Treårsdagen for Ruslands invasion af Ukraine markeret i København

Midt på dagen tager jeg toget ind til Nørreport Station. Der ligger Flagfabrikken – og dagen starter godt, da manden på fabrikken må orientere mig, om at der næsten er udsolgt i ukrainske flag. ”Folk skal bruge dem til demonstrationen” oplyser han.

Der er kun et par små flag tilbage. Og et stort som ikke har løbegang. Jeg køber et par små og et stort og går glad ned i toget igen.

På Østerport stiger en pæn ældre dame på. Hun er på samme alder som mig selv og bærer på et skilt ”Trump er en løgner, en bølle og en tyv”, står der på amerikansk. ”Jeg vil gerne råbe de republikanske vælgere op” siger hun og oplyser, at hun netop har været til en fotosession foran den amerikanske ambassade. Skiltet er dekoreret med flag fra Grønland, Canada, Panama og Ukraine.

Der mangler bare et fra Palæstina.

Jeg ønsker hende held og lykke med at overbevise de amerikanske republikanere, og vi ses til demonstrationen.

Senere på eftermiddagen på vej til demonstrationen i metroen kan jeg se en ukrainsk familie; mor og to børn som løber hurtigt og har flag med. Det er altid et godt tegn, når man møder andre, der skal til samme demonstration som en selv.

Det regner lidt, men paraplyer giver gode billeder, og på Christiansborg Slotsplads er vi en respektabel lille flok. Halvt ukrainere og halvt danskere vil jeg mene.

En ukrainsk soldat holder tale. Jeg kan næsten forstå det ukrainske, men får ikke fat i hans navn. Han var en del af marinesoldaterne, der forsvarede Mariupol mod den russiske hær. Han er kaptajn og ledte en deling.

Så blev han taget til fange i russisk krigsfangenskab og sad i to et halvt år, hvor han blev plaget og tortureret. Så blev han udvekslet. Nu er han under rehabilitering, og så vil han tilbage og slås. Han halter lidt, da han har talt færdig og går ind i mængden igen.

Vi går mod den ukrainske ambassade. På vejen møder jeg nogle andre venstreorienterede, og det er rart.

Vi når frem til den russiske ambassade. Den ligger oplyst af lamper, men alle vinduer er mørke. Der er ingen hjemme. De vil ikke kendes ved, at der står en demonstration på 2-3.000 mennesker og kræver, at Rusland trækker sig ud af Ukraine.

Der er mange taler, men som sædvanligt hører jeg ikke efter. ”Vi skal stå fast og fortsætte med at støtte Ukraine”, er den korte version. Det er jeg enig i, selv når det er Nikolaj Wammen, der siger det.

”Slava Ukraine” slutter talerne og – ”Geroem Slava” – råber mængden tilbage. Det betyder: ”Leve Ukraine” – ”Heltene leve”.

Demonstrationen slutter med den ukrainske nationalsang. Eller slutter næsten, for bagefter er der et ukrainsk band – en sjov blanding af ukrainsk folkemusik og rock. Nogle lytter, og andre går hjem.

Det var en flot demo.