Ugen på venstrefløjen – 28. november 2025

Nødbremsen standser morgentrafikken i København

Fredag 28. november blokerede 18 aktivister fra klimaorganisationen Nødbremsen morgentrafikken i det stærkt trafikerede kryds Jagtvej/Ågade i København. Efter politiet først fik fjernet demonstranterne fra gaden, vendte aktivisterne tilbage og blokerede for biltrafikken. Herefter blev flere aktivister anholdt.

Gruppen demonstrerede i forbindelse med den kommende revision af Danmarks klimalov og kræver, at et nyt klimamål skal medregne alle danske udledninger – også dem der sker i andre lande som følge af dansk forbrug, investeringer og produktion.

Ifølge Nødbremsen står udledninger uden for landets grænser for størstedelen af Danmarks reelle klimaaftryk. Aktivisterne kritiserer blandt andet import af biomasse, danske virksomheders globale aktiviteter samt investeringer i fossile brændstoffer.

“Som borger i Danmark er det så frastødende at se hvordan vores regering igen og igen nægter at være ærlige om, at de fortsat er i gang med at eskalere klimakollapset.

Regeringen fører sig frem i udlandet om Danmark som et grønt foregangsland, alt imens den vender det blinde øje til at vi sender forurenende skibe med våben til Israel, lader danske banker og pensionsselskaber investere i olie, kul og gas, og fylder vores fjernvarmeanlæg med fældet skov fra udlandet”, udtaler klima-aktivisten Clotilde, som deltog i aktionen, i en pressemeddelelse.

Det er ikke første gang, Nødbremsen har udset sig krydset mellem Jagtvej og Ågade. Det er i hvert fald sket en gang tidligere, i november 2024.

Ekstra Bladet og Forlaget Grønningen 1 under anklage for manglende dokumentation i historie om bz-vold mod politibetjent

Underviser og skribent Steffen Groth har i POV International langet hårdt ud efter Ekstra Bladet, Forlaget Grønningen 1 og chefrådgiver i Liberal Alliance, Mikkel Andersson. Det sker, efter Ekstra Bladet mandag 24. november bragte en artikel, der satte et unavngivent, senere folketingsmedlem, som i 1988 skulle have været aktiv i bz-miljøet, i et meget uheldigt lys.

Sagen tager sit udspring i Ekstra Bladets omtale af bogen En tynd blå linje, der handler om danske politifolk i aktiv tjeneste, og som udkommer på Forlaget Grønningen 1 fredag 28. november. Her fortæller en unavngiven, kvindelig politibetjent om, at hun i 1988 blev overfaldet af maskerede bz’ere, hvorved hun led alvorlige skader og fik varige men. Ekstra Bladet skrev i sin artikel, at en anonym kilde mange år senere skulle have fortalt betjenten, at en person, som senere blev folketingspolitiker, var blandt gerningsmændene.

Ekstra Bladet navngiver ikke nogen i sin artikel, men på sociale blev sagen knyttet til Enhedslistens politiske ordfører, Pelle Dragsted. Ifølge Steffen Groth var det forudsigeligt, da kun Pelle Dragsted passer på beskrivelsen i artiklen – en mandlig folketingspolitiker med fortid i bz-miljøet og ”meget ung” i 1988, hvor Dragsted var 13 år.

Steffen Groth kritiserer, at Ekstra Bladet viderebringer en så alvorlig oplysning, uden at den er dokumenteret og uden at forelægge den for Dragsted. Avisens chefredaktør Knud Brix afviser forelæggelsespligt med henvisning til, at ingen er navngivet i artiklen.

Groth fremhæver dog, at presseetiske regler stiller krav om særlig grundig efterprøvning af potentielt agtelsesforringende oplysninger. Det gælder også når den implicerede person ikke nævnes direkte, men kan identificeres.

Liberal Alliances chefrådgiver Mikkel Andersson spurgte på Facebook Dragsted, om sidstnævnte kendte til gerningsmandens identitet. Mikkel Andersson har senere bedyret, at han ikke insinuerer, at Dragsted skulle være gerningsmand, men blot at han gennem sin fortid i bz-miljøet måske kendte til identiteten, men ikke ville nævne den på grund af de omertà-lignende tilstande, der ifølge Andersson hjemsøger venstrefløjen.

Både Dragsted selv og flere af hans politiske modstandere har tidligere beskrevet, at Dragsted først fik tilknytning til det autonome miljø i begyndelsen af 1990’erne. Dragsted var 13 år i 1988 og nægter at have været en del af bz-bevægelsen i 1988. Ifølge Groth gør denne tidslinje anklagen umulig.

Groth peger desuden på, at offeret i sagen selv har oplyst, at gerningsmændene aldrig blev identificeret, og at der ikke fandt nogen retssag sted i forbindelse med episoden.

Den eneste tidligere offentlige kobling mellem Dragsted og voldsepisoden kommer ifølge Groth fra Stram Kurs-politikeren og provokunstneren Uwe Max Jensen, som blandt andet har gjort sig bemærket ved at lave lort i entreen hos Statens Kunstfond. Uwe Max Jensen har været den journalist (som jo ikke er en beskyttet titel), der har vist størst interesse for Dragsteds tid som bz’er. Groth understreger, at der heller ikke her er fremlagt dokumentation.

Forlaget Grønningen 1 har senere beklaget den manglende dokumentation og skrevet, at det pågældende afsnit vil udgå af digitale udgaver af bogen samt af kommende oplæg.

Global protestbølge rammer Amazon: “Make Amazon Pay”

Fra 28. november til 1. december deltager Amazon-arbejdere, fagforeninger og civilsamfundsorganisationer i mere end 30 lande i strejker og demonstrationer under kampagnen Make Amazon Pay Day 2025. Aktionen er koordineret af UNI Global Union og Progressive International.

Protester finder sted på seks kontinenter – fra New Delhi og Dhaka til Montreal, Berlin og Chicago – hvor tusinder kræver bedre arbejdsvilkår, højere løn, klimahensyn og reformer af Amazons skatte- og overvågningspraksis.

Ifølge arrangørerne er kampagnen et svar på, hvad de beskriver som Amazons voksende globale indflydelse, herunder brugen af data- og overvågningsteknologi, pres på faglig organisering og miljøpåvirkning. Flere talspersoner fra fagbevægelse, miljøorganisationer og arbejdergrupper kritiserer selskabets arbejdsforhold og rolle i internationale leverandørkæder.

I en række lande – herunder Indien, Tyskland, USA, Bangladesh og Australien – organiseres både strejker og demonstrationer ved Amazon-lagre, kontorer og datacentre. Aktioner gennemføres også digitalt via online-kampagner og projektioner på offentlige bygninger. I Danmark deltager Greenpeace i markeringen.

Protesterne sker samtidig med, at myndigheder i flere lande de seneste år har rettet kritik mod Amazon. Blandt andet har et lager i Canada for nylig opnået faglig anerkendelse efter en afgørelse om ulovlig arbejdsgiverindblanding, og i USA har Amazon indgået et milliardforlig med den føderale forbrugerstyrelse FTC i en sag om vildledende abonnementspraksis.

Make Amazon Pay-koalitionen, der består af over 80 organisationer, kræver blandt andet bedre arbejdsvilkår, respekt for organiseringsret, højere selskabsskat og større ansvar for miljøpåvirkning. Kampagnen blev lanceret i 2020 og finder sted årligt omkring Black Friday.

Rødt Venstre nævner ikke længere Kina som en imperialistisk magt

Ved Rødt Venstres stormøde 8. november vedtog organisationen en ændring i dens politiske grundlag. Her blev en tidligere formulering – der beskrev Kina som en imperialistisk magt på linje med USA, EU og Rusland – fjernet. Beslutningen har udløst debat om organisationens linje.

Rødt Venstres Per Møller Jacobsen skriver i Arbejderen, ændringen ikke betyder en ny holdning til Kina. Men Rødt Venstre vil give plads til flere forskellige analyser af landets udvikling og samtidig styrke projektets antiimperialistiske fokus. Der skal ifølge Rødt Venstre være plads til forskellige fortolkninger af Kina – landet kan både være socialistisk, kommunistisk og et ”statskapitalistisk overgangssamfund”.

Rødt Venstre understreger, at organisationens kritik af imperialisme og oprustning fortsat ligger fast, og at beslutningen skal gøre projektet bredere og mere samlende for venstrefløjen.

Rødt Venstre beskriver sig som et politisk projekt i udvikling, der ønsker at kunne rumme aktører fra fagbevægelsen, klima- og fredsbevægelser samt socialister med forskellige vurderinger af globale magtforhold. Organisationen fastholder sin modstand mod NATO’s oprustning, amerikanske baser i Danmark og dansk deltagelse i internationale krige.

Rødt Venstre møder en del kritik i kommentarsporet oven på ændringen. Her skriver flere, at det er forfejlet at se Kina som socialistisk eller kommunistisk – eller for den sags skyld som et samfund i overgang til noget beundringsværdigt. Ligeledes mener flere, at Kinas internationale opførsel bestemt tyder på, at landet har imperialistiske ambitioner.

I selv samme kommentarfelt skriver Per Møller Jacobsen, at opslaget ikke skal forstås sådan, at Rødt Venstre mener, at Kina er et socialistisk land. Blot må man godt mene det og samtidig være medlem i Rødt Venstre. Sejer Folke – ligeledes fra Rødt Venstre – skriver, at Kina har formået at løfte 800 millioner mennesker ud af fattigdom, og at landet har ”førertrøjen på” i forbindelse med den grønne omstilling.