Våbenhvile er en betingelse for, at kampen for frihed kan fortsætte

Tirsdag 7. april holdt mennesker i Iran og resten af verden vejret. Ville truslerne fra Trump og Netanyahu om at “sende Iran tilbage til stenalderen” blive ført ud i livet – eller ej? I stedet blev der indgået en våbenhvile. Truslerne viste sig at være netop dét: tom retorik, der skulle dække over en katastrofal krig.

I denne krig er det først og fremmest den iranske civilbefolkning, der har betalt prisen. Flere tusinde civile er døde eller såret. Mange bygninger, forretninger, broer, fabriker m.m. er jævnet med jorden af bomberne. Inflationen er eksploderet. Priserne på basale fødevarer er mere end fordoblet. Arbejdspladser er forsvundet. Civil infrastruktur er blevet bombet. Almindelige mennesker er endnu en gang blevet gjort til ofre i et kynisk geopolitisk spil.

I krigen har det iranske islamiske regime kæmpet for sin egen overlevelse, samtidig med at det udnyttede krigssituationen til at øge arrestationer, henrettelser og undertrykkelse af befolkningen samt skabe en atmosfære af frygt og terror i de iranske gader.

Grundlaget for den iranske befolknings frihedsbevægelse er også blevet alvorligt svækket af krigen. En hovedløs krig ført i USA’s og Israels interesser har i praksis styrket det iranske regime. Våbenhvilen ændrer ikke på skaden, men den giver befolkningen en chance for at trække vejret, genopbygge styrke og genoptage kampen – på deres egne præmisser.

De højreorienterede krigstilhængere og monarkistiske kræfter i den iranske opposition, som aktivt har opfordret til krig, har et stort ansvar. De kaldte på galningen Trump og krigsforbryderen Netanyahu og solgte krigen som en “befrielsesaktion”. Gennem massiv propaganda lykkedes det dem også at overbevise dele af befolkningen om dette.

Resultatet taler for sig selv: ødelæggelser og styrkelse af det regime, de påstår at bekæmpe. Men allerede har flere mennesker både i og uden for Iran indset, hvor katastrofal denne kurs har været – og forhåbentlig kan disse ødelæggende strømninger fremadrettet neutraliseres.

Vi i Komiteen for Kvinde-Liv-Frihed har været tydelige hele vejen igennem: Forudsætningen for, at den iranske befolknings kamp for frihed og retfærdighed overhovedet kan fortsætte – og for at der overhovedet skulle være en chance for at komme af med det islamiske regime og erstatte det med et samfund uden undertrykkelse, men med frihed og lighed for alle borgere i Iran – er at krigen stopper.

Derfor er våbenhvilen ikke en sejr i sig selv – men en nødvendig betingelse for, at kampen for frihed, retfærdighed og fred i Iran, i Mellemøsten og globalt kan fortsætte.