Socialrådgivere i fælles opråb til regeringen: Stop Danmarks våbenhandel med Israel
Mere end 600 danske socialrådgivere er underskrivere på et opråb til den danske regering. Her kræver de, at regeringen handler for et frit Palæstina og for at stoppe Israels vold mod civile palæstinensere
Mere end 600 socialrådgivere og socialrådgiverstuderende fra hele Danmark har på blot en uge skrevet under på et fælles opråb med krav om en øjeblikkelig våbenhvile i Gaza og en afslutning på den israelske besættelse af Palæstina.
Socialrådgiverne nævner den fortsatte og dokumenterede eskalering af vold, krigsforbrydelser og menneskerettighedskrænkelser mod den palæstinensiske befolkning som årsag til, at de nu står frem og med navn anmoder den danske regering om at skride til handling over for Israel. Det omfatter et stop for Danmarks direkte og indirekte våbenhandel med Israel.
“Vi arbejder dagligt med mennesker i krise og har et fagligt og menneskeligt ansvar for at sige fra, når vi ser så omfattende og systematiske overgreb på en hel befolkning. Israels angreb i Palæstina kræver øjeblikkelig handling”, skriver Anna Jessen og Jens Rosendal, initiativtagerne til underskriftindsamlingen, i en pressemeddelelse.
Gazas civilbefolkning lider under mangel på mad og medicin, samtidig med at sundhedssystemet er brudt sammen. Imens tvangsfordriver Israel befolkningen på den besatte Vestbred i strid med international lov.
Socialrådgiverne bag opråbet kræver, at Danmarks regering:
1. Giver fri og uhindret adgang til nødhjælp, medicin og psykosocial støtte i Gaza.
2. Stopper al våbenhandel og militært samarbejde med Israel – herunder F-35-programmet.
3. Arbejder for en ophævelse af EU’s associeringsaftale med Israel.
4. Anerkender Palæstina som en selvstændig stat.
5. Presser på for en afslutning på den israelske besættelse.
6. Støtter FN og humanitære organisationers indsats uden forbehold.
En faglig og menneskelig forpligtelse
Socialrådgiverne understreger, at de ikke kan forblive passive, når de ser alvorlige menneskerettighedskrænkelser, krigsforbrydelser og folkedrab. Det strider imod kerneværdierne i deres fag – menneskelig værdighed, retfærdighed og beskyttelse af børn, unge og familier.
“Vi ser det som vores pligt at reagere, når menneskerettigheder tilsidesættes systematisk. Vi kan ikke se til, mens børn og familier lider. Vi kræver at civilbefolkningen bliver beskyttet”, skriver Anna Jessen og Jens Rosendal i pressemeddelelsen.
Udtalelsen kommer i en tid, hvor antallet af civile ofre i Gaza fortsat stiger, og hvor FN gentagne gange advarer om hungersnød og total samfundskollaps.
Socialrådgiverne er ikke den eneste faggruppe, som med en underskriftindsamling og et åbent brev forsøger at lægge pres på både Israel og Danmarks regering. Tidligere har eksempelvis sygeplejersker, skuespillere, og film- og tv-folk stået frem med åbne breve.
Ved den kommende stordemonstration for Palæstina – som finder sted 24. august i København – vil der være en fagforeningsblok. Her vil flere af landets fagforeninger dukke op med faner for at demonstrere for våbenhvile, uhindret nødhjælp, et stop for blokaden af Gaza, frigivelse af palæstinensiske fanger og en våbenembargo mod Israel.
Kære bruger – du er nu nået gennem et opslag i Solidaritet
Vi håber, at du fik stillet din nysgerrighed eller diskussionslyst.
Alt stof på Solidaritet er frit tilgængelig uden betalingsmur. Men det er ikke gratis at drive et website.
Solidaritet er organiseret som en demokratisk forening, hvis formål er at gøre Solidaritet til platform for venstrefløjens debat i Danmark. Du kan også blive medlem – hvis du ikke allerede er.
Du kan nemt, hurtigt og direkte lave en aftale med Mobilepay, Visa eller Mastercard – og den kan opsiges med øjeblikkelig virkning.
20 kr./md. 60 kr./md. 100 kr./md. 150 kr./md.Foreningens indtægter er økonomisk rygrad i Mediehuset Solidaritets drift. Men foreningen er – ud over økonomisk fundament for drift – også et fællesskab, der sammen med ansatte og faste aktivister videreudvikler mediehusets aktiviteter. Læs mere om foreningen: HER

Deltag i debatten og kommenter på artiklen (kun for medlemmer)
[…] har akademikernes fagforening DM, Pædagogernes Pensionskasse (PBU), socialrådgiverne, Dansk Sygeplejeråd og FOA udtrykt deres modstand imod krigen og udtrykt solidaritet med […]