Socialrådgiverstuderende: Ny reform fodrer studerende med egen pengepung

Aftalepartiernes løfte om en stor investering i socialrådgiveruddannelsen har vakt glæde og begejstring. I mange år har vores uddannelse været den dårligst finansierede af sammenlignelige uddannelser. Det skal være fortid.

Det er enormt lovende, og for SDS er det uden tvivl en sejr. Uddannelsens taxameterpenge bliver hævet, og vilkårene for vores studerende forbedres mærkbart. Vi kommer til at bruge lige så mange kroner og ører på kommende socialrådgivere, som vi bruger på kommende lærere.

Studerende betaler selv for forbedringerne

Uanset hvilken profession du læser til, kræver det en holdbar økonomi. At skabe de bedste uddannelser, ikke mindst for de mennesker, vi skal sidde overfor, kræver penge. Vi får nu bl.a. ressourcer og rammer til fordybelse, øvelsesbaseret undervisning og mindre hold.

Alligevel savner vi ærlighed og mindre Christiansborg-logik. For ja, der er tale om en historisk investering i vores og andres uddannelser. Men størstedelen af finansieringen kommer fra uddannelsesområdet – og dermed fra andre studerende. Det kommer også til at ramme vores egne studerende – i form af en forkortelse af uddannelsen.

Dermed risikerer vi at underminere arbejdet for at forhindre frafald og fravalg af socialrådgiveruddannelsen.

Den nye investering er ikke nye penge. Pengene kommer tværtimod fra nedskæringer, som kommer til at forværre både kvaliteten af uddannelsen og de studerendes økonomi. Vi skal give afkald på to måneder af vores uddannelse. Vi giver afkald på det sjette SU-år, hvilket vil ramme de studerende, der ikke valgte den rette uddannelse i første omgang. Og der skal skæres i kandidater på universiteterne.

Med andre ord fodres vores studerende langt hen ad vejen med deres egen pengepung.

Vi kunne have brugt de to måneder på at gøre os til endnu dygtigere socialrådgivere. De af vores studerende, der ikke valgte socialrådgiveruddannelsen i første omgang, kommer til at mangle SU i slutningen af deres uddannelse. Og de af vores studerende – der efter uddannelsen vælger at læse en kandidat for at bidrage til den akademiske verden med praksiserfaring – må gå på kompromis med deres akademiske faglighed.

Behov for en reel investering i uddannelse

Det er på høje tid, at vi stopper op og erkender, at en investering i fremtidens socialrådgivere kræver mere end blot at rykke rundt på forskellige budgetposter. Hvad vi har brug for er en reel investering i uddannelsesområdet som helhed.

Det kræver tid, fordybelse og udvikling at blive en dygtig socialrådgiver. Selvom vi får mere undervisning på kortere tid, går vi glip af den tid, det tager at modnes i faget.

Samtidig frygter vi, at færre af vores dygtige medstuderende fravælger vores fag. Ikke fordi de ikke har lyst til at arbejde med udsatte mennesker, men fordi de frygter at løbe tør for SU-klip eller at de er bekymrede for deres mulighed for at læse videre.

Reformen blev sat i verden for at anerkende, at det er et samfundsproblem, når færre søger ind på vores uddannelse, og mange falder fra undervejs. Vi frygter, at politikerne med deres besparelser bidrager til at forværre dette problem.

Derfor ønsker vi, at politikerne lægger deres Christiansborg-logikker til siden og lytter til vores bekymringer: Vi løser ikke krisen ved at skære i uddannelsesområdet. Vi kan kun løse problemerne, hvis vi laver helhjertede investeringer i uddannelse.