Skolereformen: En fiasko, der skal skrottes!

Den seneste skolereform er en ubetinget fiasko. Det mener Enhedslistens lærernetværk, der efterlyser “markante reaktioner”.

Debatindlæg er udtryk for skribentens egen holdning. Har du selv et indlæg du gerne vil have publiceret? Så skriv til Solidaritet.

Af Enhedslistens Lærernetværk

Det gav store overskrifter i pressen fredag 17. januar, da det kom frem, at skolereformen ikke har virket.

Baggrunden var offentliggørelsen af en omfattende rapport fra forskningscentret VIVE, som hverken kan påvise faglig fremgang eller bedre trivsel. Ironisk nok lider de svageste elever mest under reformen – netop dem, den især skulle hjælpe.

Resultatet kan ikke overraske erfarne skolefolk eller andre kyndige på området. Fra dag ét var reformen noget makværk, som ikke byggede på den mindste forskningsmæssige evidens. Tværtimod gjorde man i 2013 nærmest en dyd ud af ikke at høre på fagfolk, da man via en brutal lærerlockout gennemtrumfede Lov 409.

Skolereformen underminerede lærernes forberedelsestid

Den underminerede helt lærernes forberedelsestid, som er den væsentligste faktor til sikring af kvalitet i undervisningen – hvilket Arbejdstidskommissionen også påpeger.

Alligevel fortryder undervisningsministeren intet. Knap en uge efter rapportens fremkomst forlød det, at reformen ikke bare skal ‘gen-kickstartes’. Nej, nu skal skoler og kommuner, der ikke lever op til reformen, også ‘sanktioneres’.

Den manglende vilje til at tage ansvar for fiaskoen gemmes bag en formodning om, at det kræver 5-15 år at implementere en skolereform. Men det kræver ikke 15 år at afgøre, om reformen bevæger folkeskolen i den rigtige retning eller ej.

Denne sag er afgjort, og resultatet er negativt. Politikerne skal ikke have et fripas til at vente yderligere 10 år, før de skal tage et ansvar. For skolereformens problem er jo ikke kun ‘manglende resultater’ men også en massiv lærer- og elevflugt.

Skal denne udvikling vendes, kræver det markante reaktioner her og nu – og de reaktioner skal lærernes faglige organisationer også være en del af.

Det gælder også et andet problem, nemlig kommunernes og skolernes stramme økonomi. Der skal rettes op på økonomien, hvis det i længden skal være muligt at rette afgørende op på folkeskolen. Derfor skal lærerne på landsplan ikke kun kræve skolereformen skrottet.

Vi skal også bakke op om kampen mod den budgetlov, der er årsagen til de snævre økonomiske rammer. Det kan man gøre ved at støtte kampagnen ‘Skrot budgetloven’, som bl.a. planlægger aktiviteter og demonstrationer lørdag 14. marts.

Læs mere på ‘Skrot Budgetlovens’ hjemmeside.

Kan du lide hvad vi bringer?

Solidaritet er – som alle andre medier anno 2020 – underlagt et simpelt princip: Det koster penge at drive et medieforetagende. Penge kan man tjene på mange måder. Man kan sætte betalingsmure om sine artikler, og dermed gøre folks adgang til viden afhængigt af størrelsen på deres pengepung. Man kan have reklamer på siden, og dermed være underlagt sponsorers tilfredshed med indholdet. Man kan få penge fra investorer og aktionærer, og dermed gøre folk i tvivl om, hvilke interesser de redaktionelle prioriteter egentlig tjener.

På Solidaritet.dk har vi valgt ikke at gøre nogle af delene. Derfor har vi brug for din støtte til fortsat at kunne bringe nyheder fra et kritisk, uafhængigt venstrefløjsperspektiv, og til at vokse os større.
 Du kan støtte os helt ned til 15 kr. om måneden og op til 150 kr. om måneden afhængigt af, hvor meget du tjener.  Vi synes nemlig de bredeste skuldre skal bære det tungeste læs.

Støt Solidaritets arbejde