Trivselskommissionens anbefalinger: På vej mod en adfærdsstyret folkeskole?

Tirsdag 25. februar 2025 præsenterede Trivselskommissionen sin afrapportering. En rapport, der burde fokusere på de reelle årsager til stigende mistrivsel blandt børn og unge skoleelever. I stedet drejer det sig om en politisk beslutning om at forme karakteren hos eleverne – snarere end at forbedre de strukturelle rammer for deres skolegang.

Karakterdannelse – hvorfor og for hvem?

Trivselskommissionen består af ti medlemmer, hvoraf ingen er praktiserende lærere, selvom netop lærere sidder med den daglige indsigt i elevernes trivsel. I stedet har kommissionen fokuseret på, hvordan man kan styrke “robusthed og myndiggørelse” hos børn og unge.

Løsningen? Karakterdannelse. En tilgang, som i praksis bygger på adfærdsregulering og disciplinering.

Det er her, Center for Karakterdannelse kommer på banen. Et center, der blev etableret i 2024 med det formål at implementere adfærdspsykologiske metoder til karakteropbygning – direkte inspireret af konservative kristne bevægelser fra USA. Flere medlemmer af Trivselskommissionen har tætte forbindelser til dette center, hvilket rejser alvorlige spørgsmål om objektiviteten i anbefalingerne.

Folkeskolen som ideologisk projekt

Den internationalt anerkendte uddannelsesforsker Gert Biesta har kritiseret denne tendens i skarpe vendinger. Han advarer om, at den type karakterdannelse – som Trivselskommissionen nu anbefaler – bærer præg af ideologisk styring og har skræmmende historiske paralleller.

Ligeledes har lærere udtrykt stor skepsis over for projektet. Ifølge en lærer i Folkeskolen.dk har de aldrig “mødt så meget bluff og varm luft” som i samarbejdet med Center for Karakterdannelse. Ikke desto mindre har Danmarks Lærerforening valgt at bakke op om anbefalingerne – uden kritisk stillingtagen til, hvilke værdier og interesser der reelt ligger bag.

Hvad bliver konsekvenserne?

Vi står over for en risiko for, at folkeskolen udvikler sig i en retning, hvor ideologisk adfærdsstyring bliver vigtigere end reel trivsel. Trivselskommissionen ignorerer de strukturelle problemer i skolen – eksempelvis presset på lærere, inklusions-udfordringer og test-kultur – og erstatter dem med en agenda om, at det er børnene, der skal tilpasse sig.

Spørgsmålet er: Skal vi lade private fonde med ideologiske interesser diktere, hvordan danske skolebørn formes? Eller skal vi insistere på en folkeskole, der bygger på frihed, ligeværd og demokratisk dannelse?

Denne debat er for vigtig til at blive afgjort bag lukkede døre.