Skulle vi ikke af med gassen, Dan?
Dan Jørgensens plan for at fjerne importen af russisk olie, gas og atomenergi til EU har store mangler. I stedet for at fokusere på energibesparelser og vedvarende energi går den mest ud på at sikre alternative forsyningskilder primært via flydende fossilgas, også kaldet LNG. Men LNG fører til øget udledning af klimagasser og fremmer ikke energisikkerheden. EU bør i stedet arbejde for at reducere energiforbruget, udfase alle former for fossilgas og andre brændsler samt fremskynde vedvarende energi uden udledning af CO2
Debatindlæg er udtryk for skribentens egne holdninger. Kontakt os her, hvis du selv vil bidrage til debatten.
6. maj 2025 præsenterede Dan Jørgensen REpowerEU Roadmap, som er EU’s plan for at stoppe EU’s import af brændsler fra Rusland inden 2027 uden at bringe forsyningssikkerheden i fare med så lille indvirkning på energipriser som muligt. Planen skal samtidig understøtte tidligere lancerede EU-tiltag som Clean Industrial Deal og Affordable Energy Action Plan, som blandt andet handler om elektrificering, energieffektivitet og om at fremme andre alternativer til fossil energi.
Det er en rigtig god idé at stoppe med at købe energi fra Rusland. Den forurener, og salget finansierer Putins krig mod Ukraine. Men der er desværre flere ting i udspillet, som peger mod øget udledning af klimagasser – og intet der peger i den anden retning.
Alvorlige ridser i lakken
Som dansk klimaminister var Dan Jørgensen i mange år fortaler for, at verden bør omstille sig væk fra fossile brændstoffer. Han lancerede for eksempel Beyond Oil & Gas (BOGA) Alliancen i 2021 med udtalelsen “Videnskaben har talt – den fossile æra bør stoppe.”
Derfor må han også have slugt nogle kameler i udarbejdelsen af den nye plan, for der står sort på hvidt: “… gas [vil] fortsat være en del af EU’s energimix i de kommende årtier. For at sikre stabile forsyninger bør foranstaltninger, der sigter mod at udfase russisk gas, ledsages af bestræbelser på at diversificere EU’s forsyningsportefølje.”
Planen ignorerer således, at EU – ud over at stå i en krisetid med krig – også står i en klimakrise. I stedet for målrettet at arbejde på at erstatte fossile brændstoffer fra Rusland med energibesparelser og vedvarende energi, så vil planen erstatte russisk gas med gas fra andre lande. Ovenikøbet med LNG, der generelt forurener mere end rørført gas.
Det er (flydende) gas
EU kan udfase russisk gas uden at gå på kompromis med forsyningssikkerheden, fordi der i de kommende år vil komme meget mere LNG på verdensmarkedet, samtidig med at EU udvider sin kapacitet til at importere den. Og det er – i modsætning til EU’s udfasning af russisk gas – ikke gode nyheder.
For selv om industrien og dens støtter ofte fremstiller LNG som et “sikrere” og “renere” alternativ til “traditionelle” fossile brændstoffer som kul, er dette ikke retvisende. Fortællingen er skabt for at fastholde afhængigheden af fossile brændstoffer, hvilket desværre forsinker en reel klimaindsats.
Den største eksportør af LNG til EU er USA, og undersøgelser viser, at drivhusgas-aftrykket fra LNG, der eksporteres fra USA, er 33 procent større end fra kul, når man ser på effekten på den globale opvarmning over 20 år. I USA udleder eksisterende LNG-faciliteter 557 millioner tons CO2 om året, hvilket svarer til 149 kulkraftværker.
Hvis alle foreslåede og igangværende LNG-projekter i landet blev gennemført, ville udledningen mere end firedobles, svarende til 548 millioner benzinbiler på vejene. EU var ellers i gang med at udrulle love, der skulle sikre, at klimabelastningen af importeret gas er lav – men det er man nu villig til at gå på kompromis med for at kunne importere fra USA.
Ved at vælge LNG understøtter EU en helt forkert udvikling. Samtidig byttes en upålidelig partner, Putin, ud med en anden i form af Donald Trump, der som bekendt vil overtage Grønland, trækker USA ud af Parisaftalen, og hvis støtte til Ukraine kommer og går. Og det endda med potentielt langvarige kontrakter, som gør EU afhængig af amerikansk LNG i mange år fremover.
Illusionen om at LNG medfører energisikkerhed bør også lægges i graven, hvilket upålidelige forsyninger og høje priser vidner om. Siden 2019 er udsvingene i prisen på LNG således eskaleret på grund af geopolitiske spændinger, vejrforhold, nedbrud i LNG-terminaler og andre faktorer som gasmarkedsspekulation. Også eksplosionen i den amerikanske LNG-eksportterminal Freeport LNG i 2022 og dens efterfølgende lukning i 2024 har spillet en rolle i at sende gaspriserne i Europa opad.
Kontraktlige tvister i LNG-industrien kan også have en alvorlig indvirkning på EU’s “energisikkerhed”. Det eksemplificeres af den igangværende voldgiftssag, der involverer det amerikanske LNG-selskab Venture Global. Virksomheden står over for krav fra store europæiske købere, herunder BP, Shell og Edison International, for ikke at have opfyldt de langsigtede leveringsforpligtelser over for dem, mens det sendte 177 laster til købere uden kontrakt.
EU bør lytte mindre til industrien og mere til Dan Jørgensens tidligere udmeldinger
Når politikere træffer beslutninger, sker det ikke i et vakuum. Derfor er det altid relevant at forholde sig til, hvilke interesser den førte politik kommer til gode. Allerede få måneder inde i Dan Jørgensens virke som kommissær tegner der sig et billede af en politiker, der mødes rigtig ofte med lobbyister fra erhvervslivet, men sjældent med fagforeninger, tænketanke og NGO’er.
I stedet for at lytte alt for meget til et erhvervsliv, der primært tænker på egne interesser, kunne det være han skulle mødes mere med dem, der ikke har profit for øje. De kan måske hjælpe ham med at huske på, hvad han sagde for kun fire år siden. Den fossile æra er slut.
I stedet for at bruge store summer på mere gas bør EU reducere energiforbruget, udfase alle former for fossilgas og fremskynde vedvarende energi fra sol og vind. Det er sådan, vi sikrer os en overkommelig og klimarobust energifremtid for mennesker og natur.
Dannywatch er en føljeton, hvor Miljøorganisationen NOAH holder øje med Dan Jørgensens virke som energi- og boligkommissær. Læs mere om Dannywatch her.
Artiklen er først udgivet hos NOAH. Læs originalen her.
Kære bruger – du er nu nået gennem et opslag i Solidaritet
Vi håber, at du fik stillet din nysgerrighed eller diskussionslyst.
Alt stof på Solidaritet er frit tilgængelig uden betalingsmur. Men det er ikke gratis at drive et website.
Solidaritet er organiseret som en demokratisk forening, hvis formål er at gøre Solidaritet til platform for venstrefløjens debat i Danmark. Du kan også blive medlem – hvis du ikke allerede er.
Du kan nemt, hurtigt og direkte lave en aftale med Mobilepay, Visa eller Mastercard – og den kan opsiges med øjeblikkelig virkning.
20 kr./md. 60 kr./md. 100 kr./md. 150 kr./md.Foreningens indtægter er økonomisk rygrad i Mediehuset Solidaritets drift. Men foreningen er – ud over økonomisk fundament for drift – også et fællesskab, der sammen med ansatte og faste aktivister videreudvikler mediehusets aktiviteter. Læs mere om foreningen: HER
