Støt og styrk Solidaritet

Venstrefløjen har mange opgaver. En af dem – den, venstrefløjen har haft mest succes med – er at stille op og blive valgt til Folketing, kommunalbestyrelser og EU-parlamentet. Venstrefløjen påvirker også hverdagens kampe takket være sin aktivisme i folkelige bevægelser; forældrebevægelsen, solidaritetsbevægelserne og fagbevægelsen.

Her forsøger venstrefløjen at forsvare arbejderbefolkningens interesser – og indimellem vækker det også stor genklang i befolkningen. Fx i forbindelse med asbestsager, store bededag og strejker.

En anden opgave er at påvirke den folkelige opinion. Og her står venstrefløjen svagere.

Medierne i Danmark bliver – ligesom i resten af verden – mere og mere domineret af højreorienterede strømninger. De store mediehuse som JP-Politiken og Berlingske er domineret af store kapitalinteresser.

Vi ser lige nu konsekvenserne af dette medielandskab i USA, hvor spaltepladsen i de store medier strømlines for at tækkes den siddende, højreradikale regerings luner. Så grelt står det endnu ikke til i Danmark, men vi har da lagt mærke til de store mediers skæve dækning af fx Palæstina.

Højrefløjen bruger nemlig mange penge på at blande sig i, kontrollere og ligefrem eje de sociale medier. Skræmmeeksemplet er X (the artist formerly known as Twitter), som verdens rigeste mand Elon Musk har købt.

Derfor må venstrefløjen skabe sine egne medieplatforme. Og her kommer Solidaritet ind i billedet.

Venstrefløjens eget medie

Med en formulering fra det nu hedengangne Modkraft.dk er Solidaritets målsætning at fortælle venstrefløjen det, den skal vide om verden; at fortælle verden det, den skal vide om venstrefløjen; og fortælle venstrefløjen det, den skal vide om venstrefløjen.

Det formål har Solidaritet også nedfældet i sine vedtægter: ”Mediehuset Solidaritet vil gennem medievirksomhed bedrive oplysning for frihed og socialisme og imod kapitalisme, fascisme og imperialisme. Solidaritet er en uafhængig medievirksomhed, der insisterer på et redaktionelt armslængdeprincip i eventuelle samarbejder med andre organisationer og partier.”

Lykkes vi så med det på Solidaritet?

Vi forsøger at tage centrale emner op og skrive om dem, så den interesserede læser nemt kan finde informationer hos os. Det synes vi på Solidaritet selv, at vi lykkes med – især når man tager mediehusets få ressourcer med i betragtningen.

Vores dækning af det ekstraordinære årsmøde i Enhedslisten – både artiklerne og debatstoffet – blev brugt ivrigt i de større medier. Vi har været på forkant i forbindelse med at beskrive bevægelsen for en boykot af USA. Og vi har været på forkant med at bringe journalistiske artikler om de folkelige bevægelsers modstand mod Israels folkemord – både i Danmark og ude i verden.

Venstrefløjen har i vores øjne også brug for et sted, hvor den kan debattere. Også på tværs af meninger, erfaringer og partiskel. Sådan et forum er Solidaritet. Her diskuterer vi solidariteten med Palæstina, om man skal støtte Ukraine med våben, hvordan vi forandrer Danmark og verden uanset Trump og Socialdemokratiet og meget mere. Det bliver vi ved med at gøre. Men det kan blive bedre.

På Solidaritet modtager og bringer vi mange debatindlæg fra jer – uanset om redaktionen er enig med dem eller ej. Det giver os en pluralistisk debat, og det er fordelen ved at have et partiuafhængigt medie på venstrefløjen.

Men Solidaritet er også et redigeret medie. Det betyder, at vi stiller visse journalistiske krav til indlæggene: Fakta skal være i orden, vi er ikke et medie for ubegrundede påstande, og vi går ikke ind for personangreb. Derfor afviser vi nogle indlæg og beder andre om at skrive deres indlæg om. Ganske som det skal være.

Solidaritet er blevet et sted, hvor venstrefløjen kan finde journalistisk og analytisk dækning af mange af de emner, der optager den. Solidaritet er også et sted, hvor venstrefløjen kan debattere. Vi er fx selv meget glade for den debat om sikkerhedspolitik, man kan læse i vores spalter.

Alt dette er ikke kun noget, vi selv synes. Solidaritet oplever stigende læsertal og stigende medlemstal. Det giver os mod på mere.

Støt et stærkere Solidaritet

For at kunne løfte den opgave, vi på Solidaritet har sat os for, har vi brug for flere penge. Vi har brug for flere midler til at kunne bedrive bedre journalistisk dækning af de emner, der optager venstrefløjen. Eller sagt ligeud: Vi vil gerne have penge til i den nærmeste fremtid at kunne ansætte journalistiske kræfter for at opgradere vores dækning af venstrefløjens kommunalvalg og arbejdet i fagforeninger.

Solidaritet får sin økonomi fra flere forskellige kilder. Vores største indtægt kommer fra foreningens godt 700 medlemmer. Medlemstallet er stigende, og vi håber på flere. Vi får også mediestøtte fra staten, ligesom vi modtager støtte fra lokalafdelinger i Enhedslisten og nogle enkelte partiforeninger i SF. Ligeledes modtager vi støtte fra visse dele af fagbevægelsen. Alt dette er vi glade og taknemmelige for.

Til Enhedslistens årsmøde i pinsen har en bred gruppe af medlemmer stillet et forslag om, at Enhedslisten skal støtte Solidaritet med 200.000 kr. om året i 2025, 2026 og 2027. Det vil vi opfordre de delegerede til årsmødet om at stemme for.

Vi er klar over, at det ikke er et lille, symbolsk beløb – men en reel prioritering for Enhedslisten. Beløbet er stort nok til, at det vil give Solidaritets arbejde et løft. Vi vil fx bruge penge på at dække kommunalvalget og på at øge dækningen af fagforeningernes kampe for at forsvare arbejderne i Danmark. På den måde vil Solidaritet bidrage til, at venstrefløjens forskellige opgaver går op i en højere enhed.

Solidaritet består under alle omstændigheder. Men det kan blive bedre, og det håber vi på hjælp til. Jo mere I giver, jo mere får I igen.