste domstol, vælger SF at berolige USA og sikre egne kampfly. Det gør dem ikke til et venstrefløjsparti – men til en nyklædt højrefløjsspiller, der hellere vil bevare alliancer end at beskytte menneskeliv.