Uendelig krig? Situationen i og omkring Ukraine – november 2025

Ruslands sommeroffensiv har kun ført til erobring af få kvadratkilometer og ikke nogen større byer. Den har kostet Rusland enormt og fortsætter nu i intense kampe. Omvendt er der intet som tyder på, at Ukraine foreløbig kan sætte en offensiv ind på slagmarken.

Ruslands økonomi er på vej ud i en krise. Indtægterne fra olie og gas er under angreb fra mange sider – fra ukrainske angreb, sanktioner og faldende eller vigende oliepriser.

Hvad sker der ved fronten?

Beskrivelsen af situationen ved fronten baserer sig på en række russisksprogede iagttagere af krigen i Ukraine, herunder især militæranalytikeren Jurij Fjodorov, der hver morgen har et program på Youtube-kanalen Breakfast Show.

Bevægelsen ved fronten har været uhyre langsom i flere år. Rusland forsøgte i foråret at etablere to nye fronter i oblasterne Kharkhiv og Sumbyr. Der er fortsat kampe der, men den russiske hær er ikke kommet mange kilometer ind i Ukraine der. I Sumy Oblast er de endda ved at blive drevet tilbage.

Pokrovsk: kampe syd for og inde i byen

I to år har Rusland forsøgt at trænge frem mod vest i Donetsk efter det blodige og langvarige slag om Bakhmut. Siden sommeren 2024 har den russiske hær også forsøgt at tage Pokrovsk by. Det har kostet dem mange titusinder af soldater.

Det lykkes jævnligt små russiske enheder at trænge helt ind i byen, som på nuværende tidspunkt er skudt sønder og sammen, men de har ikke kunne stabilisere sig der.

Situationen er ikke den allerbedste for de ukrainske styrker i byen. Risikoen for indeslutning fortsætter, og der er også en stor risiko for, at Rusland vil tage Pokrovsk by. Det vil i så fald have taget dem omkring halvandet år at indtage en by, der før krigen havde omkring 61.000 indbyggere.

En anden by, hvor der foregår kampe inde i og direkte omkring byen, er Kupjansk i det sydøstlige hjørne af Kharkhiv Oblast. De har også foregået i lang tid – og heller ikke her kan man udelukke, at Ukraine på et tidspunkt må trække sig tilbage.

Hvis Ukraine må opgive kontrollen med disse byer, kan det betyde logistiske problemer andre steder ved fronten.

Krigen har også udviklet sig omkring byen Vovjansk, på grænsen mellem Kharkhiv Oblast og Rusland. Byen blev allerede i starten af krigen ødelagt fuldstændig og forladt af sine omkring 20.000 indbyggere. Den blev siden befriet, da Ukraine drev de russiske styrker ud af Kharkhiv, men blev igen angrebet for ca. et år siden, og siden har der været kampe i og om byen.

Nu har Ukraine så angrebet en dæmning i Belgorod få kilometer nord for grænsen mellem Rusland og Ukraine. Resultatet er, at de to floder Siverdonetsk og Vovtjansk har fået højere vandstand, og ukrainerne håber på den måde at vanskeliggøre forholdene for de invaderende tropper i Vovjansk.

Ellers har krigen langsomt ændret karakter. Den russiske hær har ændret taktik fra angreb i store grupper med brug af armerede køretøjer til angreb i mindre grupper, med alle mulige slags køretøjer. 

Det skyldes dels, at Rusland nu har mangel på pansrede køretøjer, dels at dronernes dominans nu har gjort det meget svært at anvende pansrede køretøjer inklusive tanks effektivt.

Alt i alt er frontlinjen nu blevet langt bredere – 20-30 kilometer, svarende til små droners rækkevidde, og er ved at udvikle sig fra en egentlig frontkrig til en krig, hvor mindre grupper dukker op og kæmper mod hinanden.

Store russiske tab

Den russiske hær har lidt store tab, som er blevet gjort op af den britiske efterretningstjeneste. De anslår, at Ruslands totale tab i løbet af hele krigen er mere end en million soldater: 1.118.000 dræbte og sårede.

Alene i de første ni måneder af 2025 anslår de, at den russiske hær har mistet 322.000 dræbte og sårede.

En anden kilde til russiske tab er organisationen ”Khotju naiti”, som kan oversættes til ”jeg vil gerne finde”. Det er en ukrainsk organisation, der beskæftiger sig med at give informationer til russiske familier om soldater, der er forsvundet, og som familierne gerne vil finde.

Organisationen har publiceret russiske dokumenter, som sandsynligvis er blevet fundet ved spionage fra generalstaben for de russiske styrker i Ukraine for SVO – den specielle militære operation. Jurij Fjodorov vurderer dem som troværdige.

De første 8 måneder af 2025 opgjorde disse dokumenter 86.000 dræbte og yderligere 34.000 forsvundne (hvilket som regel vil sige, at de er dræbte, men liget ikke er fundet).  Alt i alt er det 120.000 dræbte russiske soldater i de første 8 måneder af 2025, et tal i samme størrelsesorden som de publicerede informationer fra den britiske efterretningstjeneste.

Den ukrainske hærs tab er formentlig også store. Der er i hvert fald jævnlige informationer om, at det er svært at skaffe tilstrækkeligt med soldater. Men Ukraine offentliggør ikke tal, og russiske tal er næppe pålidelige.

Russiske angreb på Ukraines civile og infrastruktur

Rusland har i lang tid øget mængden af droner, de angriber Ukraines bagland med. Der er nætter, hvor der er op til 500 angribende droner, og samtidig angriber Rusland med ballistiske missiler og krydsermissiler fra fly og fra landjorden.

I august brugte Rusland således 4.374 sådanne droner eller i gennemsnit 138 om dagen. I september 5.640 droner eller 188 om dagen. De fleste droner bliver skudt ned eller blokeret ved elektronisk krigsførelse, så de falder ned. Det skete i august for 80 procent og i september for 87 procent af dronerne.

Rusland angriber hver nat med ca. 100 droner og så en gang om ugen eller lidt hyppigere med mange flere droner. I disse tal over droner indgår ikke de tusindvis af droner, der bruges direkte ved fronten.

Jurij Fjodorov tilfløjer oplysninger om raketter. Rusland brugte 86 ballistiske raketter i august og september hvoraf 26 blev skudt ned. Rusland brugte i samme periode 326 krydsermissiler, hvoraf 223 blev skudt ned.

Fjodorov forklarer at Ukraine kun har et luftforsvarssystem, der kan skyde ballistiske raketter ned. Det er USA’s Patriot-system, og det har de kun i nogle regioner.

Rusland angriber især civile boligområder, og her op til vinteren forsøger de at angribe energi-infrastrukturen for at kunne slukke for elektriciteten, varmen og vandet i de ukrainske byer. Formentlig angriber Rusland også militær produktion og infrastruktur, men det er ikke noget, Ukraine rapporterer om.

Angrebene fører til civile ofre, og der er indimellem blackouts i nogle ukrainske byer. Men intet tyder på, at det er ved at få Ukraine til at overgive sig.

Ukrainske angreb på Ruslands olie- og gasindustri og militære produktion

Gennem sommeren og efteråret har Ukraine systematisk angrebet Ruslands olie og gas-industri og transportlinjer af olie og gas, inklusive udskibningshavne ved Skt. Petersborg. Det begynder at få alvorlig betydning.

Reuters publicerede 16. oktober en større rapport, hvor det fremgår, at Ukraine har foretaget i alt 58 angreb på russiske energifaciliteter i august, september og oktober.

Sergey Vakulenko, en olie- og gasspecialist fra Carnegies Center for Rusland og Eurasien siger, at kun gentagne succesfulde angreb på raffinaderier kan ødelægge faciliteterne.

”Hvordan situationen udvikler sig i de kommende måneder, afhænger af om Ukraine er i stand til at fortsætte rytmen af – eller endda at optrappe – angrebene”, siger han i en rapport, som Reuters har citeret.

24. oktober rapporterede Reuters så, at yderligere et olieraffinaderi er blevet ramt af Ukraine, denne gang i Rjazan øst for Moskva. En af enhederne i raffinaderiet, som kan raffinere 4 millioner tons om året, har stoppet sin produktion.

Ukraine angriber også andre mål. Fx 23. oktober, hvor byen Kapeisk – som ligger i nærheden af Uralbjergene – blev angrebet. Her var der store eksplosioner og massive ødelæggelser i en plastmassefabrik, der producerer sprængstoffer til ammunition. Der er ikke blevet observeret droner omkring fabrikken, og det fører til tanker om sabotage på stedet, mener Jurij Fjodorov. Fabrikken er sat ud af spillet i længere tid, konkluderer han.

De ukrainske angreb inde i Rusland bliver stadig først og fremmest foretaget med ukrainsk producerede våben. Ukrainerne bruger droner og har også annonceret produktionen af et langt rækkende krydsermissil med navnet Flamingo, men indtil videre er der ikke mange rapporter om, at det bliver brugt.

Ruslands økonomi på vej ud i krise – statsunderskuddet vokser

Rusland er i meget høj grad en statsøkonomi. Krigen finansieres via statsbudgettet og regionale budgetter. Der er et stort statsunderskud – også langt større end planlagt. For 2025 var underskuddet på statsbudgettet oprindelig sat til 1,2 trillioner rubler, så blev det i foråret opjusteret til 3,6 millioner rubler, og i efteråret til næsten 6 trillioner.

En del af forklaringen er, at indtægten fra olie og gas er faldet fra 11,1 til 8,7 trillioner rubler fra 2024 til 2025 ifølge det russiske finansministeriums oplysninger. Det endelige underskud kan nemt ende meget højere. Årets sidste måneder har traditionelt høje udgifter.

Midt i oktober sænkede den russiske statsbank renten til 16,5 procent, hvad der stadigvæk er meget højt. Officielt er inflationen ifølge statsbankdirektøren 8 procent, men på fødevarer og benzin er den langt højere.

Statsbankdirektøren Elvira Nabiullina angav i sin tale om rentenedsættelsen den forventede økonomiske vækst til 0,5-1 procent, hvilket ikke er ret meget. Når man så regner med, at der er vækst i den del af økonomien, der går til krigen, betyder det, at der reelt er et stort fald i den civile sektor. 

Den uafhængige økonom Vladislav Sjukovskij har kaldt tallene manipulerede. Det er den nominelle vækst i rubler, minus inflationen, så reelt afhænger væksten af, hvor høj den reelle inflation er, og den er højere, end det russiske statistiske bureau Rosstat vil anerkende. Dermed er økonomien reelt i tilbagegang, mener han.

Nyt statsbudget for 2026

Det russiske finansministerium har i begyndelsen af oktober præsenteret et nyt statsbudget for 2026. Det kan man læse om i denne artikel fra den engelsksprogede (og endnu tilladte) avis Moscow Times,

Af artiklen fremgår, at der er budgetteret med et budget på ca. 40 trillioner rubler – med ca. 4 trillioner rublers underskud. Budgettet indarbejder en momsstigning på 2 procentpoint til 22 procent og andre skattestigninger. Udgifter til militæret vil blive ”beskyttet”, mens en række sociale og civile udgifter vil blive skåret ned.

Økonomen Igor Lipsits har kommenteret budgettet for 2026 i den russiske oppositionskanal Dosjd.

Han kalder det nye budget for ”et absolut falsk dokument”, som er stillet op uden noget økonomisk grundlag på en forestilling om, at alt er normalt – selv om der allerede er et stort underskud.

Det statslige organ Rosstat har rapporteret nulvækst de seneste par måneder – og der vil sikkert blive til et fald næste år, fortæller Libsits. Mange virksomheder har indført en fire dages arbejdsuge. Det betyder mindre løn og dermed også et fald i skattebetalingen og til sociale ydelser, og det betyder mindre indtægter.

Den russiske benzinsektor er også ramt. Lipsits siger, at der er to problemer: Det ene er mængden af benzin, det andet er den formelle pris på benzin – for de russiske olieraffinaderier er under konstant angreb. Det fører til benzinmangel – og man er begyndt at importere benzin fra Belarus, men der er kapaciteten ikke så stor. Nu forsøger man sig med Kasakhstan, men de har heller ikke så meget benzin i overskud.

Det andet problem er prisen. Den russiske stat har i mange år subsidieret benzinpriserne – men det er de holdt op med nu, og derfor er priserne steget meget. Så de russiske bilister risikerer at stå over for både prisstigninger og benzinmangel.

De regionale budgetter er også en stor katastrofe, siger Lipsits – de reducerer udgifterne til uddannelse og sundhedsvæsenet. Guvernørerne har i de seneste år forsøgt at hverve folk til hæren – og det har de gjort ved at udbetale store bonusser for at lade sig hverve til krigen.

De regionale budgetter har betalt folk for at gå i krig, så arbejdskraften mangler lokalt. Men manglen på arbejdskraft betyder mangel på indtægter, så man indskrænker sociale udgifter.

Rusland kan ikke låne penge internationalt – selv ikke i Kina, hvor regeringen forbyder at købe russiske værdipapirer. De kan derfor kun sælges til folk i Rusland: Man har startet en kampagne for, at folk skal købe værdipapirer. Men det er svært at få dem til det.

Igor Lipsits er meget pessimistisk. Rusland er i store vanskeligheder, selv hvis krigen stopper. De ca. 600.000 mennesker, som har forladt Rusland, vender næppe tilbage. De døde fra krigen er i sagens natur også tabt, og der er mange invalide som et resultat af krigen. De skal have pension resten af livet.

Rusland har tabt en stor del af sit allerbedste marked for olie og gas i Europa. Andre sektorer er også i vanskeligheder. Selv en afslutning af krigen vil ikke føre til, at det bare vender tilbage.

Lipsits tilføjer at Rusland har erobret ret store områder i Ukraine, som det er nødvendigt at gøre noget med – at reparere, transport, boliger. Det er kendt, at der er alvorlig mangel på rent vand i Donetsk Oblast. Det kræver penge, som Rusland ikke har, om det så bliver ved krigsskade erstatninger.

Rusland er i et dybt hul, som Putin har placeret landet i. Det kommer til at vare et par generationer, slutter Lipsits.

Den internationale situation: Trump gentager sig selv

USA’s præsident Donald Trump skifter politik så hurtigt, at man nemt bliver svimmel. En dag vil han tvinge Ukraine til at indgå en fred, som vil betyde kapitulation. Den næste dag vil han lave sanktioner, som vil tvinge Rusland i knæ.

I begyndelsen af oktober havde han en telefonsamtale med Putin, og de blev enige om at mødes i Budapest, hvad der ville have været et slag i ansigtet på EU. Så holdt deres to udenrigsministre et online-møde, hvor den amerikanske udenrigsminister Marco Rubio fik at vide af den russiske Sergei Lavrov, at Putin ikke ville give nogle indrømmelser, men fortsat krævede, at Ukraine skulle trække sig tilbage – som forudsætning for forhandlinger.

Så afbrød Rubio mødet og afblæste det fysiske møde, som han skulle have haft med Lavrov, og mødet mellem præsidenterne blev udsat på ubestemt tid. Kort tid efter indførte USA de hårdeste sanktioner, USA hidtil har lavet mod de to største russiske oliefirmaer Lukoil og Rosneft.

Men hvad vil det betyde? Disse sanktioner vil gøre det vanskeligere for de to oliefirmaer at agere. Men vil de blive gennemført? En iagttager i ”Breakfast show”, olie- og mellemøst-eksperten Mikhail Krutikhin er skeptisk: USA er ikke god til at følge op på deres sanktioner, mener han. En anden, Youtuberen og oppositionspolitikeren Maksim Katz er mere optimistisk. Han mener, det vil mindske Ruslands indtægter ved at vanskeliggøre eller umuliggøre deres salg og noterer: Ruslands indtægter fra olie er i forvejen på vej ned.

Selv vil jeg tilføje, at Trump er helt upålidelig og kan skifte politik igen. Jeg vil også tilføje, at sanktioner bliver fulgt af modtræk – og derfor kræver sanktioner, at der hele tiden bliver fulgt op på dem, og det har USA ikke været så god til. Og netop nu, hvor statsapparatet er lukket ned i USA på grund af at der ikke er vedtaget noget budget, er det problematisk.

Og så stopper vi med, at Ukrainekrigen fortsætter, tilsyneladende i det uendelige – snart har krigen varet fire år.