Socialrådgivere i opråb for våbenhvile og sanktioner af Israel
En gruppe socialrådgivere kan ikke se stiltiende til, mens Israel foretager det, som ifølge FN er et folkemord under opsejling, i Gaza. De opfordrer derfor til økonomiske sanktioner mod og boykot af Israel, indtil en varig våbenhvile er indgået
”Som socialrådgivere anskuer vi vores professionsværdier som beskrevet i Det Internationale Socialrådgiverforbunds definition af socialt arbejde. Vi ser os derfor forpligtet til at reagere, når vi oplever krænkelser af menneskerettigheder og hindringer for menneskelig frigørelse,” skriver 15 socialrådgivere i en udtalelse, som blev offentliggjort 15. november.
Socialrådgivernes tanker går til socialarbejderne i Gaza, som lige nu udfører deres arbejde under meget hårde vilkår. Derfor ønsker socialrådgiverne, at Danmark øger bistanden til Gaza.
”De palæstinensiske socialarbejderes kamp mod krigstraumer, desperation, fattigdom og udbombede boliger har behov for langt flere midler, end hvad Danmark og andre lande har sendt i bistand. De nuværende beløb står på ingen måde mål med befolkningens størrelse, og de uoverstigelige sociale udfordringer, som har været til stede i Gaza i mange år, men som nu er vokset til katastrofale forhold,” skriver socialrådgiverne.
Natten til 22. november blev der indgået en aftale om, at Israel får nogle af de gidsler tilbage, som Hamas tog til fange ved deres terrorangreb 7. oktober. Det sker samtidig med, at der er indgået en våbenhvile på fire dage. Men socialrådgiverne ønsker en varig våbenhvile. De slutter sig dermed til de fagforeningsfolk, som tidligere har opfordret til at tilslutte sig den internationale boykotbevægelse af Israel.
”Vi opfordrer til, at Danmark indfører diplomatisk boykot og økonomiske sanktioner af Israel indtil der er indgået våbenhvile og international ret bliver overholdt. De forfærdelige forhold i Gaza og på den besatte Vestbred kræver handling fra det internationale samfund og alle organiserede faggrupper. Vi opfordrer derfor alle til at tage del i demonstrationer og boykot af israelske varer,” skriver socialrådgiverne.
Følgende socialrådgivere har skrevet under på erklæringen:
Anders Bruun Andersen, Mads Bilstrup, Susanne Both, Gry Baunegaard Danielsen, Latifa Guerdali, Gyda Heding, Lisa Eltved Bekskov Hansen, Liv Dea Lynøe, Ditte Brøgger Løjborg, Julie Brøgger Løjborg, Caroline Palbo, Laura Pode, Jens Rosendal, Karina Rohr Sørensen, Mare Tomičić, Nura Ziyana
Læs udtalelsen i sin helhed her:
Kære bruger – du er nu nået gennem et opslag i Solidaritet
Vi håber, at du fik stillet din nysgerrighed eller diskussionslyst.
Alt stof på Solidaritet er frit tilgængelig uden betalingsmur. Men det er ikke gratis at drive et website.
Solidaritet er organiseret som en demokratisk forening, hvis formål er at gøre Solidaritet til platform for venstrefløjens debat i Danmark. Du kan også blive medlem – hvis du ikke allerede er.
Du kan nemt, hurtigt og direkte lave en aftale med Mobilepay, Visa eller Mastercard – og den kan opsiges med øjeblikkelig virkning.
20 kr./md. 60 kr./md. 100 kr./md. 150 kr./md.Foreningens indtægter er økonomisk rygrad i Mediehuset Solidaritets drift. Men foreningen er – ud over økonomisk fundament for drift – også et fællesskab, der sammen med ansatte og faste aktivister videreudvikler mediehusets aktiviteter. Læs mere om foreningen: HER