Socialdemokratiet har opgivet ævred

Det er slut med strukturelle tilgange i Socialdemokratiet – nu tager vi den fra sag til sag. Hvad siger Messerschmidt, hvad siger folkestemningen, hvad siger meningsmålingerne? Men jeg spørger bare, hvad er projektet?

Socialdemokratiet piller hele tiden små grupper ud af de strukturelle problemer. Dem, der skal have noget ekstra – en hjælpende hånd altså – de særligt udsatte – og hvem har lyst til at være det?

”Contributions to the poor tend to be poor”, som den britiske sociolog Richard Titmuss engang skrev.

Har man et problem mellem fru Frederiksens hældning til de borgerliges hjælp til “de udsatte” – altså en individualisering af problemet – og til de lokale socialdemokratiske vælgerforeninger og stakkels borgmestre, der har styr på, hvorfor vælgerne smutter?

Hvad nu hvis Mette mener at have set rigtigt, at det går den vej, at vi forlader den model, som velfærdsstaten er bygget på? Hvad gør hun så? Melder klart ud, at hun er blå? Forsøger at lade som om, at de socialdemokratiske værdier er passé og samtidigt gælder? Den gennemskuer vælgerne – og hvad så?

Situationen er håbløs. Den klares ikke med en nytårstale.

Hvad nu hvis de indså, at uligheden er steget, at man ikke behøver oksekød, at hovedparten af danskerne har røven fuld af penge, men ondt i livet, at de flyver som aldrig før, at danskerne vil blæse det med klimaet en hatfuld?

Se det ville være en udmelding – måske vinder man ikke valget, men man taber med ære.