Sygeplejerskerne står alene i arbejdskonflikten
Da sygeplejerskerne gik i strejke, kom der ingen støtteerklæringer fra toppen af de andre fagbevægelser – heller ikke lægerne, som til dagligt arbejder tæt sammen med sygeplejerskerne. Solidaritet har spurgt lægerne, hvordan det kan være.
Det hele startede en varm sommerdag, nærmere bestemt den 13. juni 2021. Dansk Sygeplejeråd havde sammen med resten af fagbevægelsen aftalt at få nedsat en lønstruktur komite, som skulle analysere forholdende indenfor blandt andet traditionelle kvindefag med særligt fokus på lønforholdene. Men Dansk Sygeplejeråd måtte indse, at selvom de havde anbefalet et ”ja” til overenskomsten, stemte hele 66,7% af deres medlemmer nej. Dagen efter meddelte de, at 5.350 sygeplejersker ville gå i strejke fra lørdag 19. juni.
Er der en læge til stede?
Det var en strejke, som de gik på alene, da alle de andre offentlige ansatte under OK21 havde stemt ja til deres egen overenskomst. Måske netop derfor var der også fuldstændig radiotavshed fra de andre fagbevægelser. Enkelte lokalforeninger fra bl.a. 3F var ude og støtte op, men toppen af fagbevægelsen kom ikke med nogen støtteerklæringer.
Herunder var lægerne intetsteds at se. Lægeforeningen er den overordnede paraplyorganisation, der favner flere underafdelinger. Praktiserende lægers organisation (PLO), Yngre Læger og Overlægeforeningen er alle en del af Lægeforeningen. Alle har de hver deres profil på sociale medier. Dog har ingen af dem nævnt sygeplejerskestrejken. Hvis man kun fulgte Lægeforeningens forskellige sociale medie profiler, ville man slet ikke vide, der har været en sygeplejerskestrejke. Adspurgt om hvordan det kan være, udtalte Anders Høj Eggers, Lægeforeningens pressechef, i et skriftligt svar til solidaritet, at de “ikke betragter det som deres rolle som en fondsforening [en interesseorganisation red.] at have en holdning til andre faggruppers faglige kamp”.
”Nanna Susé, bestyrelsesmedlem og medstifter af organisationen Foreningen af danske sygeplejersker, udtaler, at hun har savnet støtte fra toppen af fagbevægelsen generelt: ”Vi har oplevet solidariteten nedefra fra stort set alle faggrupper. Vi har oplevet, at læger er stået frem alene. Men overordnet støtte har været tavst fra lægerne ligesom fra resten af fagbevægelsen.”
Vi har oplevet solidariteten nedefra fra stort set alle faggrupper. Vi har oplevet, at læger er stået frem alene. Men overordnet støtte har været tavst fra lægerne ligesom resten af fagbevægelsen.
Nanna Susé
Hun peger på, at der en forskel på lægerne kontra andre faggrupper i deres interesse i sygeplejerskernes arbejdsforhold og vilkår: ”Der er helt klart forskel på lægerne og f.eks. metalarbejderne. For metalarbejderne ville det jo være en ren arbejdskamp, men lægerne de ved jo, hvad vi laver. Det er dem, vi arbejde op og ned ad. Jeg ved jo også, hvad en portør laver, og derfor er min forståelse jo også større for dem, når deres arbejdsvilkår er svære.”
Solidaritet har forelagt den holdning for Helga Schultz, formand for Yngre Læger, som er fagforeningen for alle de ansatte læger, der ikke er overlæger eller ejer egen praksis. Hun udtaler på linje med Fagforeningernes Hovedorganisation: ”Det, vi har bedt om, ligesom resten af fagbevægelsen, er den her Lønstruktur komite. Det er for kompliceret en sag, til at ”bare” handle om, at en enkelt faggruppe vil have mere i løn”, lyder det fra Helga Schultz.
Afventer lønstruktur komiteen
Helga Schultz slår fast, at for Yngre Læger er det vigtigste, at vi får klarlagt præcist, hvilke forhold der gør sig gældende i relation til løn indenfor traditionelle kvindefag: ”Altså det jeg forventer, der kommer til at ske, er, at man ser, hvad resultaterne af analyserne er, for så at se på, hvad der kan løses indenfor den danske model mellem arbejdstager og -giver, og så også hvilke dele politikerne skal gribe ind overfor.”
Herunder understreger hun også, at hun ikke mener, det er korrekt at anse lægerne som havende et særligt ansvar overfor sygeplejerskernes forhold: ”Jeg forstår godt tanken, da det er dem, man går op og ned ad hver dag. Vi er jo ansat af samme ledelse og har samme arbejdsgiver som sygeplejerskerne. Det er derfor vi har sagt, at vi gerne vil have en lønstruktur komite, som laver nogle analyser af evt. uligeløn og kønsskævheder på det offentlige arbejdsmarked.”
Til spørgsmålet om, hvorvidt Yngre Læger vil støtte enhver anbefaling fra lønstruktur komiteen, selv hvis denne skulle konkludere, at lægerne var relativt overbetalte, svarer Helga Schultz: “Jeg er jo formand for 13.000 yngre læger, og nogle af dem siger individuelt ´Jeg kan jo godt få mindre i løn, hvis i giver dem til sygeplejerskerne´ og andre har sagt, at de regner med at Yngre Læger arbejder for, at de selv får nogle flere penge. Så som formand vil jeg afvente konklusionerne fra lønstruktur komiteen, og dem kender vi jo ikke endnu.”
Solidaritet har forsøgt at få fat på Dansk Sygeplejeråd, men de er ikke vendt tilbage efter gentagne henvendelser.
Er du interesseret i at høre mere om emnet, kan du se Solidaritets debat om sygeplejestrejken her
Kære bruger – du er nu nået gennem et opslag i Solidaritet
Vi håber, at du fik stillet din nysgerrighed eller diskussionslyst.
Alt stof på Solidaritet er frit tilgængelig uden betalingsmur. Men det er ikke gratis at drive et website.
Solidaritet er organiseret som en demokratisk forening, hvis formål er at gøre Solidaritet til platform for venstrefløjens debat i Danmark. Du kan også blive medlem – hvis du ikke allerede er.
Du kan nemt, hurtigt og direkte lave en aftale med Mobilepay, Visa eller Mastercard – og den kan opsiges med øjeblikkelig virkning.
20 kr./md. 60 kr./md. 100 kr./md. 150 kr./md.Foreningens indtægter er økonomisk rygrad i Mediehuset Solidaritets drift. Men foreningen er – ud over økonomisk fundament for drift – også et fællesskab, der sammen med ansatte og faste aktivister videreudvikler mediehusets aktiviteter. Læs mere om foreningen: HER