Indkøbskurv: 0,00kr. Se indkøbskurv
Venstrefløjens medie
Generic filters
Menu
11. marts. 2022

Sikandar Siddique: Vi slår vores verden og hinanden ihjel

Klimakrisen rammer hårdest i de mindst medskyldige lande. Der er brug for endnu hurtigere handling, understreger den seneste FN-rapport.

Foto: Shutterstock.

Debatindlæg er udtryk for skribentens egne holdninger. Kontakt os her, hvis du selv vil bidrage til debatten.

FN er lige kommet med en ny rapport, der understreger, at vi lige nu over hele kloden mærker konsekvenserne af klimaforandringerne, og den rovdrift, vi kører på planeten. 

Rapportens konklusion er, at konsekvenserne er uoverskuelige. Det er ikke noget nyt. Men FN fastslår det igen – nu med endnu større sikkerhed end nogensinde før. Det, der er nyt, er til gengæld, at ødelæggelserne af vores planet og vores økosystemer – på land og til vands sker hurtigere, end vi troede.

Knaphed, lidelse og flugt

Klimakrisen rammer langsomt og vedholdende, og ændrer grundlaget for vores liv. Klimakrisen rammer hårdt og ødelæggende og for fuld hammer. 

De globale fødevaresystemer er under pres. Det vil sige, at der vil være mange, mange flere mennesker, der kommer til at sulte ihjel i den nærmeste fremtid. Hungersnød er allerede dagligdag for rigtig mange mennesker rundt om i verden, der oplever deres livsgrundlag smuldre væk uden at kunne gøre noget ved det.

“Klimakrisen betyder, at mange flere mennesker er nødt til at flygte fra hus og hjem. Nogle kan være i deres egne lande. Andre er nødt til at flygte til andre lande. Klimaflygtninge er en ting.”

Klimaforandringer betyder flere naturkatastrofer. Vi er ved at slå os selv ihjel. FN’s eksperter understreger, at der ikke længere kan sås nogen som helst tvivl om, at de store naturkatastrofer, vi har set over de sidste år er menneskeskabte. Skovbrande i Sibirien og Australien. Oversvømmelser i Mozambique og Tyskland.

Klimakrisen betyder, at mange flere mennesker er nødt til at flygte fra hus og hjem. Nogle kan være i deres egne lande. Andre er nødt til at flygte til andre lande. Klimaflygtninge er en ting. Vi skal selvfølgelig bære vores del af ansvaret for at sikre, at flygtninge kan leve trygge og sikre liv. Som Danmark skal vi tage imod folk der flygter fra den krise, vi selv er med til at fyre op under hver dag. Det er ikke deres skyld. Det er vores. 

FN slår fast, at klimakrise og biodiversitetskrise betyder mangel på drikkevand, udryddelse af dyre- og plantearter, vi er afhængige af, ekstrem fattigdom, at mange flere at verdens mest sårbare og udsatte kommer til at dø.

Alt det her er ikke noget nyt. Det er bare slået fast endnu en gang. Med endnu større alvor. Med CAPS LOCK. 

Klimakrise og klimaretfærdighed

I bund og grund er klimakrisen et spørgsmål om retfærdighed. Om klimaretfærdighed. Og om solidaritet. For klimakrisen er en ulighedskrise. Klimakrisen rammer skævt. Klimakrisen rammer de allerfattigste og de allermest udsatte allerhårdest. 

Klimakrisen rammer Det globale Syd hårdest, selvom det er os i Det globale Nord, der har det allerstørste klimaaftryk, og bærer det absolut største ansvar for den situation, vi står i. Det er de allerrigeste, der har det højeste forbrug. Dem, der har været allermindst med til at skabe vores problemer, er til gengæld dem, der oplever konsekvenserne allerhårdest. 

FN slår fast, at i løbet af de sidste ti år, har tørke, oversvømmelser og storme slået mere end femten gange så mange mennesker ihjel i de mest sårbare egne i forhold til de mindst sårbare. Groft sagt koster en tørke femten gange så mange menneskeliv i Zimbabwe, som den gør i Danmark. Det er dybt uretfærdigt. Det er helt grotesk, og det er ikke til at bære.

FN-rapporten understreger, at der er brug for endnu hurtigere handling og for meget, meget større ambitioner for en radikal grøn omstilling. Samtidigt understreger FN også, at de rige lande – det er os i det globale Nord – skal sætte meget, meget mere fart på at stoppe med at fyre op under krisen. 

Konsekvenserne ved klimakrisen rammer 15 gange så hårdt i Zimbabwe som i Danmark, selv om Zimbabwe i langt mindre grad er medskyldig. Foto: Tsvangirayi Mukwazhi / AP.

Danmark er et hyklerisk ”foregangsland”

Herhjemme i andedammen har vi et latterligt lavt mål for vores udledninger. Vi praler med at være et grønt foregangsland. Samtidigt dumper Klimarådet gang på gang regeringens klimaindsats og understreger, at vi ikke kommer i mål med den kurs, der er sat. Tyg på den. Vi kommer ikke i mål med vores egen klimalov. Det er en klimalov, som i øvrigt slet ikke lever op til Parisaftalens målsætning om max 1,5 graders stigning eller kan siges at påtage sig den retfærdige del af ansvaret for de globale udledninger, Danmark historisk set har stået for. Det er skammeligt. 

Vi har et moralsk, historisk og helt konkret ansvar for at behandle klimakrisen som den altoverskyggende krise, den er. Man kan ikke forhandle med planetens grænser. Vi kan ikke gamble, krydse fingrene og håbe på det bedste. Men det er det, vi gør lige nu.

Vi skal død og pine gøre op med den økonomiske vækst og falske klimaløsninger. Vi kan ikke blive ved med at leve, som vi lever nu. Ja, klimakrisen gør ondt. Det gør den allerede i dag for rigtig, rigtig mange mennesker rundt om i hele verden. Særligt i det globale syd. Det er uretfærdigt og egoistisk og misforstået at bygge mure om os selv, samtidigt med at vi hver dag er med til at udradere fundamentet for andre menneskers liv.

Vi skal betale vores klimagæld

Regeringens indstilling til klimapolitikken er at den grønne omstilling være en god forretning for det danske erhvervsliv. Derfor er regeringens globale indsats mest af alt baseret på en hard core vurdering af, hvad det danske erhvervsliv kan tjene penge på frem for, hvad der er nødvendigt og retfærdigt at gøre. Se bare på regeringens seneste ”grønne” partnerskab med Sydafrika, der mest af alt er et grønt erhvervsfremstød.

Samtidigt er der ingen udsigt til, at regeringen vil gå med til at betale vores klimagæld – altså det, vi skylder de fattigste lande, så de har en lille chance for at kunne tilpasse sig de katastrofer, vi har igangsat heroppe fra nord. Det er de fem mia. kr. om året, i tillæg til udviklingsbistanden, som vi ellers har forpligtet os til gang på gang i løbet af de sidste årtiers COP-forhandlinger. Det er hyklerisk. Det er egoistisk. Det er uretfærdigt. Det er en form for neokolonialisme. Selvfølgelig skal vi betale vores klimagæld. Det har Frie Grønne stillet et forslag om i Folketinget, som vi selvfølgelig regner med, at i hvert fald en del af de andre partier er med på. De fem mia. kr. er i øvrigt kun en lille del af de midler, vi retfærdigvis burde betale til klimatilpasning og –bekæmpelse i Det globale Syd. 

Gør noget. Nu. 

Det løber mig koldt ned ad ryggen, når jeg kigger i rapporten. Det er uhyggeligt, og vi kigger ind i en fremtid, hvor alt er forandret. Det her er en menneskeskabt krise. Det betyder også, at vi som mennesker kan gøre noget, for at ændre situationen. Hvis vi altså handler hurtigt nok og med den vilje, der skal til for at bremse de værste katastrofer. 

Fossilindustriens og landbrugets lobbyister skal ikke sætte standarden. I stedet skal alt, hvad vi gør, have klimaretfærdighed som omdrejningspunkt.

I bund og grund kræver det, at vi bryder med den kapitalistiske jagt på profit for profittens skyld. Det kræver, at vi ser vores medmennesker på den anden side af kloden, som det de er: et medmenneske, der lige så godt kunne have været os selv.

Der er simpelthen ingen undskyldninger for ikke at smide alt, hvad vi har i hænderne og sætte alt ind på at afværge de værste scenarier, vi står over for. Vi skal tage ansvar lokalt og globalt.

FN-rapporten understreger, at klimakrisen ikke kun handler om klima, men om alt. Som i alt. Alting ændrer sig. Derfor må vi aldrig blive tilfredse med 70 % i 2030 eller nettonul i 2050. Klimakampen er en konstant kamp. Den stopper aldrig. 

Vi skal så meget. Mest af alt, skal vi som politikere vise mod og handlekraft. Fossilindustriens og landbrugets lobbyister skal ikke sætte standarden. I stedet skal alt, hvad vi gør, have klimaretfærdighed som omdrejningspunkt.

Det er dér vi er. Sæt i gang!

Om skribenten

Sikandar Siddique

Sikandar Siddique

Politisk leder for Frie Grønne, Danmarks nye venstrefløjsparti.   Læs mere

Kære bruger – du er nu nået gennem et opslag i Solidaritet

Vi håber, at du fik stillet din nysgerrighed eller diskussionslyst.

Alt stof på Solidaritet er frit tilgængelig uden betalingsmur. Men det er ikke gratis at drive et website.

Solidaritet er organiseret som en demokratisk forening, hvis formål er at gøre Solidaritet til platform for venstrefløjens debat i Danmark. Du kan også blive medlem – hvis du ikke allerede er.

Du kan nemt, hurtigt og direkte lave en aftale med Mobilepay, Visa eller Mastercard – og den kan opsiges med øjeblikkelig virkning.

20 kr./md. 60 kr./md. 100 kr./md. 150 kr./md.

Foreningens indtægter er økonomisk rygrad i Mediehuset Solidaritets drift. Men foreningen er – ud over økonomisk fundament for drift – også et fællesskab, der sammen med ansatte og faste aktivister videreudvikler mediehusets aktiviteter. Læs mere om foreningen: HER