Illustration: Anton Moss
9 min. læsetid

Der er brug for en vision, som både taler til fornuften og følelserne. Og der er brug for, at alle progressive kræfter forener sig, hvis det skal lykkes, skriver Uffe Elbæk fra Frie Grønne.


Af Uffe Elbæk, MF (Frie Grønne – Danmarks nye venstrefløjsparti)

Denne klumme er skrevet, før vi kender resultatet af det amerikanske præsidentvalg. Så når du læser min tekst, er der god sandsynlighed for, at du ved meget mere, end jeg gør lige nu. Du ved, om USA er på vej i en endnu mere autoritær, højreradikal, for ikke at sige fascistisk retning.  Eller om amerikanerne og resten af verden har fået en længe ventet og tiltrængt timeout, fordi Biden vandt. Hvor vi får en måske sidste chance for at sætte en ny, mere grøn, demokratisk og progressiv retning for verden.

Men uanset om det bliver fire år mere med Trump, eller om Biden formår at vinde flertallet i de afgørende svingstater, så bliver vi – ikke mindst os, der identificerer os med den europæiske, progressive venstrefløj – nødt til at stille os spørgsmålet: Hvordan kunne det dog komme så vidt?

Hvorfor kunne Trump – og alle de andre højreradikale, autoritært-maskuline ledere i Polen, Ungarn, Tyrkiet, Rusland, Brasilien, England og andre steder – vinde hjerterne hos så mange mennesker? Det rejser endnu et spørgsmål, nemlig om vi virkelig skal acceptere, at historien gentager sig? At vi måske skal igennem endnu en ekstrem højreradikal, nationalkonservativ politisk periode både i USA og Europa? Fordi vi intet har lært af 1920’ernes og 30’ernes Europa og de rædsler, denne periode fødte.

Tal til hjernen OG hjertet

Da jeg forleden læste et interview i Politiken med én af de vælgere, der vil stemme på Trump, kom jeg til at tænke på en meget højrøstet diskussion i Kommunistisk Forbund – altså way, way back in the 70’s – hvor vi diskuterede, hvorfor kommunisterne i 30’ernes Tyskland ikke havde været i stand til at overbevise vælgerne om, at deres politiske løsninger var bedre end nazisternes. Vores konklusion dengang blev, at kommunisterne havde kommunikeret til vælgernes fornuft, dvs. til deres hoveder, hvorimod nazisterne havde kommunikeret til vælgernes hjerter. Kommunisterne snakkede om (international) økonomi, (international) solidaritet og (internationale) fagforeninger – hvor nazisterne snakkede om (national) stolthed, (nationalt) håb og (national) identitet. Eller som Trump-vælgeren sagde til journalisten fra Politiken: Trump gør mig stolt af mit land, gør mig stolt af hvem jeg er.

Så enkelt er det. Så effektivt er det. Og så uhyggeligt er det.

Det er ikke til at holde ud at se på, at så mange mennesker endnu engang stemmer på en politiker og en politik, som går stik imod de selvsamme vælgeres objektive økonomiske og politiske interesser. Men de sætter deres kryds, som de gør – fordi hjertet vinder over hovedet.  

Men det må da være muligt, troværdigt og meningsfuldt at argumentere til både hovedet og hjertet på samme tid. Den nød bliver alle vi, der identificerer os som venstrefløj, nødt til at knække, hvis vi ønsker en langt større folkelig opbakning til en grundlæggende grøn og demokratisk forandring af Danmark.

Venstrefløjen mangler visioner

For hånden på hjertet: Det går jo ikke særligt godt for os. Vi holder skansen, ja. Men det er jo ikke fordi, at venstrefløjen som sådan er præget af et visionært, motiverende nybrud i de her år. Godt nok har vi en historisk stærk socialdemokratisk regering, og både jer i Enhedslisten og jer i SF ligger stabilt i meningsmålingerne. Men igen: Det er jo ikke, fordi vi ser en overraskende engageret, folkelig mobilisering eller en lang række progressive reformer, der flytter afgørende ved den politiske og økonomiske magt i Danmark – og som afspejler de afgrundsdybe udfordringer, vi som samfund og verden står overfor.

“Der mangler stadig et tilstrækkeligt gennemarbejdet visionært politisk bud på Det Næste Danmark. Som ikke bare er skarpt tænkt og formuleret, men også godt kommunikeret. Så læseren umiddelbart bagefter får lyst til spontant at engagere sig, og at omsætte de politiske ambitioner i konkret hverdagshandling.”

+

Og så alligevel. Noget er i bevægelse. Tag bare den Extinction Rebellion, den grønne studenterbevægelse og ikke mindst #MeToo-bevægelsen. Disse bevægelser og initiativer skal selvfølgelig have al den opbakning og respekt, de har krav på. Men endnu er de også stadig kun pant på, at det – vi drømmer om – eksisterer.

Der mangler stadig et tilstrækkeligt gennemarbejdet, visionært politisk bud på Det Næste Danmark. Som ikke bare er skarpt tænkt og formuleret, men også godt kommunikeret. Så læseren umiddelbart bagefter får lyst til spontant at engagere sig – at omsætte de politiske ambitioner i konkret hverdagshandling. Dér hvor vedkommende nu engang bor, arbejder og lever.

Nyt natursyn og ny økonomisk model

I min tid som politisk leder af Alternativet forsøgte jeg, sammen med en lille gruppe politiske kollegaer og kernemedarbejdere at sætte ord og billeder på både Det Næste Danmark og hvordan et progressivt regeringsprogram kunne se ud.

Når jeg genlæser disse dokumenter, bliver jeg stadig stolt. Men som alle ved, formåede jeg/vi ikke at få disse politiske ambitioner ud over rampen. Overhovedet ikke. Tilsvarende har Pelle Dragsted og Enhedslisten af flere omgange taget tilløb til en mere sammenhængende strategi og vision for, hvad der skal til for, at det er den progressive venstrefløj, der sætter niveauet for den politiske debat i Danmark. Som modsvar til den nationalkonservative, socialdemokratiske vision, der lige nu har debat- og magt-taktstokken – og som er præget af et nostalgisk sug efter Danmark i går.

Men hvorfor er der ikke flere bud på en radikal og progressiv politisk vision for Danmark. Visioner, der formår at tale balanceret og direkte til både vores hoveder, hjerter og kroppe. For lige nu er den politiske debat enten alt for hovedfokuseret (bureaukratisk og system-tænkende) – eller alt for hjertefokuseret (alt for følelsespræget) – eller alt for meget krop (aktivisme uden reel kobling til de politiske beslutningsrum).

Lad os da få formuleret en politisk strategi og samfundsvision for Danmark, der evner at forbinde alle tre niveauer. Dvs. hvor der er en en-til-en-overensstemmelse og sammenhæng mellem det, vi tænker, det vi føler, og det vi gør. Kort sagt: En holistisk, frigørende venstrefløjsvision for Danmark.

Som vel at mærke netop ikke handler om business as usual plus/minus to procent. Men om en dyb – ja, gerne utopisk – frigørende politisk vision, som er båret af et ønske om at sætte mennesker fri og dermed forløse al den i dag tilbageholdte kreative energi, vi som enkeltindivider og fællesskaber rummer. At livet kan være så meget mere meningsfuldt og heftigt end den udgave, de fleste af os oplever i vores hverdag.

En sådan radikal politisk samfundsvision må nødvendigvis tage afsæt i en helt anden økonomisk model end den kapitalistiske. Men den må nødvendigvis også tage afsæt i et helt andet natursyn end det, der præger vores liv og mellemmenneskelige relationer i dag.

Igennem århundreder har vi mennesker set os som noget andet og vigtigere end naturen. Hvilket ikke bare har betydet, at vi er blevet emotionelt afkoblet fra naturen. Men paradoksalt nok har denne afkobling også betydet, at vi har mistet kontakten med os selv. Det vil sige, at vi ikke længere kan mærke den følelsesmæssige relation og dermed det skæbnefællesskab, vi deler med alt andet levende her på jorden. Vi er endt i en følelsesafstumpet position, hvor vi ikke er i stand til at mærke den smerte, vores forbrugs- og vækst-økonomi hver eneste dag tilfører livet på jorden.

Mennesket er gennem århundreder gjort noget andet og vigtigere end naturen. Det syn skal der gøres op med, hvis vi vil ændre på tingene, mener Uffe Elbæk. Maleri af Chenlu Zhu: Man in the Forest (2015).

Sammen om Det Næste Danmark

Med fare for at lyde som intro-teksten til en Star Wars-film, handler det for mig om at beskytte livskraften. I naturen. I fællesskaberne. I os selv. Og dermed handler det også for mig om at gå op imod den ødelæggende cancer-økonomi og magtlogik som kapitalismen har udviklet sig til. En økonomisk tænkning og dermed levemåde, der ikke bare gør det eneste hjem, vi har – jorden – goldt. Men som også udtørrer vores sjæle.

Ovenstående er ikke bare tanker, jeg gør mig, det er tanker, som vi i Frie Grønne gør os sammen. Hvilket er spændende, meningsfuldt og udfordrende. Men vi vil rigtig gerne i diskussion med alle jer andre, der er optaget af nogle af de samme grundlæggende spørgsmål.

For hvis Danmark for alvor skal rykke i en langt mere frigørende, mangfoldig og demokratisk retning, handler det ikke om, hvad et enkelt parti eller gruppe gør. Men om at vi sammen skaber forudsætningen for, at en lang række parallelle, politiske og kulturelle ryk bliver mulige – fordi vi ser hinanden og bakker hinanden op. Så den lange række af initiativer og politiske nybrud tilsammen bliver en egentlig politisk frigørende forandringsbølge. Og hvor visionen om Det Næste Danmark både taler til vores fornuft og vores følelser. Og netop derfor giver os lyst til helt spontant at handle. Lige her og nu. Fordi vi bare ikke kan lade være.

Vi har gjort det før, så selvfølgelig kan vi gøre det igen. Uanset hvem der vinder valget i USA i morgen!


Uffe Elbæk

Medlem af Folketinget for Frie Grønne – Danmarks nye venstrefløjsparti. Tidligere politisk leder for Alternativet, som han var med til at stifte i 2013.

Læs mere af Uffe Elbæk