Stem Palæstina – fra kommunalvalg til bestyrelsesvalg

Spørgsmålet om Palæstina bliver mere og mere relevant i vores daglige valg. Om det handler om boykot af israelske varer, bosættervarer eller kandidaters holdning til Palæstina-relateret kommunalpolitik – er det principielle spørgsmål om respekten for palæstinensernes rettigheder blevet mere og mere centralt for mange danskere.

For mange er Palæstina blevet det mest grundlæggende spørgsmål, som afgør, hvem de stemmer på til alt fra kommunalvalg til bestyrelsesvalg.

I øjeblikket er der valg til AkademikerPensions bestyrelse. Blandt mit netværk er ét spørgsmål omdrejningspunkt for, hvordan folk vil stemme: hvad mener de om investeringer i krænkelser af palæstinensernes rettigheder?

I lang tid har boykot-handlingerne handlet om individuelle menneskers forbrug. McDonald’s, Coca-Cola, L’Oreal, dadler fra ulovlige israelske bosættelser. Listen er lang, og det er besværligt (men vigtigt!) at tage stilling til sit private forbrug. Selvom det er træls, har mange gjort det, og virksomhederne kan mærke det. Nu ser vi Palæstina blive et centralt spørgsmål og kompas for mange danskeres politiske valg.

Stem Palæstina

Stemningen omkring Stem Palæstina-kampagnen i de store byer, særligt i København, viste, at en forandring er i gang. For mange vælgere var støtten til Stem Palæstina et basalt krav, som kandidater skulle tilslutte sig for overhovedet at gøre sig fortjent til vælgerens stemme.

Der er i det sidste år også kommet større fokus på kommuners og pensionsselskabers investeringer, og deres forbindelser til forbrydelser mod særligt palæstinenserne. Bevægelsen er ved at bruge den folkelige opbakning og forargelse over Israels ageren til at skabe strukturelle og politiske forandringer.

Tidligere i år er der stillet medlemsforslag i AkademikerPension og P+ Pension om at støtte af-investering fra Israel og Israels ulovlige bosættelser. P+ Pension endte med at sælge alle aktier i israelske selskaber, selvom medlemsforslaget ikke gik igennem. AkademikerPension har ligesom flere andre pensionskasser formelt ekskluderet Israel og for nylig også frasolgt sine aktier i Palantir med henvisning til selskabets involvering i massedrab på civile i Gaza.

Sagt med lidt LinkedIn-lingo er Israel blevet et rigtig dårligt brand, som forbindes med åbenlyse forbrydelser og ekstrem grusomhed.

AkademikerPension og Palæstina

Det ved bestyrelseskandidaterne hos AkademikerPension også. Hele 6 ud af 12 kandidater erklærer sig helt enige i, at AkademikerPension skal være i førersædet med hensyn til ansvarlige investeringer – og helt uenige i at afkast skal maksimeres på bekostning af ansvarligheden.

De to siddende bestyrelsesmedlemmer på valg har begge valgt at fremhæve deres medvirken i at ekskludere Israel fra porteføljen i deres opslag om deres kandidatur på LinkedIn, samt vigtigheden af ikke at bidrage til krigsforbrydelser.

Det skriver de nok, fordi de mener det – men også fordi det er vigtigt for deres medlemmer. For mange er det endda en helt grundlæggende forudsætning for at stemme på en given kandidat.

Og selv i så progressiv en pensionskasse som AkademikerPension er der stadig noget at komme efter. Pensionskassen har i skrivende stund stadig investeringer i fx Mærsk, som fragter våben til folkedrabet, og Booking.com, som figurerer på FN’s liste over virksomheder med aktiviteter i ulovlige bosættelser.

Dette på trods af at et overvældende flertal på generalforsamlingen i april pålagde bestyrelsen “… at påse, at der som minimum ikke er foretaget eller foretages investeringer i selskaber, som figurerer på FN’s liste… ”

Så selvom Israels værdi som brand er styrtdykket, er der stadig god grund til at holde øje med sin pensionskasses investeringer og dens bestyrelses sammensætning.