Valget i Portugal markerer et skift til højre

Den portugisiske undtagelse er et overstået kapitel. Ved valget søndag 18. maj oplevede landet et klart skift til højre: Den konservative koalition Demokratisk Alliance (AD) blev den førende kraft (32 procent af stemmerne), mens Socialistpartiet (PS) med nød og næppe overhalede det højreekstreme Chega (”Så er det nok!”) på andenpladsen. Begge partier fik omkring 23 procent. Den radikale venstrefløj led et kollaps: Selv når man lagde stemmerne sammen, fik Kommunistpartiet og Venstreblokken kun 5 procent af stemmerne.

I november 2023 trådte den daværende socialistiske premierminister, António Costa tilbage efter at være blevet anklaget for korruption. Det markerede afslutningen på otte år med progressive regeringer, som sammen med Spanien havde gjort Portugal til en inspiration for den europæiske venstrefløj – og begyndelsen på en periode med sjælden politisk ustabilitet i det lille land på Den Iberiske Halvø.

Efter en halvandet år lang retlig undersøgelse er der ikke fundet beviser for anklagerne mod Costa. Det har givet anledning til en mistanke om, at der er tale om at føre politisk kamp ved hjælp af retssystemet.

Højrefløjens fremgang

Siden Costas afgang har der været tre valg på tre år, hvor venstrefløjen støt har tabt terræn, og Chega er gået stærkt frem. Det højreekstreme parti, som blev grundlagt i 2019, fik sit nationale gennembrud i 2022 ved at vinde 7 procent af stemmerne.

Valget 18. maj markerede kulminationen på denne tendens. Som Chegas leder, André Ventura, sagde: ”I dag kan vi officielt og selvsikkert erklære over for hele landet, at det er slut med topartisystemet.” Han har ret: At Chega og socialisterne næsten stod lige markerer et brud med den valgdynamik, som har defineret portugisisk politik siden genindførelsen af demokratiet i 1970’erne.

Valget blev udskrevet i utide, efter at den konservative premierminister Luís Montenegro blev beskyldt for uregelmæssigheder omkring et familieejet firma og tabte en parlamentarisk tillidsafstemning. Ikke desto mindre er det lykkedes hans konservative koalition at konsolidere sin position.

Beskyldningerne om embedsmisbrug har ikke skadet premierministeren, men de har forstærket Chegas antikorruptions-retorik, som partiet har brugt til at positionere sig som det eneste ”rene” alternativ til det traditionelle politiske etablissement. Sager om børneprostitution, kufferttyveri og spirituskørsel blandt Chegas repræsentanter har tilsyneladende ikke skadet den troværdighed, som tillægges partiets retorik om ærlighed.

Sammen med antikorruptions-fortællingen udgør den fjendtlige holdning til immigration kernen i Chegas budskab. Det er blevet forstærket af den konservative regering selv, som har lavet fremmedfjendske tiltag. I december 2024 oplevede Lissabon en række politirazziaer baseret på raceprofilering, hvilket i vid udstrækning blev opfattet som en indrømmelse til Chegas retorik, der – uden beviser – forbinder indvandring med utryghed.

Selv om der som reaktion opstod antiracistiske protester, markerede razziaerne et vigtigt skridt i retning af en normalisering af det yderste højres fremmedfjendske diskurs. At AD vendte sig mod indvandringen stoppede ikke Chegas fremgang: De konservative fik kun 140.000 stemmer mere i forhold til 2024, mens det højreekstreme parti fik yderligere 236.000. Endnu en gang har de borgerliges overtagelse af højreekstreme fortællinger bare givet næring til disses vækst.

Venstrefløjens kollaps

Den største taber ved det portugisiske valg var venstrefløjen som helhed. Socialistpartiet, der ledes af den tidligere minister Pedro Nuno Santos, mistede 350.000 stemmer i forhold til valget i 2024, hvilket er det tredjedårligste resultat for socialisterne, siden demokratiet blev genindført i Portugal for fem årtier siden.

Santos trådte tilbage, efter at det katastrofale resultat var blevet bekræftet. Partiets kollaps er i særlig grad symbolsk, da Socialistpartiet – som beholdt marxismen som sin ”dominerende teoretiske inspiration” indtil 1980’erne – spillede en nøglerolle i opbygningen af det portugisiske demokrati efter Nellikerevolutionen i 1974.

Situationen er særligt bekymrende for socialisterne, fordi det er sandsynligt, at nogle af deres vælgere er gået over til Chega, hvilket allerede skete i 2024. Undersøgelser efter valget det år viste, at tidligere socialistiske vælgere bevægede sig mod det yderste højre. Det er med til at forklare, hvordan Chega voksede uden nødvendigvis at tage stemmer fra de konservative (den anden hovedfaktor var deres succes med at mobilisere vælgere, der tidligere havde undladt at stemme).

Dette står i kontrast til Spanien – et andet land hvor det yderste højre opstod senere end i resten af Europa – hvor partiet Vox på den yderste højrefløj hovedsageligt trækker på tidligere vælgere fra det konservative Partido Popular.

Endnu værre gik det partierne på den yderste venstrefløj. Det portugisiske kommunistparti og Venstreblokken var centrale aktører mellem 2015 og 2023, hvor de var parlamentarisk støtte for Costas socialistiske regeringer. I dag er de næsten irrelevante i parlamentet, hvor de har henholdsvis fire og et sæde. Tilsammen fik de kun 5 procent af stemmerne. Kun Livre – ideologisk placeret mellem socialisterne og de tidligere nævnte partier – har forbedret sit resultat en smule og har fået 4,2 procent af stemmerne.

Men det vigtigste er, at den konservative koalition AD nu har flere pladser end hele den brede venstrefløj tilsammen.

Den geografiske fordeling af stemmerne lover også dårligt for denne side af det politiske spektrum. Mens den nordlige og centrale del af landet er AD’s højborge, konkurrerer socialisterne nu med det yderste højre i syd. Chega klarede sig bedre end PS i 121 af landets 308 kommuner og vandt i fire af de tyve distrikter, mens socialisterne kun kom først i ét distrikt.

Det er dårligt nyt for socialisterne – og for det portugisiske demokrati – da der er planlagt lokalvalg i september eller oktober, og Chega kan omsætte sine stemmer til institutionel magt.

En højredrejet fremtid

Da Portugal er en republik med delvist præsidentstyre, er det op til præsidenten – den konservative Marcelo Rebelo de Sousa – at udpege den nye premierminister. Det mest sandsynlige resultat er endnu en mindretalsregering ledet af Montenegro, da en koalition mellem de konservative og det yderste højre ikke ville gavne nogen af dem på kort sigt.

Chegas leder André Ventura vil uden tvivl forsøge at præsentere sig selv som en outsider til det næste lokalvalg – mens en aftale med det yderste højre ville være risikabel for premierminister Luis Montenegro i et land, hvis demokrati blev opbygget mod António de Oliveira Salazars ultrakonservative diktatur.

Efter år med politisk ustabilitet har Portugal med resultatet ved valget 18. maj nu tilsluttet sig den almindelige europæiske højredrejning, hvor valg i stigende grad bliver en kamp mellem traditionelle konservative og det yderste højre, mens et svækket socialdemokrati og den radikale venstrefløj er sat ud af spillet.

Spanien, hvor den skrøbelige koalition mellem PSOE og Sumar klynger sig til magten uden parlamentarisk flertal, og Frankrig, hvor La France Insoumise fortsat står stærkt, er de vigtigste undtagelser fra kontinentets konservative drejning.

Oversat med tilladelse fra The Portuguese Election Marks a Shift to the Right, Jacobin 19. maj 2025. Teksten er oversat af Niels Frølich.