Indkøbskurv: 0,00kr. Se indkøbskurv
Venstrefløjens medie
Generic filters
Menu
15. maj. 2025

Spanien imod Mærsk: Folket protesterer mod våbenlevering til Israels folkemord

Mobiliseringen i Spanien mod Israels folkedrab i Palæstina fejler ingenting. Lørdag 10. maj var titusinder samlet i Madrid. Det sker, efter et containerskib fra Mærsk – som bruger Spanien som pitstop på vej til Israel – var lagt til i havnen i Valencia. Spanien har nu annulleret en kontrakt med det israelske våbenfirma Elbit Systems. Kristian Lindhardt skriver om protesterne i Spanien

Titusindvis af demonstranter var samlet i Madrid. Foto: BDS Madrid

Den danske shippinggigant Mærsk møder kraftig modstand i Spanien på grund af deres rolle i folkemordet i Palæstina.

I takt med at befolkningens vrede over Israels krigsforbrydelser i Gaza vokser, intensiveres også protesten mod de selskaber, der beviseligt profiterer på dem. Øverst på listen: Mærsk.

Fredag 9. maj ankom containerskibet Mærsk Nexoe til havnen i Valencia, efter det tidligere på ruten blev stoppet og forsinket af protester både i Tanger og Casablanca i Marokko.

Mærsk Nexoe på morgenen for sin ankomst i Valencia Havn efter levering af dele til F-35-fly til Haifa Havn i Israel. Foto: Kristian Lindhardt

Mærsk Nexoe er ikke et hvilket som helst containerskib. Ifølge dybdegående dokumentation af den internationale kampagne ‘Mask off Maersk’, organiseret af Palestinian Youth Movement, bar skibet dele til F-35 kampfly, da det ankom til Israel onsdag 30. april 2025.

En levering, som Mærsk ellers har forsøgt at skjule ved helt at gemme Haifa, Israel fra deres officielle ruteplan:

Mærsks officielle ruteplan på deres hjemmeside (maersk.com), der ikke viser Haifa 30. april trods den planlagte levering, men de seneste uger har vist alle andre havne.

I stedet for protest i havnen ved Mærsk Nexoes ankomst i Valencia – valgte aktivistfællesskaberne anført af BDS og Redscop i stedet at skabe en endnu større modstand ved at samle kræfterne centralt i Madrid til en national stordemonstration mod våbenleveringen for at maksimere effekten.

Kæmpe demonstration i Madrid kræver stop for våben til folkemord

Så lørdag 10. maj kulminerede mobiliseringen mod Mærsk og våbenleveringen til Israel generelt med en massiv manifestation i Madrid. Ifølge arrangørerne gik omkring 100.000 mennesker gik på gaden med et klart budskab: Stop våbenleverancer til Israel – og boykot Mærsk.

Titusindvis af spaniere sagde klart fra over for våbenlevering til Israel – mange kom ind fra mindre byer i hele landet for at være med.

Demonstranterne bar skilte med slogans som “El pueblo salva al pueblo” (Folket redder folket, red.) og “No más armas para el genocidio” (Ikke flere våben til folkemordet).

Det førstnævnte kampråb “Folket redder folket” var også omkvædet i protesterne mod Valencia-regionens lokale regerings manglende indgriben i oversvømmelserne i Valencia, hvor hundredtusindvis af frivillige i stedet tog ud til de ramte områder, skovlede mudder og gav psykisk og følelsesmæssig krisehjælp til de ramte.

Det andet slogan forklarer sig selv: “Ikke flere våben til folkemordet.”

Folket kræver, at Spanien omgående afbryder alle former for militært samarbejde med Israel og de firmaer, der muliggør det.

Spansk våbenkontrakt med Elbit Systems annulleret

Presset lader til at have virket. For blot dagen efter kom det frem, at Spanien nu endeligt her afbrudt deres kontakt med israelske Elbit Systems.

Den venstreorienterede, progressive del af regeringskoalitionen havde parallelt med demonstrationerne truet med at melde sig ud af regeringen, hvis ikke premierminister Pedro Sanchez endeligt annullerede kontrakten.

Mask off Maersk delte nyheden. Det er sket gennem et samlet pres fra spanske aktivister, Mask off Maersk og Palestinian Youth Movement’s afsløringer og direkte aktioner og presset fra den venstreorienterede, progressive del af den spanske regering, ledt af Ione Belarra.

Annulleringen af kontrakten med Elbit Systems er vedtaget nu på trods af Israels sagsøgning af Spanien for 6 mio. euro som modsvar.

Der er en midlertidig glæde og lettelse blandt aktivisterne, jeg taler med. Men kampen er langt fra slut endnu.

Lige efter nyheden om annulleringen af kontrakten med Elbit Systems fik jeg at vide i en beskedtråd, at organisatorer og aktivister har fundet 40 andre kontrakter, som de nu også går efter at få annulleret.

Spanien vs. Mærsk – og alle de andre våbenleverandører og producenter involveret i Israels folkemord i Palæstina – har været længe undervejs, men er samtidig på mange måder kun lige begyndt.

Deltag i debatten og kommenter på artiklen (kun for medlemmer)

  • […] det seneste halvandet år har der været folkelige mobiliseringer over hele Spanien. Senest i Madrid, hvor titusindvis var på gaden og krævede et komplet stop for våbenhandel med […]

  • Om skribenten

    Kristian Lindhardt

    Kristian Lindhardt

    Journalist og dokumentarist med fokus på menneskerettigheder, natur og klima, systemisk magtmisbrug og psykologi. Læs mere

    Kære bruger – du er nu nået gennem et opslag i Solidaritet

    Vi håber, at du fik stillet din nysgerrighed eller diskussionslyst.

    Alt stof på Solidaritet er frit tilgængelig uden betalingsmur. Men det er ikke gratis at drive et website.

    Solidaritet er organiseret som en demokratisk forening, hvis formål er at gøre Solidaritet til platform for venstrefløjens debat i Danmark. Du kan også blive medlem – hvis du ikke allerede er.

    Du kan nemt, hurtigt og direkte lave en aftale med Mobilepay, Visa eller Mastercard – og den kan opsiges med øjeblikkelig virkning.

    20 kr./md. 60 kr./md. 100 kr./md. 150 kr./md.

    Foreningens indtægter er økonomisk rygrad i Mediehuset Solidaritets drift. Men foreningen er – ud over økonomisk fundament for drift – også et fællesskab, der sammen med ansatte og faste aktivister videreudvikler mediehusets aktiviteter. Læs mere om foreningen: HER