Venstrefløj – hvad nu?

Venstrefløjen i Danmark, i Europa og globalt er i krise. Det er en dyb og eksistentiel krise.

De, der erklærer sig som venstrefløj og repræsenterer den i parlamenterne, gør ganske enkelt ikke det, som en venstrefløj skal: De udfordrer ikke magten. Det er helt enkelt nødvendigt, hvis man vil kapitalen og dens ødelæggende magt over jordkloden og dens mangfoldige livsbetingelser til livs.

For alle os med hjerne, hjerte og krop på venstre fløj, hvor frustrationerne risler ned ad rygraden, er der derfor behov for selvrefleksion. Der er en længsel, et savn og en følelse af, at noget er gået tabt. Noget mangler, noget vi har brug for, som vi enten ikke har eller har for lidt af. Hvad er det, vi har mistet på vejen, og som vi desperat har brug for at få samlet op på?

Lige nu og i lang tid har venstrefløjen – i hvert fald på europæisk plan og ikke mindst i Danmark – været en reaktiv, nærmest defaitistisk størrelse uden visioner og medrivende revolutionær entusiasme. Der er ingen gode argumenter for, at det skal være sådan. Derfor:

Vi har brug for:

Vi har brug for en venstrefløj, der vedkender sig de grundlæggende erkendelser om kapitalens og kapitalrelationens altgennemtrængende impact på vores miljø og samfundsliv. Og som dermed åbent står ved, at kapitalismen – også takket være sin indflydelse på statsmagten og gennem samfundseliterne – helt akut står i vejen for en fremtid på en beboelig Jord.

Vi har brug for en venstrefløj, der tager magtspørgsmålet seriøst, og som tør stå ved en demokratisk socialistisk vision – i modsætning til det nuværende impotente borgerlige demokrati.

Det er en vision, der indebærer krav om uigenkaldelige ændringer af magt- og styrkeforhold til gavn for livet og de mange – imod de fås urimelige privilegier og deres muligheder for at styre vores tilværelse ind i mønstre, som intet andet gavner end deres magt og profitinteresser.

Vi har brug for en venstrefløj, som indtager et klart klassestandpunkt, som baserer sin politik på en opdateret klasseanalyse, og som ikke er til fals for klasseløs identitetspolitik.

Det er en venstrefløj, der evner til enhver tid både at sætte foden ned i forsvar for proletariat og i samme moment inddrager det i kampene. Det gælder også den del af arbejderklassen, som nok har ejerboliger, biler, aktier og obligationer – men som reelt hele tiden må se sig over skulderen med ågerkapitalen i hælene.

Det er en venstrefløj, der blæser til kamp mod den ”Storkapitalens Internationale”, der fører benhård klassepolitik mod de 90 procent. Det er en venstrefløj, hvis repræsentanter slutter alle indlæg fra parlamenternes talerstole med et: ”I øvrigt mener jeg, at kapitalismen bør afskaffes”.

Vi har brug for en venstrefløj, der forstår, at virkelige forandringer ikke alene kan ske parlamentarisk, men må være baseret på klassekamp og folkelig bevægelse. Det er en venstrefløj, der arbejder med at skabe meningsfyldte fællesskaber, som bryder kapitalismens og forbrugerismens mønstre og viser, at vi kan organisere os og producere vores liv på langt mere hensynsfulde, klimavenlige, meningsfulde og sjove måder.

Det er derfor en venstrefløj, der tager klassesolidariteten alvorligt, og som ikke lader sig begrænse i sit udsyn og sine indsigter af, hvad man selv eller ens kampfæller har af tilhørsforhold i de øvre socialklasser.

Ideologisk kamp

Vi har brug for en venstrefløj, der fører værdikamp og ideologisk kamp og angriber de borgerligt-liberale, socialdemokratisk-apologetiske og andre kapitalistiske myter helt ned i rødderne.

Det er en venstrefløj, der taler og handler på basis af forståelse af, hvad der principielt er galt med vores samfundssystem, og som angriber alle de myter, der lænker os til illusionen om at vi lever i en alternativløs virkelighed: ”Det er vilkårene”, ”Sådan har det altid været”, ”Det er nødvendigt” er talemåder, der begrænser vores kollektive og sociale fantasi.

Det gælder også anvendelsen af de sminkede fortællinger, som dækker over og skjuler det klassesamfund, vi lever midt i: ”Velfærdssamfundet”, ”Det arbejdende fællesskab”, ”Samfundssind”, ”Vi er alle i samme båd”; og når den egoistiske egennytte sættes i centrum med spørgsmål som: ”Kan det betale sig?” – uanset om det er godt og rart for mennesker, værdigt og rigtigt i et medmenneskeligt perspektiv eller gavner vores overlevelse på kloden.

Det er en venstrefløj, der sætter selvstændige dagsordener, og som ikke næsten udelukkende handler defensivt eller reaktivt. En venstrefløj, der har en stærk bevidsthed om ordenes magt og de paradigmer, man let kan komme til at indordne sig under; en bevidsthed om at klassekampen også er en kamp om territorier i vores hoveder og hjerner.

Det er en venstrefløj, der erkender, at man i dag kan være soldat på rigtig mange måder, og at soldaterne i nutidens krige og mest dramatiske konflikter – iklædt jakkesæt eller kampuniform – er mobiliseret i alle samfundslivets lejre.

Kamp mod imperialismen

Vi har brug for en venstrefløj, der erkender og handler ud fra, at den imperialistiske kamp om en ny opdeling af markeder og territorier – nu i en multipolær verden – er i fuld gang. Det er en venstrefløj, der forstår at orientere sig i forhold til de mange nye internationale brudflader, konflikter og geopolitiske vilkår, som den forstærkede imperialistiske rivalisering afstedkommer.

Det er en venstrefløj, der uden omsvøb afslører ”Vestens” maskefald, sådan som det har manifesteret sig gennem den fuldtonede og betingelsesløse støtte – i ord, penge og våben – til den intensiverede israelske statsterror siden 7. oktober 2023.

Det er en venstrefløj, der klart og tydeligt fremlægger, at fraserne om universelle menneskerettigheder og den vestlige liberale verdensordens lyksaligheder kun er et sørgeligt, forrevet figenblad, der ikke længere kan dække over, at ”Vesten” med USA i spidsen fører en benhård kolonial og neokolonial samt en uforfalsket racistisk politik.

Det er en venstrefløj, der uforfærdet bekæmper de stadigt hyppigere angreb på de borgerlige frihedsrettigheder (dog står ejendomsretten altid uantastet) og de retsstatslige principper. Det er angreb, som de herskende nu udmønter, ikke mindst under påskud af påstået antisemitisme.

Kompromisløs international solidaritet

Vi har brug for en venstrefløj, der praktiserer kompromisløs international solidaritet. Menneskerettigheder og flygtningepolitik skal være kardinalspørgsmål til at afgøre, om politiske kompromisser og samarbejder kan indgås i kampen for befolkningens nationale interesser.

Det er en venstrefløj, der vedkender sig kategoriske og udelelige solidaritetsprincipper, og som er i stand til at håndtere de umiddelbare interessemodsætninger, der opstår, når kriser og krig skaber pres på regionalt og nationalt tilkæmpede rettigheder.

Vi har brug for en venstrefløj, der går til angreb på dem, som profiterer på krig og produktion af destruktivkræfter i en verden, der har brug for fred, bistand og konfliktnedtrapning. Det er en venstrefløj, der har en selvstændig fredspolitik, som stimulerer og opmuntrer en international fredsbevægelse, oprør mod krig, diktatur og undertrykkelse, og som modarbejder oprustning og militære blokdannelser.

Derfor er der også et påtrængende behov for en international venstrefløj, der kan inspirere til en massebevægelse for folkelig fraternisering til at stoppe krige, før de begynder. Denne venstrefløj skal være med til at påbegynde skabelsen af et folkenes forbund, der har effektive midler til at standse militær aggression.

Vi har brug for en venstrefløj, der i spørgsmålet om krig og fred uden omsvøb ser sandheden i øjnene og udbreder den uden smålig skelen til, hvad der måtte være politisk opportunt. Det er en venstrefløj, der fastholder agtpågivenheden og kritikken over for motiver og konsekvenser af vestlig ageren i verden – også når man klart må fordømme Putin-Ruslands aggressionskrig mod Ukraine, og når et vestligt militært engagement en sjælden gang tjener et umiddelbart retfærdigt formål.

Det er på samme tid en venstrefløj, der nøgternt formår at påpege, at Ukraine-krigen fra sin begyndelse er blevet en stedfortræderkrig mellem den vestlige imperialisme og dens russiske og kinesiske imperialistiske konkurrenter. I denne kamp om nytegning af verdenskortet er de ukrainske og russiske befolkninger blevet tildelt rollen som gidsel og kanonføde.

Vi har brug for en venstrefløj, der sætter krig og fred, den stigende oprustning, det militært- industrielle-politiske kompleks og atomkrigstruslerne på dagsordenen. For krig, oprustning og destruktion trækker kun ødelæggende konsekvenser med sig for de håb, vi for kort tid siden nærede for klimahensyn, mellemfolkelig solidaritet og forståelse, og omsorg for den eneste natur, vi har.

En solidarisk klimakamp

Vi har brug for en venstrefløj, der forstår, at klimakampen, miljøkampen og kampen mod arternes masseuddøen er en kamp mod kapitalisme og imperialisme. Den skal sikre, at klimaløsninger, naturbevarelse, naturrevitalisering og epidemibekæmpelse ikke har og ikke får social slagside – hverken nationalt, regionalt eller globalt.

Derfor må de befolkninger, som mobiliseres til at gennemføre forandringerne og gøre dem varige, også være i stand til at sikre, at deres indsats ikke bliver udnyttet til at berige eliterne og gøre dem endnu mere magtfulde.

Det er en venstrefløj, der konsekvent praktiserer, at de største klima- og miljøsvin skal betale først og størst. Hvor de nødvendige livsstilsomlægninger derfor kan blive en frigørelse, en frisættelse af menneskelig energi i skabelsen af samfund, af fællesskaber.

Drop illusionerne om Socialdemokratiet

Vi har brug for en venstrefløj, der ikke sidder fast i en ønsketænkning om, at Socialdemokratiet kan bringes til at handle på problemernes årsager. Det er en venstrefløj, der afglorificerer myten om den socialdemokratiske fortid som grundlægger af det såkaldte velfærdssamfund, og som klart påpeger, at velstandsreformerne kun er muliggjort af kamp og pres fra folkelige organisationer og bevægelser.

De socialdemokratisk gennemførte reformer op gennem historien har i alt væsentligt sat kapitalismens bevarelse i førersædet – de har skullet sikre systemet med ro på bagsmækken. Vi har brug for en venstrefløj, der erkender, at pres på Socialdemokratiet ikke er en bæredygtig strategi, hvilket historien og de seneste mange års venstrefløjserfaringer i rigt mål har bevist.

Det er en afklaret venstrefløj og andre demokratiske kræfter samlet om virkelige samfundsforandrende reformer, der således må udfordre den position som det største arbejderparti, som Socialdemokratiet – i øvrigt kun af navn, ikke af gavn – har påkaldt sig.

Fagbevægelsen skal genrejses

Vi har brug for en venstrefløj, der vil og kan tage ansvar for genrejsning af fagbevægelsen og reetablering af dens appel som kamp- og interesseorganisation for alle, der lever af eller prøver at leve af at arbejde – for hele proletariatet.

Det er en venstrefløj, der imødegår fagbevægelsens deltagelse i opsplitning af befolkningen på basis af solidaritetsundergravende skel:

Mellem privat og offentligt ansatte; mellem håndens og åndens arbejdere; mellem kvinder og mænd på grundlag af systematisk uligeløn og sexisme; danskere mod nydanskere og udenlandsk arbejdskraft; prekært ansatte over for overenskomstansatte; arbejdende over for arbejdsløse; arbejdsløse mod syge og kontanthjælpsmodtagere.

Det er en venstrefløj, der kæmper for, at alle bliver omfavnet af fagbevægelsens solidaritet og integreres i kamp og organisering, og som således udfordrer Socialdemokratiets de facto hegemoni i alle ledende lag af fagbevægelsen.

Mere nysgerrighed, indlevelse og empati

Vi har brug for en venstrefløj, der ikke hopper med på neoliberale supertrends, og som er kritisk over for identitetspolitikkens mest absurde konsekvenser.

Det er konsekvenser, som undergraver videnskab, kunst, kultur, solidaritet og den fundamentale lyst til at spejle sig i og lære af mennesker fra andre kulturer – og mennesker i livssituationer, der er anderledes end ens egne.

Der er behov for mere – ikke mindre – indlevelse og kultur baseret på nysgerrighed, følelsesmæssig indlevelse og empati. Vi har brug for en venstrefløj, der bekender sig til, at mennesker skal dømmes på deres handlinger – ikke på hvordan de ser ud eller identificerer sig.

Det er en venstrefløj, der erkender, at identitetskamp ikke finder sted i et lufttomt rum, men må ses i et klassemæssigt perspektiv. Det er en venstrefløj, der både forstår og kæmper for, at ingen skal forfølges på basis af træk, som man er født ind i, eller som er socialt udvirkede; men som også indser, at køn og kønsidentitet, seksualitet, race, hudfarve, etnicitet, oprindelse, handicap, vægt og fysisk fremtoning adler lige så lidt som aristokrati eller medfødte privilegier.

Vi har brug for en venstrefløj, der ikke render efter stemmer og stemninger. En venstrefløj, der melder sig ud af spintænkningen, men som tværtimod uforfærdet påtager sig at stille sig i spidsen for en ny oplysningstid gennem folkelig debat og kampagner.

Det er en venstrefløj, der således medvirker til at nedbryde tyende-mentaliteten, beundringen for de rige og magtfulde, sparken-nedad-mentaliteten, racismen, småligheden og selvforagten. En venstrefløj, der viser en vej tilbage til stoltheden over at være de egentligt stærke og seje, de arbejdsomme og de samfundsbærende – de samfundsforandrende.

Vi har brug for en venstrefløj, der sætter ærlig snak, selvindsigt, åbenhed, kritik og selvkritik, fordomsfri analyse og evne til at stå ansigt til ansigt med selv de sværeste spørgsmål i højsædet.