Udenrigsministermøde i EU med blikket rettet mod øst

29. – 30. august mødes EU’s udenrigsministre i Danmark. Her vil spørgsmål om mulig beslaglæggelse af russiske aktiver, Ukraine, Moldova og Georgien stå højt på dagsordenen. Som bekendt har USA sat EU på sidelinjen på mange områder – også når det gælder forhandlinger om fred i Ukraine og senest mellem Aserbajdsjan og Armenien. Det transatlantiske forhold er kriseramt, mildt sagt. 

Rusland har 200 mia. euro aktiver placeret i EU. De er indefrosne. Nogle EU-lande, “høgene”, ønsker dem konfiskeret og brugt til at støtte Ukraine og opbygge et stærkt fælles EU-militær. Indtil videre betragtes truslen om at indefryse aktiverne som en bargaining chip, som et middel til at presse Rusland.

Skeptikerne, herunder den europæiske centralbank (ECB), mener, at beslaglæggelse rummer alvorlige juridiske dilemmaer, som vil kunne afholde andre lande fra at investere i EU-lande. Også Belgien – hvor mange af aktiverne er placeret – er skeptisk. I stedet er det ifølge skeptikerne bedst kun at lade afkastene fra de indefrosne russiske aktiver blive brugt som bistand til Ukraine.

Ukraine og Moldova med i EU?

Det er også svært at løse spørgsmålene om EU’s optagelsesforhandlinger med Moldova og Ukraine. Begge opnåede kandidatstatus i 2022 efter den russiske invasion af Ukraine. Selve optagelsesforhandlingerne skulle være begyndt i slutningen af 2023, men de er ikke begyndt, især på grund af modstand fra Ungarn.

Landmænd i flere lande har protesteret mod at give Ukraine for store indrømmelser, og EU-Kommissionen har bøjet af på flere områder. EU kan måske åbne for forhandlingerne næste år, hvis Viktor Orban mister magten – og også træder tilbage – ved næste års parlamentsvalg i Ungarn, som meningsmålinger tyder på kan ske.

Ved udenrigsministermødet 29. – 30. august vil det helt sikkert blive drøftet, om man kan indlede forhandlinger med Moldova uafhængigt af forhandlingerne med Ukraine. Moldova skal afholde valg i september, og udsigten til EU-medlemskab vil måske styrke de pro-europæiske partier.  

Georgien og associering med EU

Georgien modtog i juli et brev fra EU med trusler om at inddrage visum-friheden for georgiske statsborgere. Georgien følger ikke EU’s linje angående Rusland og krigen i Ukraine, og landets regering beskyldes for at indskrænke demokratiet.

Der er dog ikke lige nu udsigt til, at associeringsaftalen med EU bliver påvirket. Det vil ramme EU mere end Georgien, hvis import fra EU er meget beskeden. Flere lande, herunder Italien, er skeptisk over for at afskaffe visumfriheden. Den vil, siges det, ramme uskyldige georgiere og blot svække EU’s indflydelse.

Kort sagt er der rigtig meget på spil, når EU genoptager arbejdet. Let bliver det ikke. EU fremstår splittet, og Coalitions of the willing har i høj grad erstattet enighed og sammenhold i unionen.