Indkøbskurv: 0,00kr. Se indkøbskurv
Venstrefløjens medie
Generic filters
Menu
31. januar. 2025

Ugen på venstrefløjen – 31. januar 2025

Researchkollektivet Redox anker tabt injuriesag til Højesteret. Venstrefløjspolitikere raser over Donald Trumps trusler. Palæstina-aktivister minder den danske journaliststand om de over 200 dræbte palæstinensiske journalister. Og FOA vinder sag ved Højesteret, som åbner for yderligere erstatninger til fleksjobbere. Her er ugen på venstrefløjen

Redox vil anke injuriedom til Højesteret

Researchkollektivet Redox har i Landsretten tabt en injuriesag mod Rasmus Paludan. Nu vil Redox anke dommen til Højesteret.

Sagen handler om en artikel, som Redox udgav i 2002. Her beskrev Redox en anden injuriesag, som Rasmus Paludan havde lagt an mod sin tidligere partikammerat fra Stram Kurs, Dion Øland Hansen. Det faldt ikke i Paludans smag, at Redox skrev om det, så han anlagde injuriesag mod Redox, som han vandt i Byretten – og altså nu også i Landsretten.

“Med landsretsdommen mod os står vi i den situation, at vi reelt ikke ved, om vi må beskrive for offentligheden, hvorfor Rasmus Paludan sagsøgte sin tidligere partikammerat, og at vi derfor er afskåret fra at forklare, hvorfor vi selv er blevet sagsøgt. Det er en markant indskrænkning af vores ytringsfrihed og af vores mulighed for at lave journalistik,” siger Redox’ ansvarshavende redaktør Simon Bünger på Redox’ hjemmeside.

Redox mener, at sagen er af principiel karakter og vil nu forsøge at indbringe sagen for Højesteret. Redox’ advokat, Marc Stounberg fra Kontra Advokater, er overrasket over dommen i Landsretten:

”Jeg mener, at der er tale om en principiel sag om grænserne for journalisters arbejde, og derfor har jeg anbefalet Redox at forsøge at få sagen i Højesteret”, siger advokaten på Redox’ hjemmeside.

Advokat og ph.d. i retsvidenskab Vibeke Borberg undrer sig også.

“Artiklen handler om injuriesagen, hvilket kan betragtes som et emne af offentlig interesse, da det er en sag mellem to medlemmer af samme politiske parti. Den indeholder et referat af de påstande, der er fremsat om Rasmus Paludan. Det ville være vanskeligt at skrive om sagen uden at nævne disse påstande,” siger hun til Redox.

Ifølge Borberg lever artiklen op til journalistiske kriterier – og er forelagt Rasmus Paludan inden dens udgivelse. Rasmus Paludans opfattelse af artiklens tema er nævnt i artiklen.

”Efter mit kendskab til praksis fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol lever artiklen op til de krav, der stilles til journalistik,” vurderer Vibeke Borgberg.”

Redox appellerer nu til sine læsere og støtter om økonomiske bidrag.

“Vi står i en markant økonomisk krise. Vi er ikke truede på vores overlevelse, men der er konkrete researchindsatser, som vi ikke kan gennemføre som det ser ud nu. Udover sagsomkostninger og bøden har vi også haft store udgifter til advokatsalær i både by- og landsret”, siger Simon Bünger til Redox.

Du kan støtte Redox på MobilePay 80905, og du kan også blive medlem af Redox’ støttekollektiv.

Venstrefløjspolitikere reagerer på Trumps trusler mod Grønland

Det er næppe gået manges næse forbi, at den amerikanske præsident Donald Trumps megalomane og imperialistiske trusler om – stik imod al international ret – at tilrane sig Panama-kanalen, Canada og Grønland har fyldt en del i mediebilledet.

I Danmark er opmærksomheden forståeligt nok mest rettet mod Grønland, som – hvis man skal tro præsidentens ord – er på menuen som en del af Trumps forsøg på at skabe sig et eftermæle som en erobrer. Det har også fanget venstrefløjens opmærksomhed.

SF’s udenrigspolitiske ordfører Karsten Hønge har skrevet om det i sin klumme i Avisen Danmark. Her skriver han:

”Hvis USA er ven og allieret, behøver vi ikke fjender, når Trump slikker sig om munden og ser sultent på Grønland. (…) Trump siger, at han starter en ny tidsalder. Ja, han starter med at bryde alliancer, aftaler og ødelægge det regelbaserede internationale samfund. Det er farligt for Danmark og Grønland, men det rammer hele verden, når supermagter og superrige tramper på alle andre.”

Præsidentens trusler gør det nødvendigt for Danmark at finde nye alliancer i regi af EU, NATO og FN. For verdens lande er nødt til at stå samme over for imperialistiske trusler som dem, man hører fra Trump og ligesindede ledere:

”Donald Trumps trusler mod Grønland, Danmark, Canada og Panama har sat gang i en fest i Rusland og Kina og andre nationer, som har appetit på at æde deres naboer og udvide deres territorier.”

Også Enhedslistens politiske ordfører Pelle Dragsted er forståeligt bestyrtet. Han har udtalt til TV2:

”Det er endnu en meget grænseløs og respektløs udtalelse over for en tæt allieret. At han (Donald Trump, red.) fastholder perspektivet om at skulle overtage Grønland, er en kniv i ryggen på os og selvfølgelig først og fremmest på det grønlandske folk.”

Dragsted lægger i Altinget op til, at Danmark ser sig om efter nye allierede. Og så må Danmark annullere aftalen om amerikanske militærbaser i Danmark. For vi kan ikke have, at et land – der truer Danmark og rigsfællesskabet med militær magt – har baser i Danmark.

85 procent af grønlænderne har i en meningsmåling sagt nej til at blive en del af USA.

Demonstration gør opmærksom på dræbte journalister i Gaza

Lørdag 25. januar var der demonstration foran de kommunale lokaler Union ved Sankt Hans Torv på Nørrebro i København.

Her havde Dansk Journalistforbund indkaldt til journalist-træffet ”Journalistikkens Dag”. Den anledning brugte en samling Palæstina-aktivister til at gøre opmærksom på Israels krigsforbrydelser i Gaza.

Under Israels myrderier og bombardementer i Gaza er mere end 200 palæstinensiske journalister blevet dræbt. Ved manifestationen blev navnene på alle de dræbte journalister læst højt.

Inden da var manifestationen forløbet stille – i den forstand at demonstranterne havde tape for munden og med deres stilhed ville vise, at ”danske journalisters tavshed (om Gaza, red.) indirekte dræber”.

Højesteretsdom sikrer milliarder til fleksjobbere

En nylig dom fra Højesteret kan have vidtrækkende økonomiske konsekvenser for op mod 25.000 personer i fleksjob. Dommen slår fast, at myndighederne i årevis har fejlfortolket loven om arbejdsskadesikring. Det kan potentielt medføre erstatninger på op til 2,5 milliarder kroner. Det skriver Fagbladet FOA.

Sagen blev anlagt af FOA på vegne af den ufaglærte hjemmehjælper Jeanette Skog, der i 2008 kom til skade under sit arbejde. Efter en lang juridisk kamp fik hun medhold i, at hun har krav på erstatning for tabt erhvervsevne, selvom hendes tab blev vurderet til 8,8 procent. Hidtil har myndighederne kun tilkendt erstatning, hvis tabet af erhvervsevne var højere end 15 procent.

Domstolen fastslog, at personer i fleksjob med et klart og varigt erhvervsevnetab også har ret til erstatning, selvom tabet er under den tidligere fastsatte grænse. Det kan få konsekvenser for tusindvis af tidligere afviste sager. Ankestyrelsen vil nu vurdere, hvordan dommen skal implementeres.

FOA opfordrer nu fleksjobbere, der har fået afslag på erstatning, til at gennemgå deres afgørelser og vurdere, om de kan have krav på kompensation.

Dommen er den anden af sin slags inden for ni måneder, efter at FOA tidligere vandt en lignende sag på vegne af social- og sundhedsassistent Anette Petersen. FOA’s fagpolitiske ordfører, Maria Klingsholm, kalder dommen en sejr for fleksjobbere og understreger vigtigheden af retfærdig kompensation for arbejdsskader.

Det er endnu uklart, hvordan genoptagelsen af sager vil blive håndteret, men FOA opfordrer berørte personer til at følge med i udviklingen på deres hjemmeside.

Om skribenten

Jonas Neivelt

Jonas Neivelt

Redaktør på solidaritet.dk Læs mere

Kære bruger – du er nu nået gennem et opslag i Solidaritet

Vi håber, at du fik stillet din nysgerrighed eller diskussionslyst.

Alt stof på Solidaritet er frit tilgængelig uden betalingsmur. Men det er ikke gratis at drive et website.

Solidaritet er organiseret som en demokratisk forening, hvis formål er at gøre Solidaritet til platform for venstrefløjens debat i Danmark. Du kan også blive medlem – hvis du ikke allerede er.

Du kan nemt, hurtigt og direkte lave en aftale med Mobilepay, Visa eller Mastercard – og den kan opsiges med øjeblikkelig virkning.

20 kr./md. 60 kr./md. 100 kr./md. 150 kr./md.

Foreningens indtægter er økonomisk rygrad i Mediehuset Solidaritets drift. Men foreningen er – ud over økonomisk fundament for drift – også et fællesskab, der sammen med ansatte og faste aktivister videreudvikler mediehusets aktiviteter. Læs mere om foreningen: HER