Ugen på venstrefløjen – 13. februar 2026

SF vil have store bededag tilbage – som et vigtigt, men ikke ultimativt krav

Det er ingen hemmelighed, at valgrygterne får det politiske landskab til at sitre, og politikerne er i gang med at formulere krav til den forestående valgkamp.

Således også SF’s formand Pia Olsen Dyhr, som i et interview i Weekendavisen kræver, at en ny, rød regering genindfører store bededag som fridag. Det handler ikke kun om, at det er rart at holde fri. Ifølge Pia Olsen Dyhr handler det om tilliden til demokratiet.

”Mange danskere føler, at store bededag blev taget fra dem som af en tyv om natten. Vi skal genoprette folks tillid ved simpelthen at skrotte loven”, sagde Pia Olsen Dyhr i Weekendavisen.

Enhedslistens politiske ordfører, Pelle Dragsted er på sin Facebook-side enig i, at bededagen blev stjålet som en tyv i natten og bifalder SF-formandens ønske.

Det samme gjorde SF’s Lisbeth Bech Nielsen, som i P1 Debat sagde, at det var ”afgørende vigtigt” for SF at få store bededag tilbage, hvis partiet skal pege på Mette Frederiksen som statsminister. Sådan skal man dog ikke forstå det, har folkesocialisternes politiske ordfører, Signe Munk siden sagt.

Over for DR præciserer Signe Munk, at genindførslen af store bededag ikke er et ”ultimativt krav” for SF, men kun et ”vigtigt krav”.

Således oplyst om kravenes gradbøjning kan man spekulere over, hvad der først kommer tilbage. Store bededag som fridag – eller Herrens dag, som ifølge Paulus’ brev til thessalonikerne kapitel 5 kommer som en tyv om natten.

EU-Parlamentet bakker op om kamp mod arbejdskriminalitet – men stemmer nej til loft over underentreprenører

EU-Parlamentet stemte torsdag 12. februar for at skærpe indsatsen mod arbejdskriminalitet og social dumping, men afviste det mest vidtgående forslag om at indføre et loft over antallet af led i underentreprenørkæder. Det skriver blandt andre det faglige svenske medie Arbetet.

Betænkningen er fremlagt af den svenske socialdemokrat Johan Danielsson, der har presset på for strammere regler i blandt andet byggebranchen. Parlamentet sender nu en opfordring til EU-Kommissionen om at fremlægge en ny strategi, hvor lange kæder af underentreprenører udpeges som en særlig risiko for arbejdstagere og fair konkurrence.

Den skarpeste formulering – en direkte opfordring til at begrænse antallet af underentreprenør-led i risikobrancher – blev dog stemt ned.

Også Enhedslistens medlem af EU-Parlamentet, Per Clausen, ser afstemningen som en vigtig test af viljen til at handle. På sin Facebook-side skriver Per Clausen:

”Det var godt og vigtigt, at vi i dag fik dette vedtaget – også selv om det lykkedes højrefløjen at få fjernet vigtige elementer. Vedtagelsen giver et godt udgangspunkt for at få gjort op med de lange kæder af underleverandører, som misbruges til underbetaling, farligt arbejdsmiljø og økonomisk kriminalitet.”

Striden om et egentligt loft over antal underentreprenører er dermed ikke afsluttet. Tilhængerne vil fortsat presse på over for EU-Kommissionen for at få bindende regler, der også kan komme til at omfatte andre såkaldte risikobrancher som rengøring og transport.

Borgerforslag: ATP-midlerne skal investeres etisk ansvarligt

Et nyt borgerforslag vil pålægge Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP) at investere danskernes tvungne pensionsmidler mere etisk og ansvarligt.

Forslaget kræver, at ATP straks stopper investeringer i virksomheder, der bidrager til alvorlige brud på menneskerettigheder eller international humanitær ret, og indfører klare kriterier for frasalg ved risiko for krigsforbrydelser. Samtidig efterlyses større gennemsigtighed om investeringer i våbenproduktion og styrket demokratisk kontrol med fondens investeringspraksis.

I begrundelsen henvises der blandt andet til ATP’s investeringer i den danske forsvarsvirksomhed Terma, som leverer dele til F-35-kampfly. Kampflyene anvendes af Israel i krigen i Gaza, og forslagsstillerne peger på advarsler fra FN og FN’s kontor for menneskerettigheder (OHCHR) om alvorlige overgreb mod civile i konflikten mellem Israel og Palæstina.

Ifølge initiativtager Rajesh Holmen, som stillede op for Frie Grønne til kommunalvalget i København, handler forslaget ikke om partipolitik, men om ansvarlig forvaltning af tvungne pensionsmidler og borgernes ret til ikke at blive gjort medskyldige i alvorlige krænkelser af menneskerettighederne.

Du kan skrive under på borgerforslaget her.

Funky Boomers præsenterer: De ekstreme danskere – en aften med historiker René Karpantschof

Fredag 20. februar inviterer sammenslutningen Funky Boomers til en aften med historiker René Karpantschof, som vil fortælle om sin seneste bog De ekstreme danskere, der handler om politisk radikalisering i mellemkrigstidens Danmark. Det sker fra klokken 19 i Folkets Hus på Nørrebro i København.

Bogen beskriver de brølende 1920’ere og de skæbnesvangre 1930’ere som en særlig ekstrem tid med dybe kriser og radikal politik. Blandt danske borgerlige fik forbavsende mange sympati for Hitler, Mussolini og Franco. På venstrefløjen kaldte kommunisterne først Socialdemokratiet for klasseforrædere og socialfascister, indtil Stalin og Komintern, den internationale kommunistbevægelse, skiftede kurs og appellerede til socialdemokraterne om fælles antifascistisk “folkefront”.

På Blågårds Plads skete det faktisk flere gange i 1930erne, at kommunister og socialdemokrater stod sammen i vilde gadekampe mod konservative og nazister!

Tiden rummede også stormfulde debatter om menneskeracer, folkeret, kolonialisme, zionisme, homoseksualitet og videnskabelig sandhed, og rundt om Danmark tårnede truslerne sig op med diktaturer, krigsoprustning og jødehad. Skulle man protestere eller tilpasse sig de nye forhold? Eller bare lukke øjnene og håbe, at den voksende katastrofefølelse gik over af sig selv?

Til arrangementet kan bogen De ekstreme danskere købes til lidt nedsat pris.