Indkøbskurv: 0,00kr. Se indkøbskurv
Venstrefløjens medie
Generic filters
Menu
18. marts. 2026

Stem Palæstina: Paradokser i Gaza

Midt i ødelæggelserne i Gaza blomstrer livet og modstandskraften frem. Adam Johansen har fået et brev fra Palæstina

Folk vender tilbage til Gaza under våbenhvilen i januar 2025. Foto: Hussein Jaber / UNRWA / CC BY-SA 4.0

Debatindlæg er udtryk for skribentens egne holdninger. Kontakt os her, hvis du selv vil bidrage til debatten.

Haneen Khayri, direktør for det Danske Hus i Palæstina (DHIP), skrev for nylig nedenstående til mig. Jeg er med i græsrodsbevægelsen Stem Palæstina og havde spurgt Haneen, hvordan folk i Gaza lever. Hun svarede (oversat fra engelsk):

”Livet i Gaza er et paradoks. På den ene side er der en konstant stemning af tab, frygt og rædsel, af besættelsen, ødelæggelsen af hjem, tabet af elskede. Men på den anden side er der en utrolig modstandskraft og vilje til at leve.

En mor tilbereder et måltid til familien til trods for få fødevarer, børnene spiller fodbold mellem murbrokkerne, naboer finder sammen om at hjælpe hinanden. Livsviljen viser sig i venners latter, når de drikker en kop the sammen, i kærligheden i familierne for at holde sammen på hinanden.”

Bogtrykkeriet er genåbnet

”Der er netop sket noget, som har berørt mig dybt og viser deres livsmod. Efter tre års tavshed er Gazas trykkerier igen kommet til live. I tre år har de stået stille på grund af den krig, der paralyserede ethvert aspekt af livet og også kvalte lyden af trykmaskiner. Men nu, midt i ødelæggelserne, kører maskinerne igen.

Med en kæmpe indsats, tålmodighed og viljestyrke, er der blevet trykt fire nye børne- og ungdomsbøger i Gaza, bøger som er skabt under krigen og nu bliver trykt for at komme rundt i de fordrevnes telte.

En af dem hedder ’Ingen varme i teltet’. Det er ikke bare bøger. De fortæller om modstandsdygtighed, om spor af liv, og er et budskab om at kultur kan finde vej, selv mellem murbrokker. Det er et særligt øjeblik af håb og liv.”

Ultimativ trods

”For mig er det meningen med at leve: ikke bare overleve, men at skabe, at insistere på skønhed og mening, også når alt omkring dig smuldrer. At trykke bøger midt under et folkemord er den ultimative handling i trods. Det viser, at vi ikke kun er ofre, men at vi lever, at vi trækker vejret, at vi er et folk med kærlighed – og at vi afviser dem, der vil fjerne vores menneskelighed.”

Tænk på Palæstina til valget. Stem på en, der vil arbejde for et totalt stop for våbenhandel med Israel.

Om skribenten

Adam Johansen

Adam Johansen

Pensioneret lektor. Medlem af DM og 3F.
  Læs mere

Kære bruger – du er nu nået gennem et opslag i Solidaritet

Vi håber, at du fik stillet din nysgerrighed eller diskussionslyst.

Alt stof på Solidaritet er frit tilgængelig uden betalingsmur. Men det er ikke gratis at drive et website.

Solidaritet er organiseret som en demokratisk forening, hvis formål er at gøre Solidaritet til platform for venstrefløjens debat i Danmark. Du kan også blive medlem – hvis du ikke allerede er.

Du kan nemt, hurtigt og direkte lave en aftale med Mobilepay, Visa eller Mastercard – og den kan opsiges med øjeblikkelig virkning.

20 kr./md. 60 kr./md. 100 kr./md. 150 kr./md.

Foreningens indtægter er økonomisk rygrad i Mediehuset Solidaritets drift. Men foreningen er – ud over økonomisk fundament for drift – også et fællesskab, der sammen med ansatte og faste aktivister videreudvikler mediehusets aktiviteter. Læs mere om foreningen: HER