Tæt løb i Polens præsidentvalg ender i højrenationalistisk sejr

Den højrenationale kandidat Karol Nawrocki vandt søndag 1. juni anden runde af det polske præsidentvalg over den centrum-liberale Rafał Trzaskowski – og det med en historisk snæver margin: 50,9 procent mod 49,1 procent. I absolutte tal fik Nawrocki 10.606.877 stemmer, mens Trzaskowski fik 10.237.286. Det er den mindste stemmeforskel ved et præsidentvalg i Polen siden det første frie valg i 1989.

Til sammenligning var forskellen i 2020-valget på 2,06 procentpoint, hvor den daværende præsident Andrzej Duda også besejrede Trzaskowski. Dermed må Trzaskowski nu bære den tunge byrde at have tabt to præsidentvalg i træk – begge med snævre marginaler.

Den største sejr i et polsk præsidentvalg blev opnået i 1990, da Lech Wałęsa fra Solidarność besejrede den højrepopulistiske Stanisław Tymiński. Valgdeltagelsen 1. juni i år var på 71,6 procent, hvilket er højt i polsk sammenhæng. Til sammenligning var den laveste deltagelse i 2005 med 51 procent. Der ses generelt en tendens til stigende valgdeltagelse, også ved de seneste parlamentsvalg.

Udfordringer for Tusk-regeringen

Valget af Nawrocki er dårligt nyt for premierminister Donald Tusk og hans regering. Den polske præsident har betydelige beføjelser, herunder veto-ret over for lovgivning – et veto, der kun kan ophæves med et kvalificeret flertal på 60 procent. Et sådant flertal har Tusk-regeringen ikke.

Allerede dagen efter valget blev der indkaldt til møde mellem lederne af regeringspartierne i Bondepartiet (PSL) og Borgerkoalitionen (KO), som inkluderer partierne Polen 2050 og Venstreblokken. Her blev det diskuteret, om valget nødvendiggør en ny eller justeret regeringsaftale.

Tusk arbejder på en nødplan – på polsk “plan awaryjny” – der skal tage højde for potentielle veto-trusler fra Nawrocki. Det overvejes også at søge et tillidsvotum i parlamentet for at bekræfte regeringens legitimitet. Et nyvalg betragtes dog bredt som politisk selvmord, da det seneste valg fandt sted i oktober 2023 – og valgperioden er kun halvvejs gennemført. Dog kan et nyvalg ikke udelukkes helt.

Regeringssamarbejdet har været præget af uenighed – blandt andet om lovgivning om friere adgang til abort, som endnu ikke er gennemført. Det har skabt utilfredshed, især blandt kvindelige vælgere. Økonomisk vækst er fastholdt, men social ulighed består.

Den yderste højrefløj står styrket

Valgresultatet har sat gang i debatten om, hvilken politik en kommende højrenational regering vil kunne føre. Lov og Retfærdighedspartiet (PiS) vil sandsynligvis fortsat være det største parti, men skal – for at danne flertal – samarbejde med det voksende højreradikale parti Konføderationen, ledet af Sławomir Mentzen. Han fik 14,8 procent af stemmerne i første valgrunde, især blandt unge vælgere.

Mentzen står for økonomisk individualisme og ønsker skattelettelser som incitament. I udenrigspolitikken afviser han klart at sende polske soldater til fronten i Ukraine – “ikke en eneste polsk soldat” er hans slogan.

En anden kandidat fra Konføderationen, Grzegorz Braun, opnåede overraskende 6,3 procent af stemmerne. Han repræsenterer en ekstremt konservativ linje, støtter monarkiet og gamle katolske værdier og har taget afstand fra det liberale demokrati. Braun er blevet beskyldt for antisemitiske udtalelser, bl.a. at “jøder og angelsaksere har bragt os i krig med Rusland”. Trods disse kontroverser fik han støtte fra næsten én million vælgere.

Et højredrejet Polen – med internationale konsekvenser

Hvis Polen ved næste valg får en højrenational regering, kan landet forvente en markant højredrejning inspireret af trumpismen. Politikken vil sandsynligvis indebære:

• Øget modstand mod migration – også fra Ukraine.
• Modstand mod EU’s Grønne pagt.
• Fastholdelse af zloty’en som valuta.
• Forbud mod såkaldt “LGBT-propaganda”.

PiS vil formentlig også søge hævn for den periode, hvor de har været i opposition og føler sig forfulgt af Tusk-regeringen. Konføderationen derimod lægger mindre vægt på fortiden og ønsker at forlade den polariserede kamp mellem Tusk og Jarosław Kaczyński.

Den polske venstrefløj har siden årtusindskiftet ikke formået at etablere sig som et bæredygtigt alternativ – til trods for folkelig støtte til emner som fri abort, LGBT-rettigheder og en begrænsning af den katolske kirkes indflydelse.

Internationale reaktioner og fremtiden

EU har reageret med bekymring over præsidentvalgets udfald, mens Washington har været mere positivt stemt. Nawrocki og de højrenationale partier ønsker at øge forsvarsbudgettet til mindst 5 procent af BNP, men er ikke villige til store økonomiske eller militære ofre for Ukraine.

Der er ringe begejstring for ukrainsk EU-medlemskab, da det vil betyde færre midler til Polen. Ej heller er der stor opbakning til en mere føderal EU-struktur ledet af Tyskland og Frankrig.

Polen bevæger sig dermed tættere på den linje, som føres i Ungarn og Slovakiet. I Tjekkiet, hvor der snart er valg, kan Andrej Babiš’ parti ANO meget vel genvinde magten – hvilket vil bringe endnu et EU-land nærmere den EU-kritiske og pro-Trumpske kurs, der nu også har vundet fodfæste i Polen.