Svinevalget viser, at landbrugets Morten Korch-fortælling er ved at krakelere

I år bliver der talt om et svinevalg. Det er ikke så mærkeligt.

For i år er der for alvor noget, der har forskubbet sig i den offentlige debat om landbruget. I år er flere begyndt at se den virkelighed, der i alt for mange år har været gemt væk bag romantiske fortællinger om dansk landbrug som noget særligt rent, nært og naturligt.

Den fortælling har været stærk. Nærmest urørlig. En slags Morten Korch-version af virkeligheden, hvor dansk landbrug er lig med åbne marker, røde kinder, sund fornuft og ansvarlighed. Men sandheden er, at en stadig større del af dansk landbrug i årtier har udviklet sig i den stik modsatte retning.

30,9 millioner svin

Siden Anden Verdenskrig har målet været at producere mere og mere. Flere dyr. Mere eksport. Højere effektivitet. Og prisen har været derefter.

Naturen er blevet udpint. Fjorde og havmiljø er presset af udledninger fra husdyrproduktionen. Grundvandet er under pres fra sprøjtegifte. Og millioner af dyr er gjort til brikker i en industri, hvor hensynet til bundlinjen alt for ofte har vejet tungere end hensynet til liv.

Danmark producerede i 2024 i alt 30,9 millioner svin, heraf 16,4 millioner smågrise til eksport. Samtidig viser Danmarks Statistik, at der i 2025 fortsat blev eksporteret flere svin, end der blev slagtet herhjemme.

Det er den model, vi nu ser konsekvenserne af.

TV 2’s dokumentar Hvem passer på grisene? og det efterfølgende borgerforslag om industriel svineproduktion har været med til at rive tæppet væk under forestillingen om, at problemerne bare handler om enkelte brodne kar. Borgerforslaget nåede 50.000 støtter allerede i januar, og Folketinget skal nu behandle det som et beslutningsforslag. Det handler blandt andet om forbud mod ekstrem avl, forbud mod fiksering af søer, stop for rutinemæssig halekupering og krav om mere plads og rodemateriale.

Hvilket landbrug vil vi have?

Det afgørende er, at flere og flere danskere har forstået, at lidelserne ikke er et uheld. De er ikke en fejl i et ellers sundt system. De er selve systemets logik.

Søer fikseres. Smågrise halekuperes. Der avles så ekstremt, at alt for mange pattegrise dør. Det er ikke, fordi nogen lige glemte at passe ordentligt på dyrene den dag. Det er, fordi produktionen er presset så langt ud, at vold mod dyr og natur er blevet indbygget i forretningsmodellen.

Som økologisk landmand ved jeg godt, at det her ikke bare er en debat om svin. Det er en debat om, hvilket landbrug, vi vil have. Og om hvem landbruget skal være til for.

For det er jo ikke sådan, at den nuværende model først og fremmest gavner lokalsamfundene, naturen eller almindelige landmænd. Tværtimod. De største producenter er blevet styrtende rige, mens regningen er sendt videre til resten af samfundet.

De 150 største svineproducenter har opbygget formuer, der placerer dem i den rigeste ene procent i Danmark. Det er svært at få øje på den jordbundne bonderomantik i en industri, hvor så få scorer gevinsterne, mens fællesskabet betaler med forurenet vandmiljø, presset natur og døde dyr.

Det er derfor, svinevalget rammer så dybt. Fordi det ikke kun handler om dyrevelfærd. Det handler også om klasse, magt og demokrati.

Et opgør med den konventionelle svineindustri

Alt for længe har landbrugslobbyen haft held med at fremstille kritik af svineindustrien som et angreb på landbruget som sådan og på livet uden for de store byer. Men det er jo det modsatte, der er tilfældet. Den industrielle svineproduktion har ikke reddet landdistrikterne. Den har tværtimod været med til at koncentrere ejerskab, presse mindre producenter ud og gøre store dele af landbruget endnu mere afhængigt af landbrugsstøtte, sojaimport og milliardstor gæld.

Vi har brug for at skelne mellem landbrug og landbrugsindustri.

Jeg stiller ikke op til Folketinget for at afvikle landbruget. Jeg stiller op for at gøre op med en model, hvor alt skal presses til det yderste, og hvor vi bagefter forventes at acceptere forureningen, dyremishandlingen og naturødelæggelsen som prisen for fremskridt.

Det er ikke fremskridt, når vores fjorde mister livet. Det er ikke fremskridt, når vores drikkevand skal forsvares mod gift. Det er ikke fremskridt, når millioner af dyr lever korte liv under forhold, som ingen ville kalde værdige, hvis de turde se dem i øjnene.

Et opgør med den konventionelle svineindustri vil være et Kinderæg – tre gode ting på én gang. Det vil være bedre for natur og havmiljø. Bedre for drikkevandet. Bedre for folkesundheden. Dem af os, som lever i landdistrikterne. Og bedre for de landmænd, der faktisk ønsker at producere fødevarer på en måde, som samfundet kan være bekendt.

Det er på tide, at vi holder op med at spørge, hvordan vi kan beskytte svineindustriens nuværende størrelse. Vi burde i stedet spørge, hvordan vi bygger et landbrug i balance med naturen, med dyrene og med de mennesker, der skal leve med konsekvenserne.

Svinevalget tvinger os til at vælge

Svinevalget er vigtigt, fordi det tvinger os til at vælge.

Vil vi fortsætte med et system, hvor eksport og profit for de få trumfer hensynet til dyr, natur og fællesskab?

Eller vil vi tage hul på en reel omlægning, hvor landbruget igen bliver noget, vi kan være stolte af?

Landbrugets Morten Korch-fortælling er ved at krakelere. Og godt det samme. For først når illusionen falder, kan vi begynde at bygge noget bedre i stedet.