SF Ungdom: Lyt til de unges bekymringer, og drop bedrevidenheden

Når man vil undersøge, hvorfor de unge ikke stemmer, bør man altid spørge sig selv: Hvorfor er det vigtigt for mig, at unge stemmer? Hvis ens svar er i nærheden af jeg synes det er vigtigt, at alle bliver hørt i et velfungerende demokrati, så tror jeg allerede, man har noget af svaret.

Jeg er helt enig i, at det er uhyre vigtigt, at alle befolkningsgrupper – og derigennem alle borgere – bliver hørt i et demokrati, det er bare ikke virkeligheden i dag. Unge er underrepræsenteret i stemmeboksen – det samme er andre grupper, som f.eks. etniske minoriteter. Tendenser vi skal tage enormt alvorligt. Jeg tror ikke, at der er én grund til, at unge i lavere grad end andre befolkningsgrupper stemmer, men derimod flere grunde, der i samspil afholder unge fra et besøg i stemmeboksen den tredje tirsdag i november.

Bedrevidenhed på nettet

Selv glæder jeg mig til at stemme d. 16/11, men jeg forstår godt, at mange unge bliver skræmt væk fra demokratiet af højtråbende ældre, der ikke altid forstår, at det man skriver på Facebook også kan være sårende, og ikke i orden. Mange oplever at møde bedrevidende voksne, der ser unge som børn, og taler ned til dem, når det handler om stillingtagen og politik.

“Mange oplever at møde bedrevidende voksne, der ser unge som børn, og taler ned til dem, når det handler om stillingtagen og politik.”

Folk der tror, at unge knap nok kan kende forskellen mellem liberalisme og socialisme og i hvert fald slet ikke går op i noget andet end SU, ungdomsboliger og deres egen navle. En påstand der ikke kunne være længere fra sandheden. Det er vigtigt, at alle bliver hørt i et velfungerende demokrati, ja. Men hvis man kaster sig ud i en debat på Facebook, vil man som ung ofte ikke føle sig særlig hørt.

Gang på gang oplever jeg, at min holdning vægtes mindre på grund af min alder. At mine ellers ret velovervejede argumenter fejes af med et – du bliver klogere, når du bliver ældre, eller ungdommen har alle dage været naiv . På den baggrund forstår jeg godt, at ens lyst til at deltage i demokratiet bliver svækket. Hvis ens holdning alligevel ikke bliver hørt, og hvis man gang på gang oplever, at det kan være lige meget at engagere sig, holder man op med at prøve.

Bedre unge-repræsentation giver pote på valgdagen

Ligesom mange unge føler sig fremmedgjort i debatten, når de prøver at deltage i den, er der også meget få mennesker, man som ung kan spejle sig i, når det kommer til byrødder og regionsrådsmedlemmer. Som tidligere nævnt er der desværre – særligt uden for studiebyerne – langt mellem helt unge kandidater, der kan være med til at sikre et godt ungdomsliv i landets kommuner.

Der mangler unge, som kan hjælpe med at svare på, hvordan man undgår, at unge flytter væk så snart de er færdige med deres ungdomsuddannelse. Ungdommen er simpelthen ikke ordentligt repræsenteret – og er der ikke en kandidat, man føler man kan spejle sig i, så giver det endnu mindre incitament til at smutte forbi stemmeboksen tirsdag eftermiddag.

Samtidig med, at ungdommen nedgøres, får vores holdning invalideret af gamle mænd, og har meget få unge politikere at spejle os i – nedprioriteres vi også systematisk landspolitisk. De skærer i dimittend-dagpengene for at lukke hullet et andet sted i dagpengesystemet. De ignorerer klimakrisen og venter på, at mulige fremtidige teknologier kommer og redder os. Vores SU bliver mindre og mindre værd, og vores udgifter til bolig dyrere og dyrere.

Det kan skabe en vrede, der får unge til at strejke for klimaet eller melde sig ind i et parti, men det kan også skabe modløshed. En hvad-nytter-det-overhovedet-at-råbe-hvis-man-ikke-bliver-hørt-følelse. Fyldes man først af sådan en følelse, virker et enkelt kryds eller to ikke særlig vigtigt. Jeg håber kommunalvalget i 2021 bliver året, hvor det vender. Hvor unge står i kø til stemmeboksen som aldrig før. Jeg glæder mig i hvert fald til at sætte kryds ud for to unge politikeres navne – fordi jeg synes repræsentation i magtens sale er vildt vigtigt!