Indkøbskurv: 0,00DKK Se indkøbskurv
Venstrefløjens stemme i debatten
Search
Generic filters
Menu
28. maj. 2021

Socialdemokraternes udflytningsplaner løser ikke problemet for Udkantsdanmark

Det nye udflytningsudspil kommer ikke til at gøre en forskel for ‘Udkantsdanmark’ på længere sigt. Problemet er startet et helt andet sted.

Illustration: Anton Moss / KLE-art
6 min. læsetid

Beboerne i Foulum er sikkert glade, ligesom de også er det i Kaare Dybvads hjemby Holbæk, hvor de har fået deres pædagoguddannelse tilbage. Foulum, hvor det socialdemokratiske udflytnings-udspil i går blev præsenteret er ikke tilfældigt udvalgt, den er nemlig en slags prototype på den model, regeringen ønsker at udbrede. Her har man kunstigt rykket en del af Aarhus Universitets forskning ud på pløjemarken, nærmest bogstaveligt talt. Næste skridt bliver så, at byens 174 indbyggere også skal have en dyrlægeuddannelse som nabo. Det ville sikkert være hyggeligt, hvis der kommer flere unge til Foulum. Men i et samfundsperspektiv, hvem er det så egentlig der skal have gavn af den her type udflytninger af de såkaldte ‘velfærdsuddannelser’?

Regeringen lægger i sit forslag op til, at der skal skæres 10 procent af pladserne på uddannelserne i de store byer. Socialdemokraterne håber det kan blive et incitament til, at flere mennesker flytter til de mindre byer. Men man kan ikke tvinge hesten til at drikke, lige meget hvor langt ude på landet man placerer truget. Det vil kun gøre det sværere for de studerende at komme ind på deres drømmestudie. De unge dansere, der drømmer om at svaje henover de skrå brædder efter 3½ år på Scenekunstskolen i det indre København, må nu rykke til Holstebro. Når de har udtjent studiepligten i det vestjyske, kan de så flytte tilbage til hovedstaden, hvor nærmest alle deres mulige jobs stadig befinder sig – med al respekt for Musikteatret Holstebro.

Udspillet vil formentlig betyde en masse spildt pendlertid for de mange unge, der med sikkerhed har tænkt sig at blive boende i København, Aarhus, Odense eller Aalborg. Foruden at gøre hverdagen mere bøvlet for mange tusind nye pendler-studerende, risikerer man ligesom ved sidste udflytningsrunde et ‘brain drain’ blandt de ansatte på de videregående uddannelser. De gider nemlig ikke alle sammen pendle til arbejde, men vil nok foretrække at finde noget at andet at give sig til hjemme i København eller Odense, så de fortsat kan tage cyklen på arbejde. Konsekvensen kan blive ringere uddannelser og mangel på kompetente medarbejdere, hvilket flere organisationer allerede har advaret om.

Den her type øvelse med at give kunstigt åndedræt til provinsen er blevet prøvet for nyligt. Det gik dårligt. Lars Løkke Rasmussens forsøg med at lave en række ‘uddannelsesstationer’ var en dundrende fiasko, hvor under 10 % af studiepladserne overhovedet blev ansøgt. I Helsingør skrottede man slet og ret årgangen af lærerstuderende sidste år, fordi der ikke var nok ansøgere. Og hvor meget gavn er det egentlig Bogense har fået af at huse Dansk Sprognævns 20 ansatte?

Selv om det måske ikke lyder sådan på ovenstående, finder jeg faktisk den overordnede tanke, der ligger bag den nye plan, sympatisk. Det handler om mere liv til de små lokalsamfund, hvilket jeg godt kunne ønske for min egen familie i Vestjylland og på Lolland. ‘Begrebet ‘udkantsdanmark’, er godt nok ikke så meget på mode længere, men det er dén problematik, der spøger i kulissen af det nye udspil. Hvordan genopretter man skævheden imellem land og by; mellem den danske hovedåre – fra Aalborg til København – og så hele dens periferi?

Problemet er, at den balance mellem land og by, som regeringen lægger til grund for sit udspil, ikke bliver ændret af, at man dumper en maskinmester-uddannelse ned på en lollandsk roemark. Det er snarere som at sætte et morfinplaster på et åbent benbrud. Det føles måske rart, når virkningen lindrer smerten lokalt. Man føler sig uden tvivl hørt i Foulum uden for Viborg, når uddannelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen kommer forbi og slår et slag for livet i den lille landsby. Men når den rare, bedøvende følelse er aftaget, er Udkantsdanmark stadig amputeringstruet.

“Problemet er, at den balance mellem land og by, som regeringen lægger til grund for sit udspil, ikke bliver genoprettet af, at man dumper en maskinmester-uddannelse ned på en lollandsk roemark.”

Så hvor skal man egentlig starte, hvis ikke med en bioanalytiker-uddannelse i Hjørring? For at forstå provinsens problem, kunne man tage et kig på en anden nordjysk by, nemlig Fjerritslev, hvor uddannelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen selv kommer fra. Byen er siden 2002 – hvor Halsboe selv dimitterede fra det lokale gymnasium, og prompte smuttede til København året efter – stagneret i indbyggertal, og huser nærmest nøjagtig samme antal indbyggere (3.300) nu, som den gjorde ved årtusindskiftet.

Ville det ændre sig, hvis man placerede en laborant-uddannelse på byens hovedgade? Nej. Det er nogle helt andre ting, der har givet byer som Fjerritslev et ofte ufortjent udkants-ry. For eksempel lukkede man i 1976 Fjerritslev Station, der forbandt byen med resten af Nordjylland. Hele den såkaldte udkant har fået afviklet store dele af sin kollektive togtransport, og buslinjerne spares også væk. Mens transportformer, der henvender sig til studerende, således forringes på landet, bliver der knaldet 25 milliarder kroner af på en metro i København, hvor den kollektive trafik i forvejen må betegnes som luksuriøs – set med Fjerritslev-briller.

31 år efter jernbane-lukningen blev også Fjerritslev Rådhus lukket, og kommunesædet rykket til Aabybro. Det er svært at forklare på få linjer, hvor meget skade daværende indenrigsminister Lars Løkke Rasmussens kommunalreform i 2007, har forvoldt på de små lokalsamfund. Men den gennemgribende forskydning af magten og initiativet, fra den lokale by til det regionale kraftcenter, har været en af de største årsager til afviklingen af det lokale de seneste 15 år.

Hvad nu hvis man vendte tingene lidt på hovedet, og i stedet for at tvinge flere studerende til at pendle til de nye velfærdsuddannelser, rent faktisk gjorde det mere attraktivt at bosætte sig i de mindre byer? For eksempel ved at investere i mere kollektiv transport, så bussen ikke kun gik hver anden time. Eller ved at genoprette den politiske beslutningsmagt i de små byer, og smide Løkkes katastrofale kommunalreform på porten. Det er ved at tage den slags knudrede problemer op, at vi kommer til roden af Udkantsdanmark. Provinsens problem er ikke, at lærer- og pædagogseminariet i Holbæk er lukket, selv om Kaare Dybvad Bek kan score sig et par lokalpolitiske point på at fejre dens genopstandelse. Holbæk bliver ikke mere attraktiv for unge end København af den grund. Det eneste regeringens udflytnings-udspil gør, er at irritere folk, der bor i de større byer. Hvis socialdemokraterne gerne vil have mere liv tilbage i lokalsamfundene, kan der næppe være mange, der vil stå i vejen for den ambition. Men så må man kigge på årsagerne til problemet – i stedet for at skabe et nyt.


Om skribenten

Morten Hammeken

Morten Hammeken

Cand.mag. i idehistorie og europastudier. Ansvarshavende redaktør på Solidaritet. Læs mere

Nyeste artikler