Trumps ønske om at overtage Grønland udstiller vestlig imperialisme

I begyndelsen af 2025 genoptog Trump sine krav om at købe Grønland, som allerede var på tale under Trumps første regeringsperiode. Mange europæiske ledere kom op ad stolen, fordi de gerne ville beskytte ”Europas sikkerhed”. Det var altså USA, der truede Grønland, mens Europa altid har været en sand vagthund for fred, sikkerhed og samarbejde i Grønland, må man forstå.  

Men det bygger på en fejlslutning om, at rigsfællesskabet er fuldstændig ligeværdigt mellem Danmark og Grønland. Forholdet mellem Danmark og Grønland er derimod en strukturel nødvendighed for den kapitalistiske stat for at sikre sine egne imperialistiske interesser. Som Lenin beskrev det i sin bog Imperialismen som kapitalismens højeste stadie fra 1917, handler imperialisme om, at stater udvider deres magt og indflydelse over andre lande og deres ressourcer gennem militær magt, økonomisk dominans eller kolonisering – for at sikre egne interesser i kapitalismens sidste fase..  

Derfor besøgte jeg Grønland med mine forældre for at lære om Danmark og Grønlands forhold. Jeg lagde mærke til, at Grønland stadig har en statue af Hans Egede, som koloniserede Grønland i 1721 og forsøgte at omvende befolkningen til kristendommen.  

Det viser, hvad 300 års kolonisering gør ved et folks selvforståelse. Det er derfor, at statuen stadig står der, selvom mange grønlændere er kritiske over for dansk imperialisme i Grønland. 

Rigsfællesskabet er ikke ligeværdigt

Bare lyt til det grønlandske tidligere medlem af Folketinget, Aki-Mathilda Høegh-Dam, der blev interviewet af det grønlandske medie KNR efter, at hun holdt en tale i Folketinget i maj 2023 udelukkende på grønlandsk. De etablerede politikere blev vrede, fordi de ikke forstod hende, men hun var hurtig og klog til at sige, at det er præcis sådan, det føles at være grønlænder og bo i Danmark, når de danske myndigheder ikke tager sig af de problemer, grønlændere møder, og når der desuden er meget diskrimination mod grønlændere i Danmark.  

Hendes udtalelser om Grønland viser tydeligt, at rigsfællesskabet ikke er ligeværdigt. Rigsfællesskabet har været domineret af Danmark siden 1721. Hans Egedes rolle i at påtvinge grønlænderne en anden religion – med målet om at skabe dominans over Grønland som et prestigeprojekt – kan sammenlignes med dansk kapitalismes linje i dag, når canadiske og britiske mineselskaber udnytter Grønlands knappe mineralressourcer. 

Denne kritik bakkes op af Høegh-Dam med henvisning til den seneste danske grundlovsændring fra 1953, som fastslår, at Danmark er en enhedsstat, som varetager Grønland under dansk suverænitet: 

“Hvis rigsfællesskabet skal være det, Danmark gerne vil tro, det er, så er vi nødt til at etablere os som stater og indgå et forbundssamarbejde som tre selvstændige lande. Det er den eneste måde, vi virkelig kan blive et fællesskab på.”  

Høegh-Dam er ikke den eneste grønlænder, der mener, at Grønland skal være selvstændigt. 67 procent af grønlænderne mente inden Trump, at Grønland skulle være selvstændigt; og tallet faldt til 56 procent efter Trumps forslag i januar 2025, viser en menigsmåling fra 2025 foretaget af Verian for Berlingske og det grønlandske medie Sermitsiaq. Det er ikke folkets opbakning, der mangler – det er derimod danske politikeres vilje til at afgive deres magt. 

Grønland: Et redskab for profit og indflydelse

For Danmark er Grønland frem for alt en brik, der giver indflydelse på den storpolitiske scene. Det skrev Martin Krasnik for eksempel i en leder i Weekendavisen i 2024, hvor han kaldte Grønland for en ”Danmarks VIP-billet til Det Hvide Hus”.  

Krasnik sætter selv spørgsmålstegn ved rigsfællesskabets legitimitet – selvom han repræsenterer den danske herskende klasses interesser. Selv borgerlige stemmer, der støtter rigsfællesskabet, forstår det geopolitiske magtspil.  

Allerede fra 2004–2013 blev guldminen Nalunaq i Kirkespir-dalen nær Nanortalik drevet af det canadiske mineselskab Crew Gold, hvor der blev produceret omkring 350.000 ounce guld, svarende til cirka 10,9 ton. Oplysningerne fremgår af GEUS, som også beskriver, at minen senere er blevet genåbnet af nye ejere. Det peger på, at udvindingen af råstoffer fortsætter med profit som mål, selvom ejerskabet har ændret sig.  

Selv om det var et canadiske mineselskab, der udnyttede Grønlands knappe mineralressourcer, repræsenterer det den danske stats interesser i Grønland. Den danske stat nyder strukturelt godt af den overordnede styrkelse af den nationalkapital, der er knyttet til Grønland, fordi det giver Danmark en bedre position på det globale marked. Hvis Danmark sikrer sin nationaløkonomi og holder Rusland og Kina fra at udnytte Grønlands knappe mineralressourcer, tjener det geopolitiske interesser og dansk konkurrenceevne.  

Som formel suveræn over Grønland inden for rigsfællesskabet har den danske stat en strukturel interesse i at knytte vestlig kapital til Grønlands ressourcer frem for at lade russisk eller kinesisk kapital få fodfæste – ikke af hensyn til grønlandsk selvbestemmelse, men for at opretholde vestlig og dansk kontrol over et geopolitisk og ressourcemæssigt strategisk område.

Amerikansk imperialisme, dansk imperialisme

Den private ejendomsret til produktionsmidlerne skaber et profitmotiv for kapitalisterne, der gør, at målet med udvindingen bliver at maksimere profit for private mineselskaber frem for at styrke grønlandsk ret til national selvbestemmelse, ved at mineselskaberne hjælper med at opbygge deres økonomi.  

Danmark er altså selv ansvarlig for præcis det, de advarer mod, at USA vil gøre. Danmark har som formel suveræn mulighed for at forhindre vestlig ressourceudvinding – og undlader bevidst at gøre det – hvilket gør Danmark medansvarlig for imperialismen, ikke blot en passiv tilskuer.  

Den imperialistiske udnyttelse af Grønland er derfor ikke et spørgsmål om individuelle aktørers grådighed, men om det kapitalistiske systems strukturelle logik – en logik som den danske stat aktivt opretholder som formel suveræn.  

En kommende arbejderstat må derfor nationalisere og ekspropriere private mineselskaber, så de kan komme under demokratisk kontrol af arbejderklassen.  

Under demokratisk kontrol over produktionsmidlerne vil udvindingen ikke længere tjene vestlig kapitalakkumulation, men derimod skabe de materielle betingelser for reel grønlandsk selvbestemmelse – herunder retten til fuld løsrivelse fra rigsfællesskabet. 

Politikerne er kun interesseret i at ’beskytte’ Grønland, når de er ved at miste det, som Krasnik selv understregede i sin leder i Weekendavisen i 2024. Det viser, at politikerne er imperialismens største repræsentanter, fordi de er tvunget til at forsvare deres egne imperialistiske interesser. Det er dog ikke en ny ting.  

Danmark har koloniseret Grønland i 300 år, og den danske herskende klasse udnytter stadig landets knappe mineralressourcer til sine egne imperialistiske interesser.  

Selv hvis Danmark skulle ‘redde’ Grønland fra amerikansk dominans, ville det blot betyde, at Danmark fik mere magt til selv at udnytte Grønland.

Selvstyreloven er ikke tilstrækkelig

Man kan argumentere for, at Danmark trods alt gav Grønland flere rettigheder med Selvstyreloven i 2009, herunder retten til at kontrollere sine egne produktionsmidler. Men Grønland har stadig ikke fuld kontrol over sin egen udenrigspolitik. 

Danmark er for eksempel grundlovsmæssigt defineret som en enhedsstat, hvilket betyder, at den overordnede suverænitet ligger hos Danmark, selv om det ikke er skrevet direkte i grundloven. For eksempel har Grønland ikke en plads ved bordet, når Danmark forhandler med USA om grønlandsk territorium.  

Det er ikke en tilfældighed – det afspejler den samme logik som mineraludvindingen: Grønland og dets befolkning er et middel til at beskytte dansk og amerikansk kapitalisme på verdensmarkedet, ikke et mål i sig selv. Hvorfor har Grønland ikke ret til at vælge sin egen nationale forfatning? 

Hvis det nogensinde handlede om at beskytte Grønland mod USA, hvorfor har Danmark så ikke taget sig af grønlænderne i 300 år og givet dem ret til at styre deres egen udenrigspolitik?  

USA kontrollerer ligeledes Grønlands udenrigspolitik – de er bare holdt op med at skjule det. Deres interesser er de samme som altid; nu indrømmer de det bare. 

Derfor er det fuldstændig hyklerisk, når Danmark siger, at USA ikke må kontrollere Grønland, fordi Grønland officielt er en del af Danmark, så enhver beslutning, USA træffer vedrørende Grønland, skal gå gennem Danmark først.