Ukraine og Palæstina: Regeringens dobbeltmoral
Både i Ruslands angrebskrig mod Ukraine og i Israels krig mod Gaza er det afgørende, at den danske regering er konsekvent. Dobbeltmoral duer ikke i udenrigspolitik, skriver Christian Juhl i dette indlæg
Debatindlæg er udtryk for skribentens egne holdninger. Kontakt os her, hvis du selv vil bidrage til debatten.
Den danske regering er klar i spyttet i dens kritik af Rusland for brud på folkeretten, når det gælder Putins angreb på Ukraine.
Klar fordømmelse af besætteren. Ingen rysten på hånden i blokaden mod Rusland. Regeringen står fast på folkeretten. Og det er godt og vigtigt.
Anderledes er det, når det gælder Israels besættelse af de palæstinensiske områder og krigen mod Gaza, selvom FN gang på gang har fordømt Israels handlinger.
Det var på sin plads, at den danske regering tog afstand fra Hamas’ terrorangreb 7. oktober 2023. Men Israels fuldstændig vanvittige og uhæmmede modsvar med mere end 70.000 dræbte og op mod 170.000 sårede palæstinensere i Gaza burde være mødt med samme konsekvente holdninger og handlinger som Ruslands angreb på Ukraine.
Jeg tror, de fleste kan se, at Israels drab på palæstinensere ikke længere er et modsvar mod Hamas’ angreb eller et forsvar af Israel. For Israel drejer det sig ikke om at finde en fredelig løsning for både israelere og palæstinensere. Netanyahu og hans regering ønsker en fuldstændig udslettelse eller fordrivelse af palæstinenserne.
Der er ingen sanktioner mod Israel fra den danske regerings side. Ingen stop for våben til Israel, selvom Israel groft bryder folkeretten. Kun svage fordømmelser.
Det er hykleri, at regeringen (med rette) forsvarer folkeretten når det gælder Ruslands forbrydelser, men ikke Israels forbrydelser. Det er dobbeltmoral fra den danske regering.
Netop i en tid med konflikter er respekten og forsvaret for folkeretten og en regelbaseret international orden afgørende for små lande, som Danmark. Vores sikkerhed bygger på, at folkeretten overholdes.
Det er afgørende – både i Ruslands angrebskrig mod Ukraine og i Israels krig mod Gaza samt den fortsatte besættelse af Vestbredden – at den danske regering er konsekvent. Dobbeltmoral duer ikke i udenrigspolitik.
Kære bruger – du er nu nået gennem et opslag i Solidaritet
Vi håber, at du fik stillet din nysgerrighed eller diskussionslyst.
Alt stof på Solidaritet er frit tilgængelig uden betalingsmur. Men det er ikke gratis at drive et website.
Solidaritet er organiseret som en demokratisk forening, hvis formål er at gøre Solidaritet til platform for venstrefløjens debat i Danmark. Du kan også blive medlem – hvis du ikke allerede er.
Du kan nemt, hurtigt og direkte lave en aftale med Mobilepay, Visa eller Mastercard – og den kan opsiges med øjeblikkelig virkning.
20 kr./md. 60 kr./md. 100 kr./md. 150 kr./md.Foreningens indtægter er økonomisk rygrad i Mediehuset Solidaritets drift. Men foreningen er – ud over økonomisk fundament for drift – også et fællesskab, der sammen med ansatte og faste aktivister videreudvikler mediehusets aktiviteter. Læs mere om foreningen: HER
