Ukraine-aften sætter fokus på vilkårene for ukrainske flygtninge i Danmark

Det blev ved med at strømme ind, da “Community House Copenhagen” indbød til “Ukrainsk Aften” fredag 21. marts.

Vi måtte tømme alle de mindre kontorer for stole, og til sidst var det store mødelokale på første sal i Studiestræde 24 pakket med mere end 70 mennesker.

Aftenens tema var også centralt for de ukrainske flygtninge i Danmark: Hvordan kan ukrainere få mere varigt ophold i Danmark?

Jytte Lindgaard, der er formand for Foreningen for Udlændingerets-advokater, holdt oplæg. Vejen til varigt ophold, kan være et arbejdsvisum – hvis du kan finde et job, som står på “positivlisterne”. Det kan både være faglærte jobs, som jobs i byggeri og sundhedssektor, frisør og akademiske jobs.

Det kan også være fordi du har et højtlønnet job. Der er en beløbsgrænse på 514.000 kroner i årsløn og en anden på 415.000 kroner. En anden vej er at uddanne sig – men det kræver som regel, at man taler meget godt dansk eller nogle gange engelsk.

Jytte Lindgaard måtte gang på gang understrege, at hun ikke vidste, hvordan det vil ende. For det er umuligt at forudsige, hvad de danske politikere vil gøre.

Særlovens begrænsninger

De fleste ukrainere er i landet efter den såkaldte “særlov” for ukrainere. Den giver flygtninge fra Ukraine ret til at komme til Danmark og bo og arbejde – uden at skulle i asylcenter og uden en langvarig asylbehandling.

Men til gengæld tæller tiden ikke som ophold i forhold til at få varigt ophold på et senere tidspunkt.

Mange af de ukrainere, som er i Danmark efter særloven, bor også stadigvæk på flygtningecentre, hvor huslejen er meget lavere end på det normale boligmarked.

Rigtig mange af dem der kommer til Danmark, er fra krigshærgede områder i det østlige Ukraine, hvor byer og arbejdspladser er ødelagt, og de faktisk mangler noget at vende tilbage til.

Interessen er derfor stor, for hvordan ukrainere kan finde en vej til ophold i Danmark.

Tidligere har ukrainske flygtninge efter særloven også kunne søge om asyl. Det er besværligt – men dog en vej frem mod mere permanent ophold. Fra 1. december 2024 er alle disse sager dog “stillet i bero” – dvs. de bliver ikke behandlet, så længe særloven gælder. Så den vej er lukket.

Til gengæld forlænges særloven, så længe krigen varer. Den er lige forlænget til 17. marts 2026.

En human flygtningepolitik for alle flygtninge

Danmark valgte at give ukrainerne en særstatus i forhold til andre flygtninge, hvis asylsager tager årevis at behandle. I den tid skal de andre flygtninge bo på asylcentre og må hverken arbejde eller tage dansk uddannelse.

Som tiden går, bliver det mere og mere indlysende, at både ukrainere, syrere og andre flygtninge har brug for at kunne blive en del af det danske samfund ved at få ret til varigt ophold og statsborgerskab.

Det vil være det mest nyttige – for samfundet såvel som for flygtningene. Det er ikke humant at tvinge folk til at leve i usikkerhed i årevis. At være flygtet fra krig er allerede et traume i sig selv. En start kunne være, at politikerne beslutter at ophold under særloven skal tælle i forhold til at oparbejde ret til at søge permanent ophold og at give arbejdstilladelser til ukrainere, som er i Danmark efter særloven.

Ukrainer-aftenen bød på andet en juridisk snak. Der var mad på bordet efter princippet “alle tager en ret med” og der var en koncert med Project U – en ukrainsk musikgruppe med Polina Limar som sanger. Vi sluttede aftenen med at synge “Tjervona Ruta” (Den Røde Blomst) – en sang alle ukrainere kender og elsker.