Indkøbskurv: 0,00kr. Se indkøbskurv
Venstrefløjens medie
Generic filters
Menu
29. januar. 2026

Stordemonstration for et frit Palæstina – søndag 1. februar kl. 13 i København

Trods ”våbenhvile” bliver palæstinensere fortsat slået ihjel af israelske styrker. Israel blokerer stadig for mad, nødhjælp, telte og maskineri. Initiativet Alle På Gaden For Et Frit Palæstina indkalder derfor endnu en gang til stordemonstration for et frit Palæstina – fra Den Røde Plads på Nørrebro til Rådhuspladsen

Foto: Christine Vassaux Noe

Søndag 1. februar er der endnu en gang kaldt til stordemonstration for Palæstina i København. Den starter kl. 13 ved Den Røde Plads på Nørrebro i København og bevæger sig siden til Rådhuspladsen, hvor den er sat til at slutte kl. 16.      

Der er ingen våbenhvile i Gaza. Over 400 mennesker er blevet dræbt, siden aftalen blev indgået. Israel blokerer stadig for mad, nødhjælp, telte og maskineri. Samtidig eskaleres volden mod palæstinenserne på Vestbredden, mens over 9.000 palæstinensere stadig sidder fængslet under umenneskelige forhold og tortur.

Palæstinensere forhindres i at vende tilbage til deres hjem, og over 30 nødhjælpsorganisationer nægtes stadig adgang til Gaza. Folkemordet fortsætter.

Imens forsøger Vesten med Trump i spidsen at gennemtvinge den såkaldte “fredsplan” med henblik på de facto at underlægge palæstinenserne et udenlandsk kolonistyre og feje Israels forbrydelser ind under gulvtæppet.

Demonstrationen har følgende krav:

* Et øjeblikkeligt stop for det igangværende folkemord.
* Ubegrænset adgang til nødhjælp og en ende på belejringen af Gaza.
* Frigivelse af de tusindvis af palæstinensiske gidsler i israelske fængsler.
* Vi kræver palæstinensernes fulde ret til selvbestemmelse.
* At den danske regering indfører en total våbenembargo mod Israel.

Retningslinjer:

* Kun det palæstinensiske flag er tilladt.
* Ingen bannere, symboler eller flyers fra politiske partier eller religiøse organisationer.
* Ingen diskriminerende adfærd eller råb.

Læs mere på Facebook.

Vi ses på gaden!

Om skribenten

Pernille Hermansen

Pernille Hermansen

Pernille er cand.mag. i filosofi og har været politisk aktiv i over 10 år. Hun er aktiv i Israel Out of Eurovision-kampagnen og andre steder i Palæstina Solidaritetsnetværk. Læs mere

Kære bruger – du er nu nået gennem et opslag i Solidaritet

Vi håber, at du fik stillet din nysgerrighed eller diskussionslyst.

Alt stof på Solidaritet er frit tilgængelig uden betalingsmur. Men det er ikke gratis at drive et website.

Solidaritet er organiseret som en demokratisk forening, hvis formål er at gøre Solidaritet til platform for venstrefløjens debat i Danmark. Du kan også blive medlem – hvis du ikke allerede er.

Du kan nemt, hurtigt og direkte lave en aftale med Mobilepay, Visa eller Mastercard – og den kan opsiges med øjeblikkelig virkning.

20 kr./md. 60 kr./md. 100 kr./md. 150 kr./md.

Foreningens indtægter er økonomisk rygrad i Mediehuset Solidaritets drift. Men foreningen er – ud over økonomisk fundament for drift – også et fællesskab, der sammen med ansatte og faste aktivister videreudvikler mediehusets aktiviteter. Læs mere om foreningen: HER