Indkøbskurv: 0,00kr. Se indkøbskurv
Venstrefløjens medie
Generic filters
Menu
1. april. 2025

Solidaritet udskriver essay-konkurrence: Verdens tilstand

Solidaritet udskriver en essay-konkurrence for alle interesserede. Temaet er omfattende, men ganske simpelt: Verdens tilstand. Deadline for at indsende essays er 15. august 2025

Verdens tilstand. Illustration: Mikael Hertoft

En ny verdensorden eller uorden?

Ikke mange dage efter, at Donald Trump var blevet valgt som amerikansk præsident, erklærede Vladimir Putin, at den gamle verdensorden var død. Noget tyder på, at han har ret.

Efter Trumps tiltræden har der hersket noget nær geopolitisk kaos – ingen ved, om de alliancer, der gjaldt i går, også gælder i morgen, og hvilken betydning det vil få for os, Europa og verden.

På Solidaritet vil vi gerne kvalificere vores viden om den nye verdens(u)orden, og derfor udskriver vi en essay-konkurrence, hvor vi inviterer alle, der vil, til at skærpe den kritiske analyse af situationen.

Rammerne for konkurrencen er brede. Vi søger bidrag, der fra forskellige vinkler vil undersøge og diskutere den nye verdensorden og sætte den ind i en sammenhæng.

Er en multipolær verdensorden ved at erstatte den unipolære – og hvilke underliggende dynamikker driver denne udvikling? Er det, der fremstår som en grundlæggende forandret verdensorden, i virkeligheden blot krusninger på overfladen? Du er velkommen til at inddrage Danmarks position i en usikker verden. Hvor stiller det Danmark, og hvor stiller det os som socialister?

Om du går til opgaven filosofisk, historisk, økonomisk eller noget helt fjerde er underordnet – så længe du kvalificerer vores forståelse af den tid, vi lever i.

En længde på omkring 15.000 anslag inklusive mellemrum er ideel.

Vinderen vil få 5.000 kroner.

Solidaritet forbeholder sig ret til at udgive indsendte essays.

Juryen, der skal vurdere de indsendte essays, er Pernille Frahm, Reinout Bosch, Sidsel Vedel og Mikael Hertoft.

Deadline for at indsende essays er fredag 15. august kl. 12.00. Bidrag skal sendes til [email protected]

Deltag i debatten og kommenter på artiklen (kun for medlemmer)

  • […] for at deltage i Solidaritets essay-konkurrence er nu udløbet, og vi vil i den forbindelse gerne takke alle, der har skrevet til os, for deres […]

  • […] er nu ved at være sidste udkald, hvis du vil være med i Solidaritets essay-konkurrence med temaet ”Verdens tilstand”. Der er deadline for bidrag fredag 15. […]

  • Om skribenten

    Solidaritet

    Solidaritet

    Nyheder, baggrund og debat fra nær og fjern. Læs mere

    Kære bruger – du er nu nået gennem et opslag i Solidaritet

    Vi håber, at du fik stillet din nysgerrighed eller diskussionslyst.

    Alt stof på Solidaritet er frit tilgængelig uden betalingsmur. Men det er ikke gratis at drive et website.

    Solidaritet er organiseret som en demokratisk forening, hvis formål er at gøre Solidaritet til platform for venstrefløjens debat i Danmark. Du kan også blive medlem – hvis du ikke allerede er.

    Du kan nemt, hurtigt og direkte lave en aftale med Mobilepay, Visa eller Mastercard – og den kan opsiges med øjeblikkelig virkning.

    20 kr./md. 60 kr./md. 100 kr./md. 150 kr./md.

    Foreningens indtægter er økonomisk rygrad i Mediehuset Solidaritets drift. Men foreningen er – ud over økonomisk fundament for drift – også et fællesskab, der sammen med ansatte og faste aktivister videreudvikler mediehusets aktiviteter. Læs mere om foreningen: HER