Trine Pertou Mach: Vi har brug for partier, som konsekvent og konsistent forsvarer folkeretten

USA og Israels angrebskrig er ved at destabilisere hele Mellemøsten og presser det globale energimarked. Men det fylder alt for lidt i den danske valgkamp. Det gælder også det bydende nødvendige forsvar for folkeretten og den regelbaserede verdensorden – og principiel og konsekvent afstandtagen fra Trump og Netanyahus ugerninger.

Man kan nu forstå, at Danmark har åbnet for muligheden af at deltage i sikring af sejlads gennem Hormuz-strædet. Det vil være en virkelig forkert beslutning. At gå aktivt ind i en operation i Hormuz-strædet er uvægerligt at engagere sig på amerikansk side.

På EU-topmødet forleden i Bruxelles besluttede man at kickstarte den omstilling, der skal skabe et stærkere og mere uafhængigt EU. Det skal gå stærkt. Det er dér, vi skal bruge krudtet – ikke i Trumps beskidte skørter i Mellemøsten.

Amerikanske baser som bombemål

Trumps USA og Netanyahus Israel har indledt en folkeretsstridig krig mod præstestyret i Iran. Israel foretager sideløbende heftige bombardementer i Libanon, fordriver palæstinensere i tusindtal fra deres hjem på den ulovligt besatte Vestbred og fortsætter kvælningen af Gaza.

Vi skal ikke involveres i den krig. I Danmark og Europa deler vi ikke Trumps (eller Netanyahus) geopolitiske interesser. Krigen er ikke vores – og skal ikke blive vores.

I de første mange dage var danske medier mestendels optaget af de mange danskere, der blev ”fanget” i eksempelvis Doha. Lidelserne, som befolkningen i Sydlibanon, Beirut og Iran er udsat for, får desværre uforholdsmæssig lidt opmærksomhed.

Krigen har endvidere fatale eller livsforandrende konsekvenser for store dele af civilbefolkningen i Golfens konge-diktaturer, der nu betaler prisen for, at deres herskere har fundet det opportunt at stille basefaciliteter til rådighed for USA, samtidig med at de har søgt at holde neutral og lav profil. Det må nu være ekstremt dilemmafyldt.

I øvrigt må det forhold, at Golf-despotierne nu bliver drone- og bombemål på grund af USA’s baser i landene, da give stof til eftertanke for de danske politikere (fra SF, Radikale og helt ud på den yderste højrefløj), som i sommeren 2025 godkendte aftalen med USA om at stille baseområder i Aalborg, Karup og Skrydstrup ”eksklusivt” til rådighed for Trumps USA. Var det nu så klogt?

En krig uden et egentligt mål

Da Trump talte til verden på natten for det første angreb på Iran, opfordrede han det iranske folk til at benytte lejligheden til at gøre oprør og vælte præstestyret. Det er let og trygt at sige, når man sidder i Mar-a-Lago. Og kynisk, når man ved, at en folkelig opstand mod præstestyrets revolutionsgarde nødvendigvis vil koste titusinder af iranske og kurdiske demokratiforkæmpere livet.

Trumps opmærksomhed har dog heller ikke siden været på iranernes forhold – for krigen har aldrig handlet om iranernes frihed og selvbestemmelse. Den handler om amerikanske interesser og at få et amerikansk-venligt styre.

Trump har kastet verdens mægtigste krigsmagt ud i en Iran-krig, som det ikke er muligt at se en ende på, og som der tilsyneladende ikke er nogen klar målsætning for.  Efter alt at dømme vil han fortsætte krigen mod Iran fra distancen og afstå fra at invadere landet med landtropper. Og militæreksperter vurderer, at uden landtropper kan Trump ikke vælte præstestyret.

Og selv hvis Trump gik ind med landtropper, viser erfaringerne fra Irak og Afghanistan klart og tydeligt, at man ganske vist på kort sigt kan vælte et regime (og en statue) og afsætte en diktator. Men mønsterdemokratier, frihed og social velstand har mildest talt ikke været resultatet af dette århundredes forfejlede, dansk-støttede USA-invasioner i Afghanistan og Irak.

Resultatet af Trumps og Netanyahus angrebskrig er foreløbig en destabilisering af hele Mellemøsten og fordrivelse og forarmelse af uskyldige civile. I ly heraf fortsætter Netanyahu anneksionen af Vestbredden stort set uden vestlige mediers opmærksomhed. Det, der sker i Libanon og på Vestbredden, er prisen for, at Vesten har ladet Israel føre folkemorderisk krig i Gaza uden konsekvenser. Israel fortsætter ufortrødent.

Folkeretten skal gælde for alle

Med Spaniens regeringschef Pedro Sánchez som en forbilledlig undtagelse har europæiske ledere – inklusive de danske – været utåleligt tavse over for Trumps og Netanyahus brud på folkeretten i Iran. Ingen, der værdsætter menneskerettigheder og demokrati, kan forsvare det undertrykkende præstestyre – men det rigtige svar er ikke luftbombardementer og udenlandsk intervention i lodret strid med international ret.

Det rigtige svar er ikke Trumps ambition om at være den, der udpeger andre landes ledere. Svaret kan aldrig være anneksion, for som Mette Frederiksen så rigtigt sagde i relation til Grønland: ”Man kan ikke annektere andre lande”.

Hvis den sætning kun gælder Grønland og Ukraine, men ikke også Venezuela, Iran, Vestbredden, er SVM-regeringens forsvar for folkeretten ikke andet end tom snak, dobbeltmoral og opportunisme.

Alt for få internationale ledere har i dag modet til helhjertet at forsvare folkeretten og folkenes selvbestemmelsesret. Og desværre hører hverken Mette Frederiksen, Lars Løkke Rasmussen eller Troels Lund Poulsen til den fortvivlende lille gruppe.

Vi skal insistere på deeskalering og stop for krigshandlinger – væk fra krig, over til politik. USA og Israel skal straks søge diplomatiske spor i internationalt regi, inden hele Mellemøsten omkalfatres. Yderligere militær optrapning er ikke svaret. Kun diplomati kan løse spørgsmålet om Irans atomprogram og den energikrise, som USA og Israel har kastet verden ud i. Og så må vi ikke glemme iranernes ret til frihed og selvbestemmelse.

Stem på røde og grønne partier, og forsvar folkeretten

Så igen – USA’s og Israels angrebskrig fylder alt for lidt i den danske valgkamp. Men også det bydende nødvendige forsvar for folkeretten er et godt argument for at stemme på røde og grønne partier.

De kan presse en kommende regering til en mere konsistent, retfærdig og ansvarlig udenrigspolitik og en troværdig og principfast opbakning til den regelbaserede verdensorden, som vi har så hårdt brug for, og som bryder sammen med skræmmende hast for øjnene af os.

Vi må gøre op med os selv i Europa og Danmark, om vi skal underlægge os Trumps bølleadfærd eller stå på egne ben. Det kan simpelthen ikke være rigtigt, at Trump kan angribe lande efter forgodtbefindende og så forvente, at vi risikerer danske soldaters liv på hans vanvittige missioner. Hans projekt er at ødelægge den globale retsorden. Vores er at styrke og stå vagt om den.