Storkonflikt i Norge: 25.000 i strejke

Mens Danske lønmodtagere netop har stemt et massivt ja til overenskomsten, er forhandlingerne brudt sammen i Norge. Derfor er 22.947 medlemmer af det norske LO og 1000 fra YS (svarende til det tidligere danske FTF) gået i strejke fra mandag morgen den 17. april. Strejken udvides med yderligere 16.561 medlemmer fra fredag morgen.

Allerede nu er alt fra fabrikker til færger lammet flere steder. Særligt fylder øl dog i mediebilledet, da mange bryggerier er udtaget til strejke både i produktionsdelen og levering. Mange barer og restauranter ser derfor ud til at løbe tør for øl inden for nogle dage.

LO stoler ikke på, at lokale forhandlinger vil sikre lønnen

Striden i de norske forhandlinger har på mange måder mindet om debatten i de danske overenskomstforhandlinger. Norge har ligesom Danmark oplevet høj inflation, og fagbevægelsen gik til forhandlingerne med et krav om sikring af reallønnen.

Med en forudsagt inflation på 4,9% og en ramme på 5,2% var reallønnen på papiret sikret. Men kun 3,3% af disse lønstigninger var garanterede lønstigninger. De resterende 1,9% skulle tildeles lokalt.

Norge har ligesom Danmark udbredte lokale lønforhandlinger og minimallønsoverenskomster. LO var dog bekymret for, at lavtlønnede grupper ikke var sikre på at få de lokalt forhandlede tillæg.

Ideologisk konflikt om lavtlønnede

Konflikten handler dog ikke kun om usikkerheden ved lokale lønforhandlinger. Det norske LO har en lønpolitik med et aktivt fokus på at udjævne lønforskelle og har tidligere kæmpet for ligelønstillæg, lavtlønstillæg og garantitillæg. Disse tillæg er afgørende for LO, udtaler LO’s leder Peggy Følsvik:

”Det nytter ikke at rammen er stor, hvis man ikke er villig til at sikre den med de kronetillæg som skal til for at sikre købekraftsforbedringer“, udtaler Peggy Følsvik til NRK.

De såkaldte kronetillæg dækker over de elementer af lønnen, som aftales i kroner og øre. I Norske overenskomster er der generelt et større fokus på tillæg givet for at udligne uligheder. Der er således både lavtlønstillæg og ligelønstillæg. Dette fokus på ulighed fremstår indtil videre centralt i debatten mellem arbejdsgivere og lønmodtagere.

Arbejdsgiverne argumenterer for, at reallønnen er sikret, da den gennemsnitlige lønmodtager har sikret realløn. LO argumenterer derimod for, at aftalen bør sikre reallønnen for alle lønmodtagere inklusiv lavtlønnede. På mange måder er det derfor en meget ideologisk konflikt, som handler om de to parters lønpolitik mere end om rammens størrelse.

Pres på regeringen for politisk indgreb

Den norske statsminister Jonas Gahr Støre fra Arbeiterpartiet har allerede udtalt at han ikke vil blande sig. En politisk indgriben kan dog blive en mulighed. En økonom har allerede mandag foreslået, at regeringen bør indføre afgiftslettelser på elektricitet og fødevarer for at forhindre en langvarig strejke.

Stigende elpriser har allerede tidligere i år udløst usædvanlige politiske strejker fra lokale fagforeninger. Med storstrejken stiger presset for politisk handling massivt.