Indkøbskurv: 0,00kr. Se indkøbskurv
Venstrefløjens medie
Generic filters
Menu
19. juni. 2021

Sofie Lippert: Patentlovgivningen bliver skyld i tredje bølge af corona

Er du nationalist, og først og fremmest interesseret i at sikre danskeres helbred? Så burde du stå forrest i kampen mod patentlovgivning, skriver Sofie Lippert.

Coronavirussen fortsætter med at mutere, særligt i områder, hvor vaccinen ikke er effektivt udrullet. Illustration: Radoslav Zilinsky.

Debatindlæg er udtryk for skribentens egne holdninger. Kontakt os her, hvis du selv vil bidrage til debatten.

I juleferien tweetede jeg og skrev debatindlæg i frustration over vaccine-nationalismen. Dengang var debatten om fordeling af vacciner over hele kloden totalt fraværende. I stedet var den daglige nyhedsflade optaget af spørgsmålet: ”Har Danmark sikret sig nok doser ift. andre rige lande i Vesten?”

“Hvis ikke det tages seriøst, at lande i Det Globale Syd ikke har ressourcer og infrastruktur til en effektiv vaccineudrulning, kan det være fuldstændig lige meget, om vi i Danmark er færdigvaccinerede i august, september eller oktober”

Boris Johnsons pressemøde efter G7-topmødet gjorde det klart, at vi er nået langt siden jul. Men også at vi ikke er nået langt nok. For selvom verdens rigeste og mest magtfulde nationer nu er blevet enige om trods alt at donere samlet en milliard doser til Det Globale Syd, går det alt for langsomt. Mens de stolt fortæller, at de inden udgangen af 2021 vil være kommet godt i gang med at sende doser til lande med stor mangel på disse, muterer virus til nye varianter, der kan være mere smitsomme eller ligefrem resistente over for vores vacciner. Senest er det den såkaldte ‘deltavariant’, der har ramt Hillerød og sendt en hel skole i karantæne.

Opgør med patentlovgivningen er en fælles interesse

Hvis ikke det tages seriøst, at lande i Det Globale Syd ikke har ressourcer og infrastruktur til en effektiv vaccineudrulning, kan det være fuldstændig lige meget, om vi i Danmark er færdigvaccinerede i august, september eller oktober. De nye varianter vil komme, og på et tidspunkt vil der med al sandsynlighed komme en, der er resistent mod Johnson&Johnson såvel som Pfizer/BioNTech.

I virkeligheden behøver man ikke andet end et selvoptaget argument som dette for at forstå, at den retfærdige fordeling af vacciner er nødvendig og haster. Alligevel nægter verdens ledere at opløse patenterne og frigive vaccineopskriften, mens de stolt fremviser deres halvhjertede løsning.

Det har altid undret mig ved nationalismen. At de, der råber ”Danmark først” eller ”America first”, ikke også er dem, der står forrest på barrikaden til klimademonstrationer, eller hvert år foreslår at hæve ulandsbistanden. For hvis du vil have det Danmark du kender uden forandringer og uden nytilkomne, så burde førsteprioriteten jo være at sikre at resten af verdens befolkning bliver, hvor de er. Tilsvarende må den rigtige prioritet for Danmark fra et nationalistisk standpunkt lige nu jo være at sikre landet mod udefrakommende virusmutationer – og så længe vi ikke vil blive et autoritært styre, der forhindrer danskere i at rejse, så er den eneste måde at sikre vacciner til alle at ophæve patenterne.

Men alene står man alligevel på venstrefløjen med et ønske om at ophæve patenter og sætte vaccinen fri, så dine chancer for at blive vaccineret afhænger mindre af hvor du tilfældigvis er født. For de riges interesser er nu engang stadig vigtigere end folkesundheden halvandet år inde i en pandemi. Opretholdelsen af den private ejendomsret og retten til at tjene styrtende på at have investeret i en idé står stadig over det formål hvormed vi har udviklet vaccinen.

Selv nationalismen kan ikke vinde over den grundlæggende kapitalistiske forståelse af, at ingen gør noget, hvis ikke de kan tjene penge på det. At ingen ville have skabt en vaccine, hvis ikke der fandtes patenter. At ingen fremover vil skabe lægemidler, hvis vi nu ophæver patenterne. Over alle andre principper – uanset om det er nationalismen, retfærdigheden eller solidariteten – står den private ejendomsret, og hvis ikke det var så frygteligt at det vil koste hundredtusindvis af menneskeliv, ville det næsten være komisk at verden bliver holdt fast i en pandemi, fordi vaccineproducenterne skal have ret til at blive rige.

Fødevareministeren vil holde sig gode venner med alle - men der er brug for et opgør, også selv om det kan gøre ondt på de nuværende landbrugsinteresser, skriver folketingskandidat for SF, Sofie Lippert.

Deltag i debatten og kommenter på artiklen (kun for medlemmer)

Om skribenten

Sofie Lippert

Sofie Lippert

Medlem af Folketinget for SF. Valgt i Østjylland. Ønsker med egne ord "at få venstrefløjen til at gå mere i offensiven, og skriver derfor om det vi kæmper for - alt dét, der skal til for at skabe et mere lige samfund. Læs mere

Kære bruger – du er nu nået gennem et opslag i Solidaritet

Vi håber, at du fik stillet din nysgerrighed eller diskussionslyst.

Alt stof på Solidaritet er frit tilgængelig uden betalingsmur. Men det er ikke gratis at drive et website.

Solidaritet er organiseret som en demokratisk forening, hvis formål er at gøre Solidaritet til platform for venstrefløjens debat i Danmark. Du kan også blive medlem – hvis du ikke allerede er.

Du kan nemt, hurtigt og direkte lave en aftale med Mobilepay, Visa eller Mastercard – og den kan opsiges med øjeblikkelig virkning.

20 kr./md. 60 kr./md. 100 kr./md. 150 kr./md.

Foreningens indtægter er økonomisk rygrad i Mediehuset Solidaritets drift. Men foreningen er – ud over økonomisk fundament for drift – også et fællesskab, der sammen med ansatte og faste aktivister videreudvikler mediehusets aktiviteter. Læs mere om foreningen: HER