Valgflæsk til middelklassen

Spaghetti med kødsovs har været et nemt og billigt måltid, som især mange børnefamilier ofte har haft på middagsbordet. Nemt er det fortsat, men billigt er det ikke længere. I al fald ikke hvis retten er baseret på oksekød, der er blevet voldsomt dyrere de sidste par år.

Prisen på oksekød er siden nytår steget med 21 procent og i løbet af de seneste fem år med hele 73 procent ifølge beregninger foretaget af Jyllands-Posten. Den generelle prisstigning på alle varer var i samme periode på 17 procent, men varierede i betydelig grad mellem de forskellige varegrupper. Mejerivarer og fiskeprodukter steg også betydeligt i pris ligesom blandt andet kaffe og chokolade, der i løbet af de seneste år er steget med henholdsvis 47 og 40 procent.

Inden for de seneste tre år er fødevarepriserne samlet set steget med 24 procent, men nogle varer mere end andre. Smør er blevet 51 procent dyrere og mælk 30 procent dyrere i perioden. På nogle fødevarer har der været prismæssige udsving undervejs. For eksempel blev prisen på oliven næsten fordoblet sidste år, men er faldet igen. Undtagelsen er gulerødder, der stort set har holdt samme pris i mere end et år og i nogle dagligvarekæder endda faldet i pris på det seneste.

Der kan være flere forskellige årsager til de markante prisstigninger – med Corona, krig og klimaforandringer som nogle af de medvirkende årsager. Disse tre fænomener har medvirket til, at priserne på korn, majs og flere andre råvarer til brug for fremstilling af fødevarer til mennesker og foder til dyr er steget og har været svingende i de seneste år ligesom priserne på brændstof.

Oksekød for billigt

Selvom prisstigningerne til dels kan skyldes klimaforandringer, er årsagen kun i begrænset omfang politiske initiativer til at bremse fødevareproduktionens negative påvirkning af klima, miljø og folkesundhed gennem afgifter eller øgede krav til producenterne. Ganske vist har politikere fra Danmarksdemokraterne og Dansk Folkeparti hævdet, at prisstigningerne skyldes den CO₂-afgift, der er ét af resultaterne af den grønne trepart. Men afgiften træder først i kraft i 2030, men vil ved dens ikrafttræden ifølge beregninger kunne give en prisstigning på op imod to kroner for 500 gram hakket oksekød. Afgiften indføres for, at landmændene skal betale for de drivhusgasser, der udledes i forbindelse med den animalske produktion.

Den Tekniske Højskole i Nürnberg har for magasinet Der Spiegel beregnet, at prisen for hakket oksekød i Tyskland burde være dobbelt så høj, hvis den samlede klima-, miljø- og sundheds-mæssige belastning skulle medregnes i prisen. Ved en tilsvarende beregning af den reelle pris skulle ost, smør og mælk også være noget højere, end den er på hylderne i de tyske fødevarebutikker, hvor prisniveauet generelt er lavere end i Danmark.

Flere landmænd afviser ligesom seniorrådgiver ved Institut for fødevare- og ressourceøkonomi på Københavns Universitet, Henning Otto Hansen, at en kommende afgift er årsagen til de aktuelle prisstigninger. En årsag er snarere, at den europæiske kvægbestand på grund af blandt andet skærpede regler om dyrevelfærd er faldet med syv procent siden 2020 og vil falde yderligere de næste par år på grund af sygdom blandt køerne. Samtidigt er der globalt og især i Asien en stigende efterspørgsel på oksekød.

Den øgede efterspørgsel er svær at efterkomme, da mange landmænd er tøvende med at udvide kvægholdet. Denne markedssituation har gennem de seneste år ført til stigende priser på oksekød i store dele af verden, men først for alvor slået igennem i Danmark de seneste år som følge af, at oksekød i stigende grad må importeres fra udlandet, da den indenlandske produktion ikke er stor nok til at dække danskernes efterspørgsel på oksekød. Danmark er i dag nettoimportør af oksekød. De øgede priser på globalt niveau har fået danske landmænd med kødkvæg til at hæve priserne – ifølge udtalelser fra nogle af dem for at polstre sig til den kommende CO₂-afgift.

Henning Otte Hansen undrer sig tillige i udtalelser til TV2 over, at priserne er steget så markant, når priserne på en del råvarer på verdensplan er faldet. Ifølge tal fra FN’s fødevareorganisation, FAO, er de globale fødevarepriser faldet med 20 procent, siden de toppede i marts 2022. De danske fødevarepriser er derimod steget med knap 23 procent i samme periode. Og Danmark er det land i EU med de næsthøjeste fødevarepriser, hvor én af årsagerne er en lavere fødevaremoms i de fleste andre EU-lande samt formodentlig et lavere omkostningsniveau i både landbrug og fødevarevirksomheder i de øvrige lande – til blandt andet aflønning af ansatte.

I Tyskland er fødevaremomsen på 7 procent og i Sverige på 12 procent – og foreslås af den svenske regering nedsat til 6 procent. Italien anvender en nedsat sats på 10 % på de fleste fødevarer og har en særlig lav momssats på 4 % på fisk, frisk mælk, smør og ost, frugt og grønsager, ris, pasta, og spiseolier. Udover lavere moms har de fleste øvrige EU-lande en højere selvforsyningsgrad, mens Danmark i stigende grad importeret ikke blot oksekød, men også mange andre fødevarer, hvilket kan være medvirkende årsag til de højere priser.

Ændrede indkøbsmønstre

Selvom danskerne i en årrække kun har brugt under en femtedel af indkomsten på fødevarer og dermed er nogle af de europæere, der bruger færrest penge på mad, har de store prisstigninger haft konsekvenser, der giver sig udslag i ændrede indkøbsmønstre. Salget af oksekød er faldet med 10-20 procent i løbet af i år til fordel for kyllinge- og grisekød, ligesom en del forbrugere forsøger at spæde kødretterne op med linser, kikærter, bønner og anden plantekost. Men også grønsager og frugt er steget i pris ligesom mejeriprodukter, hvilket har ført til et fald i salg af økologiske fødevarer, samtidigt med at mange går efter billigere produkter, der ofte er af lavere kvalitet med mindre vægt på dyrevelfærd.

Fortsatte prisstigninger på en del fødevarer kan forudses, mener flere fødevareproducenter som blandt andet Stryhns med henvisning til, at virksomhederne pålægges flere nye afgifter i den kommende tid. I en mail til TV 2(23.5.25) skrev kommunikationschef Jannie Ravn Madsen i leverpostejproducenten, at prisstigninger kan blive en nødvendighed som følge af blandt andet afgifter:

”Fødevarebranchen står med meget usikre markedsvilkår, der ændrer sig nærmest fra den ene dag til den anden. Der er en række nye omkostninger til emballageafgift, omlægning af elafgift, transportafgift og løninflation, og risiko for kommende stigninger på råvarer. Det gør det meget svært at spå om fremtidens prisstigninger, men det kan ikke udelukkes, at det bliver nødvendigt”, hed det i mailen.

Fra efteråret bærer fødevareproducenter desuden det økonomiske ansvar for indsamling, sortering og genanvendelse af emballageaffald, hvilket vil tælle som en omkostning for producenterne.

Prisstigningernes effekt på indkøbsmønstre hænger tæt sammen med forbrugernes indkomstforhold. For personer med en høj indkomst er udfordringen langt mindre end for dem med en lavere indkomst. Især ældre og unge rammes af de forhøjede priser og er nødt til at spare for at få husholdningsbudgettet til at stemme.

Pensionister har i flere år fået udhulet købekraften, fordi pensioner ligesom andre overførselsindkomster reguleres med to års forsinkelse i forhold til løn- og prisudviklingen – og i år har fået en forhøjelse, der er halter 2-3 procent bagud i forhold til den gennemsnitlige lønudvikling på arbejdsmarkedet, hvor en række lavtlønnede heller ikke har indhentet de senere års reallønsfald.

Stort prishop på fødevarer

En rapport fra Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) viser, at fødevarepriserne siden 2021 er steget med 33,1 procent – dobbelt så meget som forbrugerpriserne generelt, hvilket har betydet et markant tab af købekraft for alle på overførselsindkomster. Ifølge rapporten ligger folkepensionisternes købekraft fortsat 3,8 procent under niveauet i 2021, mens øvrige overførselsmodtagere har et efterslæb på 4,7 procent. For pensionister og andre med små budgetter betyder de stigende priser, at fødevarer fylder langt mere i den daglige økonomi end tidligere. Rapporten viser også, at knap 59 procent af danskerne er bekymrede over prisstigningerne på fødevarer – især blandt lavindkomstgrupper. Derfor er tilbudsjagten gået ind.

“Mange pensionister står klar ved køledisken, når de gule mærker sættes på varerne, fordi det er den eneste måde, de kan få råd til den mad, de plejer at købe. Det er urimeligt,” som formand for Faglige Seniorer Mette Kindberg udtaler på organisationens hjemmeside.

Også en del af de unge har svært ved at få pengene til at række til de daglige indkøb, viser en analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd over fattigdom i Norden. Hvor folkepensionister tidligere var den gruppe, der levede i størst risiko for relativ fattigdom, er det i dag de yngre generationer. 137.000 af danskerne mellem 25 og 39 år – svarende til mere end hver tiende – var i 2024 blandt de økonomisk sårbare.

Det fremgår af analysen, at det i Danmark er 4 procent af befolkningen, der oplever “omfattende materielle og sociale afsavn”, mens det i Sverige er 3 procent. Samtidig betegnes knap hver tiende dansker som økonomisk sårbar, mens det i Sverige er 7,5 procent og i Norge er færre endnu. For at blive regnet med i kategorien som økonomisk sårbar, skal man kunne svare ja til tre ud af fem kriterier for afsavn, som forskere arbejder med: At have svært ved at få pengene til at slå til, at have ubetalte regninger det seneste år, at være ude af stand til at betale en uforudset udgift på 10.000 kroner, at være uden egen bil af økonomiske grunde og ikke have råd til en uges årlig ferie væk fra hjemmet.  

De høje forbrugspriser har gjort dagligdagen endnu sværere for mennesker med en lav indkomst, hvilket har fået flere organisationer, der repræsenterer de økonomisk trængte, til at slå alarm og kræve politisk handling. Statsminister Mette Frederiksen har da også på Instagram tilkendegivet, at de ”økonomiske ministre” skal kortlægge, hvad prisstigningerne skyldes. Det er uklart, hvad det skal udmønte sig i, og hvilke tiltag der kan gennemføres uden at komme i konflikt med EU-lovgivning. Men også andre initiativer er på banen fra regeringen. Der kom kød på bordet ved lanceringen af regeringens finanslovsforslag 30. august.

Finanslovsudspil med sænkning af afgifter

Regeringspartneren Moderaternes repræsentant ved præsentationen for pressen, kulturminister Jakob Engel-Schmidt, havde medbragt 400 gram oksekød og en liter mælk. Formålet var at vise, at med regeringens finanslovsforslag ville en gennemsnitsfamilie få råd til ekstra 61 pakker oksekød og 600 liter mælk. Det var dog ikke kødpriser eller fødevarepriser i bredere forstand, som regeringen med sit forslag til finanslov ville gøre noget ved, men derimod en sænkning af afgifterne på chokolade og slik samt kaffe, så prisen på en pose med 500 gram kaffe med den foreslåede afgiftssænkning vil blive cirka fem kroner billigere ifølge en beregning fra Cepos. I omkring 90 år har disse produkter været underlagt en form for skat på luksusvarer.

Disse tiltag til lettelse af betrængte danskere økonomi vakte dog ikke den store jubel, men snarere forundring. Ernæringseksperter og tandlæger påpegede, at afgiftslempelser på disse varer ikke var til gavn for folkesundheden. Den folkelige begejstring er heller ikke stor. Ifølge en måling foretaget for TV2 er kun 15 procent af de adspurgte positive over for nedsættelsen af afgifterne på chokolade og slik, mens 80 procent hellere så billigere grønsager.

Regeringens begrundelse for afgiftsnedsætter på lige netop disse luksusprægede varer er, at grænsehandlen vil mindskes med 400 millioner kroner årligt. Den påstand skydes ned fra flere sider. Til flere medier fortalte grænsehandlende, at de fortsat ville krydse grænsen for indkøb af søde sager, da de fortsat ville være billigere end i Danmark. Også grænsebutikkerne tvivler på, at der vil være den store effekt. Butikschefen for Fakta syd for grænsen til Tyskland vil som trumfkort fastholde kundetilstrømningen ved at gøre oksefars til en slagvare, da oksekød er noget billigere i Tyskland på grund af blandt andet den lavere moms.

Mette Kindberg fra Faglige Seniorer var heller ikke imponeret: “Det hjælper ikke pensionister eller andre på overførselsindkomster, at kaffe og chokolade bliver lidt billigere. Det er luksusvarer. Det, der betyder noget, er, om man har råd til mælk, grønt og kød.” På organisationens hjemmeside sammenlignede hun regeringens forslag om at fjerne afgifterne på kaffe og chokolade med et berømt citat fra den franske dronning Marie-Antoinette, der om de fattige i Frankrig skulle have sagt: “Mangler de brød? Så lad dem spise kage”.

Krav om differentieret moms

Også formanden for 3F, Henning Overgaard var kritisk over for regeringens udspil og mente, at der i stedet for skulle indføres en differentieret moms, så fødevarer blev billigere: ” For almindelige lønmodtagere, som i forvejen tjener en løn, der lige kan række, til at man kan betale sin husleje, der fylder en post som dagligvarer jo langt, langt mere end for en direktørfamilie.” Derfor er forslaget fra 3F, at fødevaremomsen sænkes til 20 procent, hvilket ifølge forbundet vil koste staten fem milliarder kroner, som kan tages fra det økonomiske råderum. Og der skal handles nu, lyder det fra 3F-formanden.

Mette Kindberg er helt på linje med 3F-formanden med krav om lavere moms på fødevarer og handling nu: ”Folkepensionister, førtidspensionister og andre på overførselsindkomster skal have råd til ordentlig mad,” mener Faglige Seniorers landsformand. Samme budskab har lydt fra flere socialdemokratiske borgmestre, blandt andet fra Næstved og Sønderborg, op til Socialdemokratiets årsmøde, hvor partiformanden kun brugte ganske få ord i sin årsmådetale på prisstigningerne.

Lavere moms på fødevarer har gennem flere år været et krav fra Dansk Folkeparti, der har stået ret alene med det krav, men nu har fået følge af Enhedslisten og De Radikale, selv om de tre partier måske så ikke helt vil være enige om, hvilke fødevarer der skal omfattes af en lavere moms. De Konservatives leder har på partiets landsråd i september talt for, at frugt og grønt skal fritages for moms. Også Moderaterne tilkendegiver som det eneste regeringsparti støtte til tanken om en differentieret moms, men problemet er ifølge partiets finansordfører Charlotte Bagge Hansen, at det vil tage for lang tid at komme i mål med det, fordi det vil tage to til tre år at gennemføre en omstilling af it-systemerne til at håndtere en differentieret moms.

Med samme argument er de to øvrige regeringspartier også hårdnakket modstandere af en differentieret moms. Det kan dog opfattes som en noget søgt forklaring i betragtning af, at Danmark er ét af de mest digitaliserede lande, og tre gange af FN er blevet udnævnt til verdensmester i digitalisering. Alle øvrige EU-lande er i stand til at håndtere differentieret moms, selv om de ikke er nær så langt fremme i den digitale udvikling som Danmark. Og dagligvarekæden Coop 365 har i flere omgange i en uge uden det store besvær kunnet reducere prisen på frugt og grønt med 20 procent svarende til en fjernelse af momsen. Det mest reelle i begrundelsen med vanskeligheder med at omlægge it-systemerne er måske, at der ikke vil være tilstrækkelig kapacitet og kompetencer til stede med de personalenedskæringer, som regeringen har sat i værk i skatteforvaltningen.

Presset af den store opmærksomhed om prisstigningerne har regeringen åbnet for at undersøge de tekniske og praktiske muligheder for en differentieret moms – uden af love så at indføre en sådan. Spørgsmålet kan derfor komme til at spille en rolle ved det kommende folketingsvalg, men vil næppe blive en vindersag for regeringen. Derimod vil venstrefløjen og ikke mindst højrefløjen kunne hente stemmer på utilfredsheden med de høje priser, hvilket ses i en række lande.

Høje priser styrker højrefløjen

Store prisstigninger var med til at sikre Donald Trump valgsejren ved det amerikanske præsidentvalg. Også i Europa er høje priser på dagligvarer én af de ingredienser, der er afsæt for højrefløjens fremmarch. Det er senest set i Norge, hvor Fremskridtspartiet ved Stortingsvalget fordoblede stemmetallet, opnåede hver fjerde stemme og blev det næststørste parti.

I Tyskland har det nationalkonservative AfD ved både delstats- og forbundsdags-valg inden for det seneste år fået hver fjerde stemme og er i fortsat fremgang. En meningsmåling foretaget for og offentliggjort 19. september af tv-stationen ZDF viser, at AfD og regeringspartiet CDU er lige store og begge ville få 26 procent af stemmerne ved et forbundsdagsvalg nu, mens SPD og Die Linke tilsammen ville få også 26 procent af stemmerne. I Storbritannien ville det nationalkonservative Reform UK, der ved valget tidligere på året kun fik fem mandater i Underhuset, i dag blive det største parti. På den udenomsparlamentariske scene samlede den yderste højrefløj 13. september over 100.000 til demonstration i London med talere fra udlandet – lige fra Elon Musk til Morten Messerschmidt.

Høje priser på mad har historisk været gnisten, der kunne antænde uroligheder og oprør. Misvækst med deraf følgende knaphed på korn og stærkt stigende fødevarepriser var motoren i den franske revolution i 1789 og har været medvirkende årsag til også de senere års masseprotester i Frankrig, der senest er rullet over store dele af landet i september i år på grund af utilfredshed med regeringens planer om nedskæringer på et i forvejen i forringet velfærdssystem.

I 1789 såvel som nu retter protesten sig også imod den magtarrogance og ignorering fra elitens side af den betrængte hverdag, som store dele af befolkningen oplever, hvor mange har svært ved at få pengene til at strække til såvel det daglige brød som kage i ny og næ. Den manglende forståelse for den folkelige bekymring blev demonstreret, da direktøren for den Europæiske Central Bank (ECB), Christine Lagarde, i et interview med DR 20. september bagatelliserede fødevareprisernes højde ved at henvise til, at inflationen nu er faldet til to procent. Tallet dækker dog over, at blandt andet el-artikler og møbler er faldet i pris, mens fødevarer er steget i pris og fortsat er dyre.

Mest til gavn for de bedrestillede

I Danmark har regeringen fornemmet en lurende bekymring for og utilfredshed med de høje priser på mange dagligvarer og i finanslovsforslaget indlagt nogle elementer, der forsøger at lette det økonomiske pres, som mange oplever. Løsningerne letter dog kun i begrænset omfang presset for de laveste indkomstgrupper.

Markant lavere elafgifter, der sænkes til blot 0,8 øre pr. kilowatt-time de kommende to år, vil ganske vist komme alle til gode, men især være mærkbar for husstande i større boliger med el-bil, varmepumpe, flere computere, mange lamper og et arsenal af køkkenmaskiner. En pensionist, studerende eller lavtlønnet deltidsansat i en lille bolig med kun et begrænset udvalg af elektrisk drevet udstyr vil ikke opnå nær den samme gevinst ved denne midlertidige afgiftslettelse. Nedsættelse af egenbetalingen for daginstitutionsplads fra 25 procent til 21,3 procent af institutionernes udgifter vil også primært gavne middel- og højindkomstfamilier, da forældre med lav indkomst har hel eller delvis friplads. En husstand med en samlet årlig indkomst under 646.500 kr. kan søge om friplads.

Samlet set vil afgiftsnedsættelser og lavere daginstitutionspriser ifølge regeringen betyde, at hver dansk familie i gennemsnit vil få mellem 1.300 kroner og 9.300 kroner mere at gøre godt med næste år. For lavindkomstgrupperne er der ikke meget at hente og ikke nok til at modvirke de høje prisforhøjelser og hvad, der ellers måtte komme af forhøjelser i det kommende år på mange områder lige fra taksterne på kollektiv trafik til biografbilletter.

Regeringens udspil lugter derfor mere af valgflæsk tiltænkt middelklassen end et effektivt indgreb over for fødevareprisernes himmelflugt. Den stigende ulighed vil ikke blive mindre af regeringens finanslov, men øges yderligere. Regeringens forsøg på at afbøde de høje priser på fødevarer betyder derimod, at der gives mere til dem, der har meget og kun lidt mere til dem, som har lidt.

Kilder: Fagbevægelsens Hovedorganisation, Faglige Seniorer, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Cepos, Der Spiegel, DR, TV-2, ZDF, Jyllands-Posten, Kristeligt Dagblad, Berlingske.