Socialistisk reformpolitik og de marginaliserede borgere

Mange tegn i den politiske verden viser, at vi får et snarligt folketingsvalg. Hver dag bringer et nyt udspil fra de tre regeringspartier, der viser uenigheden i regeringen. Et udspil om folkeskolen blev efterfulgt at nye stramninger i udlændingepolitikken samt antydninger af boligskatteudspil og beskæringer i udviklingsbistanden.

Valgkampe kommer ofte til at handle om de nære og konkrete problemer. Men samtidig fortoner de mere fundamentale spørgsmål sig.

Det bliver kun til debatter om frihed til at gå på pension, frihed til valg af skole, fagforening, hjemmepasning og aktivering.

Hvilken form for frihed tales der om? Frihed fra tvang, frihed som mulighed for at forfølge sine mål, eller frihed som mulighed for sammen med andre at skabe og deltage i sociale fællesskaber?

De generelle ideologiske spørgsmål, hvor man diskuterer de grundlæggende begreber som frihed, lighed og demokrati, er sjældne. En debat om forskellen på friheden for dem på arbejdsmarkedet og dem, der er uden for arbejdsmarkedet, er f.eks. ikke særlig udbredt i valgkampe.

Regeringens beskæftigelsesreform har således medført en forringelse for de svageste ledige.

Der er stadig stor børnefattigdom, og uligheden stiger. Samtidig har regeringen pålagt en række kommuner at gennemgå 5.000 udvalgte førtidspensionssager systematisk for at vurdere, om betingelserne for førtidspension er opfyldt. Endelig er der indført 37 timers arbejdspligt for visse indvandrere og herboende på kontanthjælp, der modtager den lave ydelse (tidligere integrationsydelse/SHO) og ikke opfylder opholds- og beskæftigelseskrav.

Socialistisk reformpolitik

Derfor er det meget velkomment, at Forlaget Solidaritet nu har udsendt en stor bog: Socialistisk Reformpolitik, skrevet af to medlemmer af Enhedslistens Politisk Økonomiske Udvalg – Søren Kolstrup og Per Bregengaard. Bogen favner bredt i sine politiske udspil.

Her får man først præsenteret værdigrundlaget og forudsætninger for en socialistisk politik – dvs. en mere grundlæggende forklaring af hvorledes man opfatter frihed, lighed og demokrati i det nuværende samfund og i et fremtidigt socialistisk samfund.

Dernæst følger en gennemgang af 13 forskellige politiske udspil til en systemændrende omstillingspolitik på forskellige samfundsområder (demokrati, uddannelse, arbejdsliv, bolig, finanssektor, landbrug, infrastruktur m.m.) med konkrete forslag til, hvad der kan foreslås i Folketinget.

Her får man et politisk program og udspil, der både forholder sig til de generelle og fundamentale politiske spørgsmål – og samtidig giver konkrete løsninger på de politiske problemer.

Hvilken politik for underklassen, de marginaliserede?

Her vil jeg fokusere på et enkelt område i bogens store og omfattende politiske analyse: Spørgsmålet om friheden for dem på arbejdsmarkedet – i forhold til dem, der frivilligt eller ufrivilligt er uden for arbejdsmarkedet.

Man kunne have forventet, at dette tema havde fået status af være et særskilt politisk udspil i bogen. Det er ikke sket. Hvorfor man må henholde sig til bemærkninger i afsnittet om værdigrundlaget og forudsætningerne for en socialistisk politik.

Hvilket perspektiv opstiller de to forfattere for de arbejdsløse, de syge, kontanthjælpsmodtagerne og førtidspensionisterne? Hvad lover de den gruppe i det nuværende samfund, og hvad kan de vente i et fremtidigt socialistisk samfund? Hvilken frihed vil de skabe i kapitalismen og i det socialistiske samfund?

Politikken i det nuværende kapitalistiske samfund

På det overordnede plan er målet ”at befri arbejdet for udbytning, afskaffe lønarbejdet”. (s.7). Det kan ske igennem en gradvis ændring af den kapitalistiske produktionsmåde.

Mere konkret foreslår forfatterne, at det kan ske ”gennem nedsat arbejdstid og et generøst orlovssystem i de forskellige faser af livet”. (s.42). Senere (s.63) taler de også om, at en frigørelse fra lønarbejdet opfattes som ”friheden til at producere, arbejde ”for sig selv” i fællesskaber med andre.” ”Frigørelsen fra lønarbejdet er ikke ensbetydende med en ultimativ individuel frihed, men en frihed i fællesskab med andre, altså kollektiv selvbestemmelse.” (s.67).

Men forfatterne nævner også en anden, supplerende vej: Nemlig en borgerløn som man kan leve af. Den definerer samfundets minimumsindkomst, og kan være halvdelen af medianindkomsten og ligge på et niveau, som man ofte definerer som fattigdomsgrænsen. Forfatterne mener dog ikke, at den kan stå alene, men må suppleres med en garanti for et job på overenskomstmæssige løn- og arbejdsvilkår. ” Ingen skal ufrivilligt ligge på grænsen til at være fattig”.

Hertil vil jeg tilføje, at der må være en frihed til at sige nej til jobgarantien. En frivillig jobgaranti kombineret med en borgerløn vil netop have den fordel, at den vil give en reel frihed til både at sige nej til et lønarbejde og samtidig få en vis ret til et lønarbejde. I forhold til en ren borgerlønsordning vil det være en fordel for den gruppe af mennesker, der lægger stor vægt på at blive en del et lønarbejdsfælleskab og de kvaliteter, det har.

Politikken i det socialistiske samfund

En socialistisk behovsøkonomi vil befri arbejdet for udbytning, afskaffe lønarbejdet og fjerne fremmedgørelsen. Her vil findes forskellige typer af arbejde – erhvervsarbejde, reproduktivt arbejde, frit arbejde for den enkelte og arbejde inden for politik og civilsamfund. (s.122).

Erhvervsarbejde består i fremstilling af livets fornødenheder og skal sikre den enkeltes andel i den samfundsmæssige rigdom. Det betragtes både som en rettighed, ”men vel også som pligt” (s. 122). Her forestiller forfatterne sig, at arbejdstiden gradvist kan nedsættes til 4 timer om dagen.

Det er påfaldende, at man ikke her forestiller sig eksistensen af en ubetinget borgerløn / basisindkomst, der kunne sikre en delvis frihed fra erhvervsarbejdet. Det betyder, at den socialistiske deltagelsesøkonomi får samme tvangsmæssige præg som den kapitalistiske økonomi. Både under kapitalismen og i socialismen er der en arbejdspligt. Man er tvunget til erhvervsarbejde i socialismen.

De marginaliseredes problemer er væk

Bogen Socialistisk Reformpolitik indeholder en lang række meget spændende og gennemarbejdede politiske udspil, som kunne danne grundlag for nærmere diskussioner.

Jeg har kun valgt at trække nogle få uddrag ud af det imponerende, politiske manifest, fordi jeg her fandt nogle interessante svagheder i frihedsopfattelsen – og fordi jeg havde en forventning om, at Enhedslisten netop ville markere sig på spørgsmålet om at skabe større frihed og lighed mellem dem på arbejdsmarkedet og de marginaliserede uden for arbejdsmarkedet. Her blev jeg skuffet.

Jeg mangler et klart opgør med den tvangsmæssige aktiveringspolitik i dens forskellige udformninger og en tilslutning til en ubetinget ret til et eksistensminimum (borgerløn/basisindkomst) både i kapitalismen og under socialismen.

Man må derfor frygte, at de marginaliseredes problemer ikke vil være at finde som et fremtrædende emne i valgkampen, skønt der det sidste år er sket markante forringelser og stramninger.

Bogen kan købes på Solidaritets hjemmeside.