Udenrigspolitik i Københavns gader: Ja til at fratage p-pladser fra Ruslands ambassade – nej til Palæstinas Plads

Torsdag 3. oktober vedtog Borgerrepræsentationen i Københavns Kommune, at et område i Nørrebroparken skal gives navnet Palæstinas Plads. Men det var ikke nogen enig borgerrepræsentation, som vedtog det.

Blandt dem, der stemte imod, var Venstres beskæftigelses- og integrationsborgmester Jens-Kristian Lütken.

”Ved at give pladsen dette navn bringer man en konflikt fra Mellemøsten ind i de københavnske gader, og derfor er jeg modstander af ‘Palæstinas Plads’,” udtalte han dengang til Berlingske.

Men der er tilsyneladende forskel på internationale konflikter, og i hvilket omfang internationale de må bruges i københavnsk vejpolitik. Således har Jens-Kristian Lütken foreslået at fratage Ruslands ambassade de 23 parkeringspladser, som er reserveret til dem i gadebilledet på Østerbro.

”Hvis det er nødvendigt at føre udenrigspolitik for at skaffe flere parkeringspladser til bilisterne på Østerbro, så er det sådan, det må være”, siger Jens-Kristian Lütken til Berlingske.

Hvornår må man ifølge Venstrelogik føre udenrigspolitik i de københavnske gader, og hvornår må man ikke? Det er spørgsmålet, og Solidaritet har derfor ringet til Jens-Kristian Lütken for at få det opklaret.

Hvorfor må man godt bruge krigen i Ukraine i københavnsk vejpolitik, men ikke konflikten i Mellemøsten?

”Det er, fordi der er et konkret kommunalt ærinde med, at der mangler parkeringspladser. Vi har lejet parkeringspladser til beboerparkering for de lokale – hvilket vi bruger en del penge på – og samtidig stiller vi p-pladser til rådighed til Ruslands ambassade. Ruslands ambassade er nok de sidste, jeg har lyst til at stille p-pladser til rådighed for, når beboerne på Østerbro samtidig har brug for dem.”

Er det ikke også et kommunalt ærinde at give en plads et nyt navn?

”Jo, der er også et konkret kommunalt ærinde med at navngive en plads med et nyt navn. Men navnet Palæstinas Plads leder tankerne hen på et betændt emne, som splitter borgerne. Der vil det nok ikke være nær så splittende at fratage Ruslands ambassade nogle parkeringspladser.”

Det er ikke første gang, Palæstinas Plads er oppe at vende. Hvorfor ville Venstre så heller ikke navngive en plads efter Palæstina i perioder, hvor der ikke var nær så meget uro i Mellemøsten?

”Palæstinas Plads har været oppe at vende mange gange. Men der må man bare sige, at der ikke har været specielt mange perioder med ro siden staten Israels oprettelse i 1948.”

Teknik- og Miljøforvaltningen i Københavns Kommune vurderede i et notat i september 2024, at det ikke ville være en udenrigspolitisk tilkendegivelse at navngive en plads i København efter Palæstina.

Den samme forvaltning har vurderet, at antallet af parkeringspladser, som udenlandske ambassader tildeles, er en sag for Udenrigsministeriets Protokol.