Skueproces i Enhedslisten

Da Jeremy Corbyn blev leder for britiske Labour, strømmede aktivisterne til partiet, som voksede med 300.000 medlemmer og senere sikrede Labours største valgsejr. Men trods Corbyns livslange kamp mod racisme og antisemitisme kunne han ikke forhindre, at partiapparatet brugte Corbyns kritik af Israel til at hævde, at han var antisemit.

Det er igen og igen blevet afsløret som en kampagne fra partitoppen – godt hjulpet på vej af medierne. Da Keir Starmer blev leder af Labour, startede udrensningerne, og topstyring blev sat i højsædet.

I Frankrig blev Nouveau Front Populaire den største blok ved årets parlamentsvalg. Også her satte de store aviser og TV-stationer ind for at svække venstrefløjen.

Det er gået så vidt, at Caroline Yadan, parlamentsmedlem for præsident Macrons parti, i 2023 foreslog at opløse det største venstrefløjsparti, La France Insoumise (LFI), for at bekæmpe den påståede antisemitisme i LFI.

Som i Corbyns tilfælde har LFI’s leder, Jean-Luc Mélenchon, protesteret over Frankrigs støtte til Israel. Og før Israels folkemord i Gaza blev omdrejningspunkt for angrebene på venstrefløjen, udtalte Mélenchon til den jødiske radiokanal Radio J (La Radio Juive): ”Enhver jøde skal vide, at selv i den mindste landsby, vil de finde hjælp og beskyttelse hos os.”

Nu er det Enhedslistens tur til en omgang i mediemøllen

Enhedslisten holder ikke årsmøde for palæstinensernes skyld, men for magtblokkens skyld, særlig medierne og Folketinget. Partiledelsen mistænkeliggør legitim palæstinensisk modstand mod besættelse og undertrykkelse til gavn for Israel og zionismen – for at få adgang til magtens korridorer.

Fra årsmødet kommer der ikke det mindste bud på, hvordan Enhedslisten kan styrke kampen mod Israels folkemord. Men de, der måtte vove at tale imod den foreslåede politiske udtalelse, risikerer at blive jagtet af medierne med beskyldninger om at være terror-sympatisører. Uanset hvad de siger. Ingen i Enhedslisten er for terror, men alligevel. Partitoppen stiller dem frem til offentlig skue.

Staten Israel benytter angrebet 7. oktober 2023 som anledning til at realisere deres længe ønskede vision om et Storisrael. I første omgang ved at kolonisere hele det historiske Palæstina. Israel og landets støtter gnider sig i hænderne af fryd over, at Enhedslisten er med i aftalen om en styrket indsats mod antisemitisme fra 25. juni, hvor kritik af staten Israel gøres til antisemitisme.

Zionismen har siden 1948 – uanset den israelske regerings farve – været forenet om at fordrive og udslette palæstinenserne fra deres land.

Enhedslisten beskytter staten Israel

Enhedslisten har for længst forsvaret Israels ret til at forsvare sig, selvom ’forsvaret’ alene sker i form af massakrer på besat territorium. Ingensteds i Folkeretten står der noget om en besættelsesmagts ret til selvforsvar. Det er blot en ret, Netanyahu har tilranet sig og opnået tilslutning til.

Aftalen om antisemitisme er en langt større politisk sejr for zionisterne, end at det er lykkedes dem og Folketinget at få Enhedslisten til at forholde sig isoleret til angrebet den 7. oktober, der både bestod af et legitimt militært angreb og af illegitime krigsforbrydelser.

Aftalen mod antisemitisme vil blive brugt til at forhindre demonstrationer og andre protester mod Israels zionistiske barbari. På tirsdag – to dage efter årsmødet – går Folketinget i gang med at behandle de lovforslag, der skal forebygge hadforbrydelser mod jødehad. Og Enhedslisten har forpligtet sig til at stemme for. Islamofobi forbigås, selvom der sandsynligvis begås langt flere hadforbrydelser mod muslimer og andre med baggrund i Mellemøsten. Antisemitisme er gjort til den værste diskrimination.

I stedet for at hylde demonstranterne, der over hele landet går på gaden for et frit Palæstina, har partiets Palæstina-udvalg i oktober med et til lejligheden pludseligt mobiliseret flertal vedtaget, at ”Det skader modstandens brede appel, hvis den forbindes med ytringer, der kan opfattes antisemitisk eller bagatelliserer holocaust.”

I København er der afholdt over hundrede demonstrationer – uden at en eneste rude er knust, uden at en eneste zionistisk provokatør har fået bank, og uden at nogen som helst, der markerer sympati for fx Hamas, har fået lov til at gå med. De er blevet vist væk. Ingen i Alle På Gaden for et Frit Palæstina-initiativet er antisemit, ingen har talt for at bagatellisere holocaust. Så hvorfor skabe mistro til modstandens hensigter?  

Tabet af demokrati er den reelle krise i partiet

Aftalen mod antisemitisme er et skoleeksempel på, hvordan Folketingsgruppen konsekvent forbigår Enhedslistens hovedbestyrelse og medlemmer. Uden større besvær kunne aftalen være forelagt hovedbestyrelsen, inden Enhedslisten tilsluttede sig. Centrale vedtagelser i aftalen strider direkte imod partiets grundlag. Det fremgår fx, at den såkaldt nye antisemitisme er genereret ud fra foragt for staten Israel, ligesom det er antisemitisk at sætte spørgsmålstegn ved staten Israels eksistensberettigelse. 

Aftalen indeholder også andre uhyrlige vedtagelser, der er i strid med partiets grundlag. Oplysning om holocaust skal særligt målrettes familier med en lav indkomst, der bor i udsatte boligområder. Det er udtryk for indirekte racisme, fordi denne gruppe i høj grad består af muslimer.

Desuden får politiet nye rettigheder til indføre særlige strafskærpelseszoner og højere straffe i lange perioder, når det forventes – uden videre præcisering – at demonstrationer mv. kan føre til hadforbrydelser. Og politiet skal arbejde sammen med den private zionistiske organisation AKVAH om at gribe ind på nettet uden dom.

Det tyranni, der hersker internt i Folketingsgruppen, som altid står enig frem over for medlemmerne, skal udbredes til hele partiet. Det er ødelæggende for en åben og demokratisk debat. Den (selv)censur og den tvang til udadvendt enighed, der dominerer Folketingsgruppen, skal trækkes ned over hele partiet.

Den form for styring, der tvinger Folketingsgruppen til altid at fremstå enig udadtil, inden i og uden for partiet, skal være en ny garanti for, at partitoppen har kontrol med hele partiet og dermed kan indgå disciplineret i et regeringssamarbejde.

Afdemokratiseringen af Enhedslisten har skabt skuffelse, protester og passivitet hos medlemmerne i både afdelinger og udvalg. Med det ekstraordinære årsmøde vil partitoppen stadfæste denne afdemokratisering.

Opdatering 13. december: Tidligere var debatindlægget illustreret med et billede fra processerne i Moskva i 1928. Det var et fejlslagent, misvisende og forhastet valg af billede, som Solidaritets redaktør påtager sig ansvaret for og beklager for.