Indkøbskurv: 0,00kr. Se indkøbskurv
Venstrefløjens medie
Generic filters
Menu
26. december. 2024

Velfortjent menneskerettighedspris til Repatriate The Children

Menneskerettighedsprisen, der uddeles af Institut for Menneskerettigheder, går i år til Repatriate the Children (RTC), der har gjort en bemærkelsesværdig indsats for at beskytte børns rettigheder. Nærmere bestemt organisationens vedholdende arbejde for at hjemtage de danske børn, der har siddet i fangelejrene al-Hol og al-Roj i Syrien

Foto: Repatriate The Children

Debatindlæg er udtryk for skribentens egne holdninger. Kontakt os her, hvis du selv vil bidrage til debatten.

Overrækkelsen af Menneskerettighedsprisen fandt sted i Vartov i København onsdag 4. december, hvor formand for Rådet for Menneskerettigheder, Rasmus Grue Christensen, begrundede pristildelingen:

”På grund af jeres utrættelige indsats har Danmark nu hentet 19 danske børn og deres mødre ud af fangelejre i Syrien. Det siger sig selv, at intet barn skal vokse op i fangelejre, hvor forholdene er både umenneskelige og grusomme.” 

Ifølge Rådet har årets prismodtager netop øje for, at det er børn, der betaler prisen for de voksnes udåd, uanset hvor i verden krige udkæmpes.

Bag Repatriate the Children står journalist Natascha Rée Mikkelsen og advokat Knud Foldschack, der stiftede foreningen i september 2020 efter at have besøgt de syriske fangelejre, al- Hol og Roj. Knud Foldschack har siden både frivilligt og som beskikket advokat arbejdet for RTC, og Natascha Rée Mikkelsen har haft kontakt med mange af familierne til børnene.

I 2022 lagde RTC første gang sag an mod den danske stat på vegne af børn i fangelejrene. Foreningen har fastholdt, at alle børnene har ret til at komme hjem til Danmark sammen med deres mødre. I august 2024 fastslog Højesteret endelig, at det sidste danske barn skulle hentes hjem fra al-Roj-lejren sammen med sin mor. Dommen fastslog, at danske børn har selvstændige rettigheder og om nødvendigt har ret til at få deres mor med.

 Repatriate the Children glædede sig over tildelingen af Menneskerettighedsprisen:

“Det er en stor ære at få Menneskerettighedsprisen. I en svær kamp om børns rettigheder, som i perioder har været håbløs, betyder det rigtig meget at modtage den opbakning. Det giver os energi til at fortsætte arbejdet for de børn, der er kommet hjem, og de mange tusinde børn, der stadig befinder sig i fangelejrene og fængslerne i det nordøstlige Syrien,” sagde Knud Foldschack.

Han sluttede sin tale med rammende at slå fast, at ”det har gennem de sidste par år fra politisk side lydt, at mødrene og børnene har vendt Danmark ryggen; jeg mener, at man mere korrekt kan sige, at de danske politikere har vendt de danske børn og retssikkerheden ryggen.”

RTC er tidligere blevet anerkendt for deres flotte arbejde ved tildeling af Nairobi Prisen i 2021 og i 2024 – efter indstilling af Bedsteforældre for Asyl – Benny Andersen Prisen.

RTC fortsætter sig arbejde for de øvrige tilbageværende 30.000 børn, som fortsat er indespærret i al-Hoj og al-Roj fangelejrene under umenneskelige forhold. Man kan blive medlem (50 kr.om året) eller melde sig som frivillig i RTC ved at skrive til [email protected]

Om skribenten

Tue Magnussen

Tue Magnussen

Cand.mag., aktivist og skribent for bl.a. Globalnyt.dk
Læs mere

Kære bruger – du er nu nået gennem et opslag i Solidaritet

Vi håber, at du fik stillet din nysgerrighed eller diskussionslyst.

Alt stof på Solidaritet er frit tilgængelig uden betalingsmur. Men det er ikke gratis at drive et website.

Solidaritet er organiseret som en demokratisk forening, hvis formål er at gøre Solidaritet til platform for venstrefløjens debat i Danmark. Du kan også blive medlem – hvis du ikke allerede er.

Du kan nemt, hurtigt og direkte lave en aftale med Mobilepay, Visa eller Mastercard – og den kan opsiges med øjeblikkelig virkning.

20 kr./md. 60 kr./md. 100 kr./md. 150 kr./md.

Foreningens indtægter er økonomisk rygrad i Mediehuset Solidaritets drift. Men foreningen er – ud over økonomisk fundament for drift – også et fællesskab, der sammen med ansatte og faste aktivister videreudvikler mediehusets aktiviteter. Læs mere om foreningen: HER