Unge kræver stemmeret til EU-valg

Selma de Montgomery fra Den Grønne Ungdomsbevægelse modtager aftenens største bifald. Det sker, da hun fra scenen kobler de historiske sejre for arbejder- og kvindebevægelsen med den nye generations ønske om politisk indflydelse ved stemmeurnerne. 

”Skal vi bare se til, mens den yderste højrefløj stormer frem ved valgene rundt om i Europa? Det er os, der kommer til at betale prisen, som deres klimatiltag eller nærmere mangel på samme vil få. Vi ved jo, at op mod 80 procent af klimareguleringen kommer fra EU. Nej, det vil ikke passe vores generation særlig godt”, lyder det fra scenen, da den 18-årige aktivist får talt sig varm. 

Omkring 50 unge er mødt op i Ungdommens Demokratihus i Kødbyen i København til kickoff-event for ”Alliancen for 16-års valgret til Europa Parlamentsvalget” mandag aften 30. oktober.

Der lyttes koncentreret ved borde med chips og sodavand. Her er repræsentanter fra flere ungdomspolitiske partier samt ledende medlemmer af Nyt Europa, Netværket af Ungdomsråd og Europæisk Ungdom.

”De siger, at vi er for umodne. Men jeg tror, at vi har en smuk naivitet, der betyder, at vi kan se tingene i et andet lys. Tænke samfundet på en ny måde. Og heldigvis udvikler demokratiforståelsen i samfundet sig. Vi har i dag et rettighedsbaseret samfund, fordi rødstrømperne, kvindebevægelsen og arbejderbevægelsen har råbt op. Nu er det vores tur. Fortjener vi ikke en stemme, når det er vores fremtid der er på spil?”, siger Selma de Montgomery.

Prioritet fra højeste sted

Omdrejningspunktet for den nye kampagne er et borgerforslag om at sænke valgretsalderen til 16 år ved valg til Europa-Parlamentet allerede ved valget næste år. Modsat aldersgrænsen ved kommunal- og regionalvalg, så kræver en opdatering af reglerne her nemlig ingen grundlovsændring, men kan foretages af et simpelt flertal i Folketinget. 

Tyskland, Belgien, Malta og Østrig har allerede givet 16-årige muligheden for at stemme til Europa-Parlamentsvalget i 2024. Den mulighed skal danske unge også have, lyder budskabet.

At EU er i fokus for kravet, skyldes ikke kun, at der – for en gangs skyld – synes at være færre bureaukratiske forhindringer på vejen til Bruxelles end til Christiansborg.

Borgerforslaget er stillet af det 23-årige bestyrelsesmedlem i Nyt Europa, Anna Katrine Windt Courbin.

Hun var allerede ved sidste parlamentsvalg i 2019 med i front, da 200 unge mødtes til europæisk ungdomstopmøde i Danmark under parolen ”Young Europe Is Voting”. Deltagerne var her 100 danske højskoleelever og 100 unge fra andre europæiske lande, som sammen formulerede det såkaldte ”Ungdomsøen-manifest”, der siden blev præsenteret for og diskuteret med politikere i Bruxelles.

Projektet, der var støttet af Europa-Parlamentet, Europa-Nævnet og Tuborgfondet, er en del af EU’s generelle indsats for at inddrage unge i det politiske arbejde på europæisk plan.

Blandt oplægsholdere i Demokratiets Hus denne aften er også Sofus Otto fra Erhvervsskolernes Elevorganisation (EEO). Han er af Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF) valgt til at være såkaldt EU-ungdomsdelegeret under Spaniens, Belgiens og Ungarns kommende EU-formandskaber i 2023-2024.

Det betyder, at han er DUF’s repræsentant i relation til EU’s officielle ”ungdomsdialog”, hvor unge får mulighed for at deltage i de politiske processer og arrangerer workshops på uddannelsessteder lokalt i medlemslandene. Initiativet er finansieret af EU.

Temaet for den aktuelle dialog er hvordan unge kan trodse psykiske, fysiske og økonomiske forhindringer og blive en del af den demokratiske samtale.

Det er også i forbindelse med ungdomsdialogen, at Europa Parlamentet i maj vedtog en anbefaling, der åbner for, at medlemslandene nedsætter valgretsalderen ved næste års valg.

KU frygter populisme

15-årige David Atlander fra Rød-Grøn Ungdom tager ordet i Ungdommens Demokratihus iklædt street wear-tøj, kasket og sølvkæde om halsen. Nærmest rappende fremlægger han sine pointer med en mobiltelefon i den ene hånd og den anden hånd svingende i luften, når et godt argument fyres af.

”Unge lades i stikken og føler sig magtesløse. Det er en nederen følelse. For vi har stærke holdninger. Og det er ikke kun til skolereform og alkoholgrænse. Jo tidligere vi får valgret, jo mere engageret bliver vi. For vi er mange unge, der gerne vil rykke grænser”, slår David Atlander fast til tilhørernes tydelige tilfredshed.

I en pause mellem indlæggene kan de fremmødte skrive deres egne gode grunde til at sænke valgretsalderen på et stykke papir og få taget et foto. Andre henter forsyninger i baren eller smalltalker med nye og gamle politiske kammerater og allierede.

Et panel af yngre medlemmer af Alternativet, Enhedslisten, Moderaterne og Konservative, samt formanden for Europæisk Ungdom, indtager stole-pladserne på scenen, da det tætpakkede program begynder igen.      

”16-årige betaler skat og kan dømmes for at overtræde en lovgivning, som de ikke har indflydelse på. Det er et principielt demokratisk problem. Og den bedste grund til at ændre valgloven. Dertil kommer, at politikerne lytter mest til dem, der kan sætte kryds i stemmeboksen. For det tredje så er der virkelig behov for en fornuftig klima- og miljøpolitik, og her kan de unge presse på”, siger Enhedslistens kandidat til Europa-Parlamentet, Ludvig Goldschmidt.   

Han peger samtidig på, at blot seks politikere er under 30 år i Europa-Parlamentet i dag. Det giver beslutningstagerne et skævt billede af det samfund, som de lovgiver i, mener han.  

Den eneste fra panelet, der er erklæret modstander af at sænke valgretsalderen, er Konservativ Ungdoms Maria Pryds.

”Det er alt for stort et ansvar at give de unge. Man bør have mere livserfaring og mere uddannelse inden man får stemmeret. Ellers er der en risiko for, at der opstår populistiske tendenser, uddyber den 22-årige statskundskabsstuderende og kandidat til Europa-Parlamentet overfor Solidaritet.

Alt er politisk

På Bornholm findes Danmarks formentlig yngste kandidat til Europa Parlamentsvalget.

Hun er 17 år (bliver 18 år til april), hedder Asta Elise Gade Kofod og stiller op for Enhedslisten.

Hun havde ikke selv mulighed for at deltage i kickoff-arrangementet i København på grund af skolearbejde. Men hun bakker helhjertet op om budskabet.

”Det er ærgerligt, at der ikke er flere unge, som stiller op. Selvom jeg godt kan forstå, hvis folk synes, at det kan være en udfordring med al den opmærksomhed. Mange siger jo, at jeg mangler erhvervs- og livserfaringer. Men det er altså ikke sådan, at der findes en kæmpe forskel imellem mig nu og når jeg bliver 18 år”, fortæller Asta Kofod til Solidaritet.

Tidligere har den unge kandidat været aktiv i det lokale Ungeråd på Bornholm samt med til at etablere et Ungdomshus i Rønne, som slog dørene op i slutningen af oktober i år.

Hun er motiveret og inspireret af både klimabevægelsen og sine egne oplevelser.

”Det er nok lidt sværere at være ung på Bornholm end i København. Det er en fattig kommune, hvilket giver et andet syn på politik. Man ser måske mere kritisk på systemet. Der er en vis vrede, og en oplevelse af svigt fra kommunen, fordi der bliver sparet, blandt andet på unge og på klima”, siger Asta Kofod og uddyber:

”Jeg er selv en af dem, som systemet ikke har kunnet gribe. Jeg har fået konstateret ADHD, men fik en alt for sen afklaring, da der mangler penge på skole- og psykiatriområdet.”

Hun håber, at unges trivsel men også uddannelsespolitik, klimaspørgsmål og konsekvenserne af internationale konflikter, som Gaza og Ukraine, vil komme endnu højere op på dagsordenen, hvis 16-17-årige får stemmeret.

Asta Kofod mener desuden, at unges deltagelse i politik generelt kan give mere fokus på de nære og lokale sager, som i virkeligheden også er dybt politiske.

”For de fleste unge kan traditionel politik virke meget bureaukratisk og uoverskueligt. Men særligt efter folkeskolen går det op for mange unge, at alt i virkeligheden er politisk: Prisen på at køre i bus og hvad der er pensum til eksamen. Så det handler måske om, at man har forskellige opfattelser af, hvad politik er”, siger Asta Kofod til Solidaritet.

Solidaritet: Hvad har det med EU at gøre?

“Jeg tror, at de, der går op i noget, gerne vil se en reel handling på et højere plan. Derfor betyder EU også noget for dem. I forhold til klimapolitik, så mener jeg, at medlemslandene skal formulere højere ambitioner på EU-niveau. Det vil smitte af på kommunerne og de nationale regeringer, hvis man hæver det samlede bundniveau i Bruxelles.”

Artiklen er støttet af Europanævnet og 15. septemberfonden.