Socialdemokratiets skoleudspil slipper børn på et dårligt tidspunkt

Fjerde klasse er en ret vild del af skoletiden. Det er her, børn for alvor vokser fra hinanden. Nogle leger stadig med bamser – andre er alt for store til det. Puberteten sætter ind, og ofte er det her, at mistrivsel udvikler sig til skolevægring. Så er det virkelig her vi skal droppe de tiltag, der ser ud til at blive næste valgs sødeste løfte?

Socialdemokratiet går til valg på bedre normeringer i indskolingen. De mindste klasser skal kun have 14 elever, men i fjerde klasse skal de lægges sammen, så klassestørrelsen vokser til 28 elever.

Men er det et klogt tidspunkt at droppe alle ambitioner om forbedringer? For der sker rigtigt meget i et barneliv, når man når 10-11 årsalderen.

Sådan skrev en bekymret pædagog for et par år siden: “4. klasse er det klassetrin, hvor flest klassefællesskaber går i stykker. Samtidig starter rigtig mange skolevægringer lige omkring efterårsferien i 4. klasse”.

Og det med god grund – for den begyndende pubertet er et sårbart tidspunkt i manges liv. Man ændrer sig både i hovedet og på kroppen, og sjældent i samme tempo.

Større børn – større problemer

Det er svært at være 11 år, sang Krumme for længe siden, og ser man på trivsel, er det ikke helt forkert. For det er netop på mellemtrinnet, at mistrivsel bliver tydelig, udadreagerende og vidtrækkende.

Det er også min egen anekdotiske oplevelse som mor til et barn i en i øvrigt velfungerende fjerdeklasse.

Det var først ved mellemtrinnet, at invitationer til de første trivselsmøder tikkede ind. Her hvor puberteten satte skel mellem de tidligt udviklede og de sene. Og her hvor den del af eleverne, der er på sociale medier, røg i online-skænderier.

Nemmere bliver det ikke på det øvrige mellemtrin. Børns Vilkår kan fortælle, at næsten hver anden elev i femte klasse oplever mistrivsel. Og det kan få fatale konsekvenser i et samfund, der som vores afstemmer barnets fremtidsmuligheder efter de tests, der foretages i det tidsrum.

Børn, som ikke trives, når de er 11-12 år, klarer sig også i gennemsnit dårligere ved folkeskolens afgangsprøve, end de burde have gjort, når man tager højde for deres IQ og sociale baggrund.

Er det virkelig her, at den støtte – som alle er enige om at børn burde få – skal stoppe?

Så tror jeg, det er klogere at sprede midlerne lidt mere ud. Børn i den tidlige pubertet har også brug for at blive set, som man bliver i lidt mindre klasse eller med tolærerordning.