Stemplet som ekstremist
PET stempler Palæstina-demonstranterne som ekstremister og bruger det som undskyldning for at bede Folketinget om udvidede beføjelser. Det skal de ikke have lov til, mener aktivister i et åbent brev
Debatindlæg er udtryk for skribentens egne holdninger. Kontakt os her, hvis du selv vil bidrage til debatten.
Det er ikke i orden, at de mange tusinde Palæstina-demonstranter stemples som ekstremister.
Demonstranterne er mennesker, som demonstrerer mod regeringen. En regering som ikke overholder international lov, og som direkte går mod FN-beslutninger.
På nuværende tidspunkt står den israelske regering åbent ved, at de begår etnisk udrensning. Ingen kan længere være i tvivl – heller ikke regeringen.
Nu stempler den nye PET-rapport demonstranterne som ekstremister. Dermed er vejen banet for ny lovgivning, som skal give PET flere beføjelser. Lovgivningen – som skal behandles i Folketinget onsdag 14. maj 2025 – vil give PET mulighed for at overvåge og sammenkøre data på hvem som helst. Også mennesker som ikke er under mistanke for noget.
Der er nu en underskriftindsamling til et åbent brev til PET, politiet og regeringen. De mange kommentarer til brevet vidner om store bekymringer for demokratiet og retssikkerheden:
”Det kan ikke være rigtigt, at lovlige og fredelige protester skal klassificeres som potentiel terror. Desuden er pro-Palæstina bevægelsen ikke en venstrefløjs-bevægelse men en menneskerettighedsbevægelse”.
”Jeg vil gerne stoppe drab på børn, uanset hvem de børn hører til, og det må man da gerne demonstrere imod uden at blive stemplet som farlig”.
”Jeg ønsker at kunne leve i et demokrati, hvor alle udviser respekt for ytringsfriheden. Også regering, politikere og myndigheder.”
Vores grundlovssikrede ret til at demonstrere og vise politisk uenighed med regeringen er ikke ekstremisme.
Underskriftindsamlingen løber til og med torsdag 8. maj, hvorefter det åbne brev sendes til PET, politiet og regeringen samt pressen med underskrifter og kommentarer.
Man kan skrive under her.
Kære bruger – du er nu nået gennem et opslag i Solidaritet
Vi håber, at du fik stillet din nysgerrighed eller diskussionslyst.
Alt stof på Solidaritet er frit tilgængelig uden betalingsmur. Men det er ikke gratis at drive et website.
Solidaritet er organiseret som en demokratisk forening, hvis formål er at gøre Solidaritet til platform for venstrefløjens debat i Danmark. Du kan også blive medlem – hvis du ikke allerede er.
Du kan nemt, hurtigt og direkte lave en aftale med Mobilepay, Visa eller Mastercard – og den kan opsiges med øjeblikkelig virkning.
20 kr./md. 60 kr./md. 100 kr./md. 150 kr./md.Foreningens indtægter er økonomisk rygrad i Mediehuset Solidaritets drift. Men foreningen er – ud over økonomisk fundament for drift – også et fællesskab, der sammen med ansatte og faste aktivister videreudvikler mediehusets aktiviteter. Læs mere om foreningen: HER
