Skal Thy-banen bevares? Interview med Thorkil Olesen (SF) og Kamilla Futtrup (Enhedslisten) om den kollektive transport i yderområder

5. juli kunne man i Jyllands-Posten læse om et forslag fra den private lobby-organisation Dansk PersonTransport (DPT) med titlen ”Der er ingen tvivl om, at det er en god idé at lukke små togstationer”. Forslaget går ud på at lukke 58 små stationer på 16 regionale togstrækninger i Danmark. DPT er en privat lobby-organisation for bus- og taxaselskaber i Danmark.  

DPT mener, at færre end 100 daglige påstigninger skal medføre nedlægning af en togstation, som efterfølgende skal erstattes med først og fremmest busforbindelser. Dette gør Thybanen i den nordvestlige del af Jylland til den mest lukningstruede strækning i Danmarks statsejede jernbanenet. Der er i realiteten kun to stationer på Thybanen (endestationerne Struer og Thisted), som lever op til kravet om minimum 100 daglige påstigninger. Desuden ligger de fire stationer med det laveste antal daglige påstigninger i Danmark også på Thybanen, ifølge de seneste passagerertal.

Men er det klogt at lukke små togstationer, fordi der er få påstigninger? Hvilken betydning får det for lokalsamfundet i en udkantskommune som Thisted, som er truet af befolkningstilbagegang og landsbydød? Er det korrekt, at busser eller taxaer kan levere den samme service som toget? Og er det den rigtige vej at gå, at nedlægge togstationer, når man ønsker at reducere CO₂-udledninger, og samtidig gøre det nemmere og mere komfortabelt at gave et alternativ til biltransport i en geografisk stor kommune?

For at få svar på disse spørgsmål mødtes jeg derfor – som bosiddende og opvokset i Thy, og som amatørjournalist på vegne af Solidaritet.dk – med to byrådskandidater til kommunalvalget: Thorkil Olesen (SF) og Kamilla Futtrup (Enhedslisten), for at høre dem om DPT’s forslag, Thybanen, landsbydød, og toget som transportmiddel i Danmark.

Hvorfor kan man ikke bare køre i bus eller taxa i stedet for tog?

Thorkil: Det er der tre grunde til. Den ene grund er at toget er hurtigere. Selv en hurtig bus er langsommere end et langsomt tog. Hvis man tager Thybanen, så er køretiden 1 time og 15 minutter for toget. En bus, som skal betjene de samme stationer, er 30 minutter langsommere. Så siger man at man kan indsætte ”ekspresbusser”, med færre stop.

Det forsøgte man da Arriva overtog kørslen på Thybanen, fra DSB i sin tid. Der indsatte det daværende Viborg amts trafikselskab en ekspresbus, som tog ligeså lang tid som toget, selvom toget stoppede hele vejen. Og da folk hellere vil køre i tog, så blev det droppet efter en enkelt køreplanperiode.

Den anden grund er ”den mytiske skinneeffekt”. Skinnebaseret transport tiltrækker flere passagerer end busser. Og det viser alle undersøgelser. Trafikplanlæggerne kan ikke forklare det, men de kan konstatere det. Og vi andre brugere af den kollektive trafik finder det jo fuldstændigt indlysende. Selvfølgelig er det skønnere at køre i tog, end i en bus. Så hvis man vil styrke den kollektive trafik, så skal man selvfølgelig vælge det, der tiltrækker passagererne.

Den tredje grund er, at jernbanen jo også hat et udviklingspotentiale. Hvis man en gang i fremtiden vælger at sige, nu vil vi gerne øge hastigheden, så kan man gøre det, fordi man kan forbedre en jernbane. Den KAN blive hurtigere på et tidspunkt. En bus er jo bundet af tiden det tager at køre ind og ud af byerne. Det bliver aldrig hurtigere.

Kamilla: Busser og taxaer giver nogle begrænsninger. Jeg har oplevet, at for folk med forskellige handicaps er togene lettere tilgængelige. Jeg synes ikke, at Arriva og GoCollective har været lige så gode som DSB er, hvis man fx er meget funktionsnedsat i forhold til gang.

Helt personligt synes jeg, at toget giver en frihed i forhold til helt basic komfort. Jeg kan arbejde i toget. Det kan jeg bare ikke i en taxa eller en bus. Hvis jeg har små børn med, synes jeg, det er ret dejligt at køre i tog, fordi de kan bevæge sig lidt mere undervejs. Det er ret hårdt at sidde stille, når man er to år gammel. Man kan sige, det ville være skønt hvis vi kunne få flere til at bruge Thybanen end tilfældet er i dag, men grundlæggende er tog bare en bedre løsning, når man har togskinner der fungerer.

Er det ikke vigtigt at forkorte rejsetiden på Thybanen?

Thorkil: Jo. Og man kan forkorte rejsetiden på to måder. Man kan hæve kørehastigheden. Eller man kan nedlægge de små stationer. Der kører nogle komplicerede, samfundsøkonomiske beregninger om, hvorvidt man synes, det er en god idé eller ej.

Problemet er bare, at hvis man skal lukke de små stationer, så skal de erstattes med noget andet. Hvis man skal indsætte en busrute parallelt med banen, fordi man lukker de små stationer, så bliver det jo ikke billigere af den grund.

Kamilla: Det ville være fedt, hvis vi kunne investere i hurtigere tog. Hvis vi brugte nogle af pengene, som går til skattelettelser, til at forbedre statsbanerne og sørge for at sætte nogle lynhurtige tog på skinnerne, som kan optimeres i forhold til klimaudledningen, og gøres mere komfortable og bedre.

Det ville være godt, hvis vi havde en reel strategi i Danmark om, at offentlig transport er noget, vi gerne vil, særligt togdriften. Det er ikke det fedeste at køre i langsomme Arriva-tog. Men det er den mulighed, vi har lige nu. Og der synes jeg, at muligheden for at køre med tog er vigtigere end kortere rejsetid.

Bliver det ikke for dyrt at holde de små stationer åbne?

Thorkil: Det er jo hele tiden den samfundøkonomiske beregning. Hvad er den samfundsøkonomiske gevinst for de få passagerer, der bruger de små stationer sammenlignet med det samfundsøkonomiske tab for de mange passagerer, som oplever en længere køretid, fordi de skal stoppe på de små stationer?

Problemet er bare, at man stadig er nødt til at betjene de små steder på en eller anden måde. Og derfor kan man ikke bare stille det op på den måde.

Det man kan gøre, og som man bruger allerede på mange baner, er behovsstandsning. Altså at toget kun standser når der faktisk er passagerer der skal med. Og det kan man udvikle. Især lokalbanerne bruger det til perfektion, så det fungerer faktisk rigtigt godt. Det fungerer også  på Thybanen i dag.

Kamilla: Det er lidt det samme i forhold til, hvad koster det at holde et tyndtbefolket område i live? Er det med til at sørge for, at folk køber hus de steder, hvor der ellers ikke flytter børnefamilier hen?

Det handler meget om familiepolitik. Hvis man fx bor i Bedsted eller Ydby, eller Sjørring og skal gå til fodbold eller håndbold i Hurup eller Thisted, så er det enormt myndiggørende for unge mennesker at kunne tage toget. At man ikke hele tiden skal være afhængig af sine forældre.

Det her spørgsmål handler om landsbydød. Udskyder man ikke bare det uundgåelige, hvis man holder de små stationer i live?

Thorkil: Det er et rigtigt godt spørgsmål. Det er selvfølgelig svært at sige. Jeg tror, man skal tage udgangspunkt i den situation, man rent faktisk har. Og hvordan det ser ud om 10 år, eller 20 år, det tror jeg vi skal tage stilling til om 10 år eller 20 år.

Det giver god mening sikre muligheden for, at de beboere, som bor ved de små stationer, også har en fornuftig kollektiv transportmulighed.

Kamilla: Om det er at udskyde det uundgåelige? Det håber jeg sandelig ikke.

Jeg tror tværtimod at det vil bidrage til afviklingen af landsbyerne, hvis vi fjerner muligheden for at stige på toget. Helt sikkert. Jeg tror, det bliver dødstødet for de her små byer, hvis man også fjerner den mulighed. Jeg synes det er en investering vi har råd til, for at holde liv i det lokalsamfund, som er virkeligt vigtigt.

Hvor går grænsen? Skal en station som Oddesund Nord med to daglige påstigninger også holdes åben?

Thorkil: Ja, det er et rigtigt godt spørgsmål, for det er den suverænt den station i Danmark med færrest påstigere, tror jeg. Og man kan godt virke lidt til grin. Hvis man har været i Oddesund Nord, så ved man også, at det ligger totalt øde, der er ikke andre transportmuligheder, og toget kører lige igennem.

Og når man har en fornuftig behovsstandsning, så betyder det jo ikke rigtig noget, at man har den mulighed, eller ikke har den mulighed. Man vil ikke rigtigt ”vinde” noget ved at lukke Oddesund Nord.

Kamilla: Når tallene er så lave, er det svært at fastholde, at Oddesund Nord-stationen død og pine skal eksistere uanset hvad. Men som artiklen i Jyllandsposten viser, så er der allligevel nogen, som benytter sig af stationen.

Og jeg tror ikke, det er nemt at få en taxa i Oddesund. Grundlæggende er jeg modstander af, at man nedlægger en station. Man bør have en ”jeg skal med/af” knap. Det må være løsningen.

Hvad er den mest energi-optimale transportform?

Thorkil: Det er klart et tog – et eltog. Dels er det toget, som har det mindste energiforbrug. Og når man ovenikøbet laver eltog, så er det også CO₂-effektivt, fordi man kan bruge vedvarende energi. Og det er også mere energi-økonomisk end busser.

Det forudsætter selvfølgelig, at der er et vist antal passagerer som bruger toget. Et tog, som kører med en enkelt passager, er selvfølgelig ikke mere energiøkonomisk end en bil. Men kollektiv trafik er altid mere energiøkonomisk, og toget er det mest energiøkonomiske af dem.

Det vil være en energimæssig fordel, en klimafordel, at man flytter mere transportarbejde over på tog, men det er rigtigt nok, toget kommer ikke til at overtage al transport.

Kamilla: Tog. Hvis altså ikke vi skal cykle. Toget kan meget hurtigt transportere mange mennesker på store afstande. Der er så mange steder rundt omkring, bare i Europa, hvor man kan rejse med virkeligt gode, komfortable, lynhurtige tog.

Jeg synes jo at DPT’s forslag vil betyde en bremsning af udviklingen, istedet for at investere i offentlig transport. Vi skal have folk væk fra landevejene, ind i togene. Prøv at tænke, hvis vi havde en togbane fra Thisted til Aalborg?

Hvad er din vision for fremtidens transportsystem?

Thorkil: Hvis vi starter med hele landet. Dels synes jeg, vi skal have nogle hurtigere forbindelser på tværs af landsdelene. Og det er vigtigt, at vi har et hovednet på tværs af landsdelene, der virkelig kan binde Danmark sammen. 

Jeg synes også, vi skal have lyntog til Midt- og Vestjylland. Og så skal vi bevare de toglinjer, vi har. Vi skal nok også have flere toglinjer, men de nye toglinjer vi skal have, bliver primært omkring de store byer, fordi det er der det helt store potentiale bliver. Og så mener jeg også, vi er nødt til at kigge på busbetjeningen.

Det kan ikke nytte, at vi bliver ved med at nedlægge buslinjer. Og endelig er vi også nødt til at have et langt mere brugbart flekstransport-system, end vi har i dag, som er til at betale, og som er nemmere at finde ud af. Fordi det undgår vi ikke til de mest ekstreme yderområder.

Kamilla: Vi skal have folk væk fra landevejene. Op på cyklerne. Og ind i de offentlige transportformer. Og så skal det være tilgængeligt at komme rundt omkring. Vi skal gøre det lækrere at tage toget. Mere komfortabelt og hurtigere.

Vi kunne også lave bedre togforbindelser. Det kunne også være fedt, hvis vi kan benytte carpooling, som et skridt i retning af mere kollektiv transport.