Udviklingen af demokratisk socialisme i USA

”I en stat som New York med 20 millioner indbyggere betyder det meget at have seks socialistiske parlamentsmedlemmer”, forklarer Bashkar Sunkura, redaktør på venstrefløjsbladet Jacobin.

Ifølge ham åbner de forskellige valgsejre i landets delstater og byer vejen for en socialistisk strategi baseret på valgkampe.

Men sejrene fører også problemer med sig.

Den tiltagende parlamentariske styrke giver, hvad Andreas Günther, der følger den amerikanske situation for Rosa Luxemburg Stifttung i New York, kalder ”klassiske venstrefløjproblemer”.

Hvis mandat?

Spørgsmålet er, i hvor høj grad de valgte parlamentarikere tilhører Democratic Socialists of America, eller i hvor høj grad de selv er bærere af deres mandat.

Democratic Socialists of America er ikke som sådan et parti, men en organisation inden for det demokratiske parti. Det betyder, at organisationen ikke selv kan opstille kandidater. Det, den i stedet gør, er at udtrykke støtte til de kandidater, der er medlemmer af organisationen, eller støtter dens formål. Det der på engelsk kaldes endorsements.

I en stærkt polariseret politisk situation som den amerikanske, resulterer det i situationer hvor parlamentarikere og organisation er uenige. Særligt omtalt har været situationen hvor DSA-medlemmerne Alexandria Ocasio-Cortez, Ilhan Omar med statsmagt var med til at forhindre jernbanearbejdernes strejke i foråret.

Det er udtryk for, hvad venstrefløjen uden for DSA ser som en tiltagende parlamentarisme i DSA. Her oplever man et DSA, der er blevet optaget af at indgå aftaler med andre repræsentanter for Demokraterne, og derfor indgår unødvendige kompromisser for ikke at støde dem.

Et møde med Israels premierminister

Et eksempel på kompromisvillighed er kongresmedlem Jamaal Bowmans besøg i Israel i november 2021, hvor han blandt andet mødtes med den zionistiske organisation J Street og den israelske premierminister Neftali Bennet. I repræsentanternes hus stemte han for støtte til det israelske iron-dome misilsystem, i direkte modstrid med DSAs vedtagne politik.

Stemmeafgivelsen og besøget til Israel resulterede i en kampagne hvor mere end 50 afdelinger krævede, at Bowman blev smidt ud af organisationen. Det blev han ikke, og i marts i år valgte ledelsen hos DSA i stedet at opløse Boykot Israel-arbejdsgruppen, der havde været ledende i at kræve eksklusionen.

Efter en omfattende e-mail-kampagne, organiseret af palæstinensiske solidaritetsorganisationer, blev beslutningen efter et par dage omgjort. Ledelsen fastholder dog, at medlemmer af Boykot Israel-arbejdsgruppen ikke kan indtræde i ledende organer.

Det var derfor med en vis ængstelse, at visse kommentatorer havde set frem til efterårets kongres i organisationen. Spørgsmålet om Palæstina bliver af nogen set som en lakmusprøve for andre politiske spørgsmål.

Skal man tro Andreas Günther endte kongressen dog med at forløbe roligt. I hans øjne endte den politiske situation uafgjort. Trods utilfredsheden med de valgte repræsentanter holder organisationen sammen. I hvert fald for nu.

Solidaritet har forsøgt at få en kommentar fra Democratic Socialistists of America, men de har ikke svaret på vores henvendelser.